Det aktuelle fokus på skattely – Et udslag af det sociale ækvilibriums kollaps

Det vakte forargelse, da ‘Panama-papirerne’ i april 2016 afslørede, hvordan virksomheder og private, politikere og kendte mennesker, ved placering af aktiver i skattely, undgik at betale betydelige summer til egne statskasser. Lektor Amnon Lev fremhæver i dette interview, at det moderne samfund og vores lovgivning bygger på en forestilling om individets egennytte, og han argumenterer for, at det øgede fokus på skattely i højere grad skyldes staternes aktuelle økonomiske problemer og middelklassens øgede bevidsthed om eliten, end det reelt skyldes udnyttelsen af skattely eller en særlig moral hos den økonomiske elite.