Søg
Her er du: Forside

Nyheder (17.2.2014) 

Turbulens.net kaster igen blikket mod humaniora med et særligt temanummer om 'Litteraturhistoriens fremtid i det danske undervisningssystem'. Vi bringer oplæggene fra seminaret af samme navn, der fandt sted på Københavns Universitet d. 25. oktober 2013. Bag seminaret står Netværk Ny Litteraturhistorie, der ønsker at gentænke litteraturhistorien som dynamisk konfliktfelt i danskfaget - og at re-brande litteraturhistorien i det offentlige rum. 

Rigtig godt læselyst!
Find Turbulens.net på Facebook


Artikler i temaet Litteraturhistoriens fremtid

  • Leder

    Leder

    Litteraturhistorien er trængt i det danske undervisningssystem. Læsningen af historiske litterære værker fylder mindre og mindre på skoleskemaet på alle klassetrin – lige fra folkeskolen til det, der...Litteraturhistorien er trængt i det danske undervisningssystem. Læsningen af historiske litterære værker fylder mindre og mindre på skoleskemaet på alle klassetrin – lige fra folkeskolen til det, der burde være litteraturens ubetingede højborg, nemlig danskstudiet på landets universiteter. Også her går udviklingen i én retning. Færre og færre studerende vælger i dag at skrive speciale om litteratur skrevet før 1980. Danskfaget er ikke længere primært et klassisk humanistisk fag med fokus på menneskelig og litterær dannelse, men et bredt anvendelsesorienteret kompetencefag. Faget har vundet terræn på andre væsentlige områder, men kaster man et kritisk blik på udviklingen - er det tydeligt, at litteraturhistorien i stigende grad spiller rollen som kuriøst kompendium i stedet for rollen som en af fagets indiskutable hovedrolleindehavere. Et skift, der naturligvis er sket gradvist og ikke længere kan kaldes en nyhed, men som nu er kulmineret til et punkt, der i efteråret fik flere af landets professorer i nordisk litteratur til at skride til handling og danne Projekt Ny Litteraturhistorie. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Kronik: Brug den litteraturhistoriske kikkert

    Kronik: Brug den litteraturhistoriske kikkert

    Indtil for få år siden var litteraturhistorien rygraden i universiteterenes undervisning i dansk litteratur. Det var den bl.a., fordi universiteterne uddannede de dansklærere, som skulle ud i...Indtil for få år siden var litteraturhistorien rygraden i universiteterenes undervisning i dansk litteratur. Det var den bl.a., fordi universiteterne uddannede de dansklærere, som skulle ud i gymnasiet – hvor de skulle undervise i dansk litteraturhistorie.
    Helt så enkelt er det ikke længere.
    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Kronik: Forsvar for litteraturhistorien

    Kronik: Forsvar for litteraturhistorien

    I de gamle arabiske 1001 nats eventyr fortæller den smukke Scheherazade hver nat et nyt eventyr til underholdning for den grusomme sultan. Han har nemlig den usympatiske vane at lade sine koner...I de gamle arabiske 1001 nats eventyr fortæller den smukke Scheherazade hver nat et nyt eventyr til underholdning for den grusomme sultan. Han har nemlig den usympatiske vane at lade sine koner halshugge, én for én, efter først at have tilbragt bryllupsnatten med dem. Men da turen kommer til Scheherazade, begynder hun at digte; nat efter nat fortæller hun et nyt eventyr og udsætter dermed gang på gang det fatale endeligt. For den skrækkelige sultan skulle jo nødigt gå glip af fortsættelsen. Professorerne i nordisk litteratur Johnny Kondrup og Ivy York Möller-Christensen stiller spørgsmålet: Hvad er det nu, historier kan, og hvad er det, som altid har fascineret mennesker?
    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Litteraturhistoriens krise sort på hvidt - nogle tal fra de danske universiteter

    Litteraturhistoriens krise sort på hvidt - nogle tal fra de danske universiteter

    Den historiske læsning af litteratur er trængt i det danske undervisningssystem. Professor i Nordisk Litteratur ved Københavns Universitet Johnny Kondrup er en af initiativtagerne bag ’Projekt Ny...Den historiske læsning af litteratur er trængt i det danske undervisningssystem. Professor i Nordisk Litteratur ved Københavns Universitet Johnny Kondrup er en af initiativtagerne bag ’Projekt Ny Litteraturhistorie’. Han fremlægger her nogle nedslående nøgletal fra det sted, der skulle være litteraturhistoriens stærkeste bastion: danskuddannelserne på de danske universiteter. I forlængelse af tallene peger han på nogle af de udfordringer, som litteraturhistorieundervisningen står over for, og på nødvendigheden af at fastholde det historisk fremmede som dannelseselement.

    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Da filmen knækkede. Nykritisk dogmatisme, historietab og uundværlig historie

    Da filmen knækkede. Nykritisk dogmatisme, historietab og uundværlig historie

    Siden 60’erne er indtruffet en accelererende af-historisering af de litterære fag og af danskundervisningen på alle niveauer: tab af historisk bevidsthed, også som symbolsk fællesgods, og af...Siden 60’erne er indtruffet en accelererende af-historisering af de litterære fag og af danskundervisningen på alle niveauer: tab af historisk bevidsthed, også som symbolsk fællesgods, og af kronologisk sans for kulturhistoriens epoker. Klassedelingen mellem en højtuddannet mandarinklasse og flertallet af ’kulturelle analfabeter’ er både et undervisnings- og et samfundsproblem. Professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet Hans Hertel reflekterer her over en række væsentlige årsager til misèren og peger, inspireret af amerikaneren Martha Nussbaum, på humaniora og litteraturen som en ny vej til ’udvikling af det demokratiske og globale medborgerskab’. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Litteraturhistorie - mellem fagkritik og dannelse

