• All
  • Arbejdsliv
  • Arbejdsløshed og nye arbejdsformer
  • Artikler uden for tema
  • Bæredygtighed
  • Dannelse
  • De Intellektuelle
  • I fraværet af en identitet
  • Internettet
  • Kapitalisme og Humanisme
  • Kapitalisme uden demokrati?
  • Kognitiv Kapitalisme
  • Kriser
  • Kritik
  • Litteraturhistorie i praksis
  • Litteraturhistoriens fremtid
  • Liv, Krop og Teknologi 1
  • Liv, krop og teknologi 2
  • Maj 2009 - november 2010
  • Moral og etik
  • Nye offentligheder
  • Seneste artikler
  • Terrorisme
  • Turbulens på CPH:DOX
  • Tyrkiet

Artikel af Lars Qvortrup: Kritisk diskussion af Frederik Stjernfelts og Søren Ulrik Thomsens bog Kritik af den negative opbyggelighed, der ved udgivelsen i begyndelsen af 2005 vakte megen debat og afstedkom en massiv kritik fra flere fronter. Lars Qvortrup er delvis enig i kritikken af negativismen, men han mener, at Stjernfelts og Thomsens kritik slet ikke går dybt nok, bliver for bred og mangler præcision. Især Stjernfelts essays er problematiske, da de ikke går til roden af problemerne ved negationstænkningen, men mere tager sig ud som et aversionskatalog, der føjer uholdbare karikaturer sammen i en besynderlig sammensværgelsestænkning, hvor alle dårligdomme kan tilskrives én stor Satan: Negativismen. Men hvad går kritikken af negationstænkningen egentlig ud på, hvis man ser bort fra hele det aversions-katalog, som den desværre kobles sammen med? ...

Artikel af Lars Qvortrup: Nogle kunstværker er gode, andre er dårlige. Nogle provokerer, andre er ligegyldige. Nogle kommunikerer det, man troede var usigeligt, andre er bare banale. Det gælder også digitale kunstværker, hvad enten de er interaktive eller ej. Men hvornår er et digitalt kunstværk godt eller dårligt? Hvad betyder interaktiviteten? Og hvilken eller hvilke kunsttraditioner bygger den digitale kunst på? Det er de spørgsmål, som nærværende artikel diskuterer. ...

Artikel af Lars Qvortrup: Mange moderne terrorattentater er ikke i nogen specifik forstand politiske. Man tager ikke gidsler og forlanger ikke modydelser. Man udsender ikke sociale manifester. Nej, terroristens diabolske sans for skønhed, hans forkærlighed for minutiøs koordinering og veltilrettelagt iscenesættelse forvandler terrorattentaterne til æstetiske projekter. Det er ikke \"de primitive\" mod \"de civiliserede\", det er æstetisk kraft mod teleologisk rationalitet. ...