• All
  • Antropocæn
  • Arbejdsliv
  • Arbejdsløshed og nye arbejdsformer
  • Artikler uden for tema
  • Arven fra Oktoberrevolutionen
  • Bæredygtighed
  • Dannelse
  • De Intellektuelle
  • I fraværet af en identitet
  • Internettet
  • Kapitalisme og Humanisme
  • Kapitalisme uden demokrati?
  • Kognitiv Kapitalisme
  • Kriser
  • Kritik
  • Litteraturhistorie i praksis
  • Litteraturhistoriens fremtid
  • Liv, Krop og Teknologi 1
  • Liv, krop og teknologi 2
  • Maj 2009 - november 2010
  • Moral og etik
  • Nye offentligheder
  • Seneste artikler
  • Terrorisme
  • Turbulens på CPH:DOX
  • Tyrkiet
  • Viden og fakta i en offentlighed under forandring

Under en økonomisk krise vil der altid være håb, også når man er drevet til det yderste. Dette er en af de budskaber, som hovedpersonen i Mogens Klitgaards roman Der sidder en mand i en sporvogn, overbringer. Lauritz Korfix Schultz beskriver i denne artikel hvordan Klitgaards tanker fra 1930'erne synes mærkværdigt moderne. Romanen kaster lys på en nutidig problemstilling ved det at være menneske i 2018. Ofte er man blind for, at der kan være andre mekanismer end ens egen formåen, der gør, om man lykkes eller går rabundus. Romanen kan ad denne vej læses som et vidunderligt vink til nutidens optimeringskurser og selvhjælpsbøger, der fortæller mennesker, hvordan de skal få succes og vende negative tanker til positive. Konsekvensen bliver et samfund, hvor mennesker aldrig føler sig tilstrækkelige og hele tiden må bevæge sig – sporvognen er lagt på skinner – fremad, fremad! Hvis man bare viser energi og handlekraft, så skal det hele nok komme. ...