    Litteraturhistorie - mellem fagkritik og dannelse

    I dag er litteraturhistorien faldet i kurs – og det både samfundsmæssigt og som paradigme i danskfaget. En gentænkning af litteraturhistorien må derfor både kunne svare på, hvad samfundet skal med...I dag er litteraturhistorien faldet i kurs – og det både samfundsmæssigt og
    som paradigme i danskfaget. En gentænkning af litteraturhistorien må derfor
    både kunne svare på, hvad samfundet skal med litteraturhistorien – og hvad
    der skal få de studerende til at engagere sig i den. Inspireret af 70ernes
    fagkritik plæderer dr. phil og lektor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet
    Per Stounbjerg for en traditionsrevision, hvor de studerende i højere grad
    inddrages i et ligeværdigt arbejde med at genskrive litteraturhistorien som
    et åbent, dynamisk konfliktfelt frem for et bjerg af færdig viden. For gøres
    litteraturhistorien levende rummer den et socialt dannelsespotentiale, der
    ruster de studerende til at orientere sig i som medborgere i en globaliseret og medialiseret verden.
    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • At gentænke litteraturhistorien uden facitlister og fine fornemmelser

    At gentænke litteraturhistorien uden facitlister og fine fornemmelser

    Er undervisningen i litteraturhistorie blandt gymnasieelever ved at forfalde til et afkrydsningssystem, en ydre staffage og en kedsommelig dogmatik? Og hvordan forholder vi os til, at der på...Er undervisningen i litteraturhistorie blandt gymnasieelever ved at forfalde til et afkrydsningssystem, en ydre staffage og en kedsommelig dogmatik? Og hvordan forholder vi os til, at der på universiteternes danskstudier i dag kun skrives få specialer om emner, der ligger før det moderne gennembrud, ja, endda før 1980? Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet Anne-Marie Mai er enig i, at litteraturhistorien er trængt, men plæderer for, at man i stedet for at se det udvidede danskfag som en trussel mod litteraturhistorien bør kigge på de mange nye muligheder, der er for at gentænke litteraturhistorien på alle niveauer af undervisningen.

    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Kanonføde eller levende værker? - Om litteraturhistoriens fremtidsmuligheder i folkeskolen

    Kanonføde eller levende værker? - Om litteraturhistoriens fremtidsmuligheder i folkeskolen

    Folkeskolen er for alle – og folkeskolens litteraturhistorie er for alle! Men hvis teksterne ikke blot skal ende som Kanonføde – gælder det også om at finde nye og utraditionelle veje, der letter...Folkeskolen er for alle – og folkeskolens litteraturhistorie er for alle! Men hvis teksterne ikke blot skal ende som Kanonføde – gælder det også om at finde nye og utraditionelle veje, der letter adgangen til den ældre litteratur. Sådan lyder det fra formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge, der kaster et blik på de barrierer, litteraturundervisningen står over for i nutidens folkeskole – særligt set i lyset af, at danskfaget netop er blevet skåret med 40 % i timetal i den nye læreruddannelseslov, og at faget kan se frem mod en stadig større atomisering som følge af undervisningsminister Christine Antorinis politik om en forenkling af Fælles Mål – en politik, der har til hensigt, at alt skal kunne evalueres for at kunne passe ind i nutidens politiske målsætninger om evidensforskning og standardisering. Udfordringer er der nok af. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Litteraturhistoriens sørgelige historie i gymnasiet og kompetencebegrebets himmelflugt

    Litteraturhistoriens sørgelige historie i gymnasiet og kompetencebegrebets himmelflugt

    Hvilken kurs udstikker de gennem tiderne talrige bekendtgørelser for danskundervisningen i gymnasiet? Lektor og dr. phil Peter Michael Lauritzen tager her et vue hen over bekendtgørelserne for...Hvilken kurs udstikker de gennem tiderne talrige bekendtgørelser for danskundervisningen i gymnasiet? Lektor og dr. phil Peter Michael Lauritzen tager her et vue hen over bekendtgørelserne for danskfaget i gymnasiet fra 1961-2013 og viser os i hvor høj grad de politiske klimaskifte har påvirket danskfagets udformning, fra 70ernes marxisme og emancipering af subjektet, over Schlüters 80er-konservatisme og frem til 2005-reformen, der for alvor cementerede kompetencetænkningens ankomst. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Bærbar dansk litteraturs historie

    Bærbar dansk litteraturs historie

    Forfatteren Ole Dalgaard, der bl.a. har gendigtet litterære sværvægtere som Shakespeare, Cervantes og Goethe for nutidens mere utålmodige læsere, står bag projektet ’Bærbar dansk litteraturs...Forfatteren Ole Dalgaard, der bl.a. har gendigtet litterære sværvægtere som Shakespeare, Cervantes og Goethe for nutidens mere utålmodige læsere, står bag projektet ’Bærbar dansk litteraturs historie’. Her kaster han et nyt blik på værker, der på den ene side hviler på og forholder sig til eksisterende litteratur og på den anden tilføjer den gamle litteratur ny betydning og originalitet i skabelsen af et selvstændigt, fiktivt univers, et nyt kontinent eller en genopfundet verden. Ideen er at indkredse nogle få lysende litterære værker og deres indbyrdes samspil og se på værkernes vekselvirkning med tidernes skiftende verdensbillede, livsfølelse og tanker. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel