En tyrkisk stemme

Her bringes fire tekster skrevet af Mustafa Akyol. Disse tekster omhandler bl.a. Tyrkiets højspændte og paradoksale politiske landskab, der er tegnet af det konservative – og moderat muslimske – regeringsparti AKP og en kemalistisk fløj, som står for en hardcore sekulær nationalisme. Hvordan det forholder sig med religionsfriheden, og hvordan forholdet mellem den tyrkiske stat og den religiøse institution er, bliver også tematiseret – og kritiseret. Tyrkiets tvetydige følelser overfor USA – vestligt orienterede ’hvide tyrkere’ overfor anti-amerikanske nationalister – er et vigtigt politisk emne, som ikke blot har betydning for Tyrkiet udadtil, men måske i endnu højere grad er et indenrigspolitisk emne.
Du kan også læse første del af vores interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci her.