• All
  • Arbejdsliv
  • Arbejdsløshed og nye arbejdsformer
  • Artikler uden for tema
  • Bæredygtighed
  • Dannelse
  • De Intellektuelle
  • I fraværet af en identitet
  • Internettet
  • Kapitalisme og Humanisme
  • Kapitalisme uden demokrati?
  • Kognitiv Kapitalisme
  • Kriser
  • Kritik
  • Litteraturhistorie i praksis
  • Litteraturhistoriens fremtid
  • Liv, Krop og Teknologi 1
  • Liv, krop og teknologi 2
  • Maj 2009 - november 2010
  • Moral og etik
  • Nye offentligheder
  • Seneste artikler
  • Terrorisme
  • Turbulens på CPH:DOX
  • Tyrkiet

Artikel af Hans Hauge: Det borgerlige universitet, som 68’erne gik til angreb på, var slet ikke borgerligt, men derimod i udpræget grad aristokratisk. I dag er åndsaristokratiet fjernet fra universitetet – der må ikke længere tænkes uden faktura. Universitetet er nu endeligt blevet borgerligt, altså nyttigt. Hans Hauge giver her en historisk og kritisk gennemgang af universitetets omvæltende udvikling og spørger retorisk: Lå “Fra tanke til faktura” i kim i studenteroprøret?...

Universitetets humanistiske fag har gennem de sidste 100 år været præget af tre idealsæt: først Aristokratiets, siden Adornos og nu Arlas. Først skulle humaniora være elitært, kosmopolitisk og unyttigt. Siden skulle det være folkeligt, politisk og kritisk. Og nu skal det være effektivt, nyttigt og underholdende. Hans Hauge viser her, hvordan tanken om det kritiske universitet i dag er anakronistisk, hvordan grundforskning er blevet grundfosning, og hvordan universitetet er blevet et undervisitet - og måske dermed endelig borgerligt....

Artikel af Hans Hauge: Hvor er Tyrkiet og tyrkerne i den danske litteratur? Efter mere end 30 års tilstedeværelse i Danmark har tyrkerne endnu ikke fået deres egen stemme i den danske roman eller digt. I takt med at de er blevet synlige i gadebilledet, synes de forsvundet ud af forfatternes fantasi. Hans Hauge ser nærmere på Tyrkiets og tyrkernes rolle i det danske litterære landskab....

Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads....

Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra - fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge. ...

Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads....

Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra - fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil, og medlem af Turbulens.net\'s faste panel, Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge. ...

Artikel af Hans Hauge: Dannelse har igennem historien stået i mange skiftende interessers tjeneste. Fra at være almen og evangelisk-luthersk blev den national. I klassekampen blev den kaldt borgerlig indoktrinering. Nu er den nationale dannelse igen i vælten. Indkaldt til tjeneste for at opretholde illusionen om den danske nationalstat. ...