I arbejdstøjet

Artikel af Anne-Marie Mai: Som studerende kender man det godt. Er man afsted på diverse læsesale på universiteterne, bemærker man de stylede m/k´er: Vi er klædt lækkert på – os alle til hobe, det er vi altid. Læs her, hvordan Anne-Marie Mai ser en parallel mellem hverdagens opstyltede festlook og arbejdslivets udviskede grænser. Nu er man altid til rådighed for arbejdsmarkedet. Altid til fest.

Følsomhedens etik og kapitalismens ånd – om forbindelsen mellem religion og arbejde i det moderne arbejdsliv

Interview med Kirsten Marie Bovbjerg: Det er en udbredt forestilling i den vestlige verden, at vi lever i et sekulariseret samfund, hvor religiøsiteten er blevet elimineret eller i det mindste forvist til privatlivet. Kirsten Marie Bovbjerg er ikke enig. I hendes studier af tidens mange medarbejderkurser viser det sig, at deltageren sammen med den bestilteselvrealisering får en række religiøse forestillinger hentet fra humanistisk psykologi, Østens religioner osv. med i købet. Men det har sin pris.

Bureaukratisk enevælde

Artikel af Jørgen Hinsby: Siden midten af 1990´erne er der i Rusland sket en væsentlig vækst i antallet af små og mellem-store virksomheder. Alligevel er denne sektors bidrag til bruttonationalprodukt, innovation og beskæftigelse relativt beskeden i forhold til de fleste af OECDs medlemslande. Dette skyldes i meget høj grad, at det indbyrdes forhold mellem staten og repræsentanterne for de små og mellem-store virksomheder ikke reguleres af et ensartet og sammenhængende system af juridiske regler.