I dette interview påpeger professor emeritus Heine Andersen hvilke væsentlige konsekvenser for demokratiet og forskningens troværdighed, en nedprioritering af forskningsfriheden forårsager. På baggrund af hans bog "Forskningsfrihed - Ideal og virkelighed", mødte vi Andersen til en tankevækkende samtale om ytringsfrihed og sandhedspligt, mundkurve og svækket demokrati, styret forskning, tavshed og frygt. ...

Turbulens har været i Bruxelles for at tale med den politiske aktivist og filosof Lorenzo Marsili om den nye pan-europæiske modstandsbevægelse "Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25)". DiEM arbejder konkret på at omskabe EUs nuværende konstruktion, både for at komme ud over de seneste års højrenationale tendens i Europa og for at bryde med EUs nuværende neoliberale udformning, som bevægelsen anser for at være i demokratisk underskud. ...

I anledning af DR's programserie "Historien om Danmark" har ph.d. i filosofi Kasper Lysemose skrevet en filosofisk-litterær artikel, der præsenterer et uddrag af et foredrag fra en tværvidenskabelig konference afholdt på Københavns Universitet, hvor spørgsmålet om mytens og litteraturens betydning for dannelsen af fællesskab blev behandlet. Lysemoses hovedpointe er, at fællesskaber ikke bliver til gennem mytens fortælling, men gennem fortællingen af myten – og at myten lever af at tildække netop denne forskel. Hermed iværksætter myten den totalitet, som litteraturen er forstyrrelsen af. Men spørgsmålet er, om en sådan forstyrrelse overhovedet er mulig, og i så fald hvordan?...

Den 4. marts 2017 deltog Turbulens på Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde, hvor vi inviterede til en paneldebat om forskningsformidling og dannelse. Panelet bestod af filosofferne Carsten Fogh Nielsen og Jan Faye, sociolog og repræsentant for forskerkollektivet UTOPIA, Anders Blok og Peter Hyldgård, udviklingschef på videnskab.dk. Har forskerne et ansvar for almen dannelse, eller skal de koncentrere sig om den akademiske vidensproduktion? Er kravet om formidling en spændetrøje eller et oplysningens middel? Hvilke former kan og bør formidlingen tage? Det var nogle af de spørgsmål, Turbulens havde lagt op til. Vi bringer her et sammendrag med et udvalg at temaer, der kom til at dominere debatten. ...

Cand.jur. Kirstine Nordentoft Mose sætter, med en retsfilosofisk analyse, fokus på opfattelsen af territoriale og juridiske grænser i primært EU. Hun påpeger, at de juridiske grænser i dag er både ustabile og uklare, og at grænser i stadigt højere grad må forstås som zoner for kontrol der spreder sig udover territoriet. Rammerne for individets fri bevægelighed stammer, ifølge Mose, fra en ambition om varernes fri bevægelighed og cirkulation. Artiklen bygger på Moses speciale fra 2016. ...

Filosof og lektor Oliver Kauffmann, rejser, med sit fokus på implicit læring, en kritik af det omdiskuterede begreb “synlig læring”, som uddannelsespolitisk har vundet vid udbredelse. Ved teoretiske og empiriske eksempler, argumenterer han for, at meget, af det vi lærer, foregår udenom bevidstheden, hvilket vanskeliggør den forsøgt styrede læring....

På Institut for antropologi på Københavns Universitet er en gruppe studerende og undervisere gået sammen på jagt efter en mulig fremtid for området omkring det, der engang, og nu igen, hedder Ladegårds Å. Hop med i forskerkollektivet Utopias tidsmaskine og få inspiration til, hvordan morgendagens København måske kunne se ud....

Kan byernes klimaudfordringer bygge bro til fremtiden? I anden del af Turbulens´minitema om bynaturen uddyber Flemming Rafn Thomsen, arkitekt og partner i Tredje Natur, nogle af de forestillinger om naturen, der ligger bag arkitektkontorets virke. Flemming Rafn Thomsen peger på, hvordan fremtidens klimaændringer kan være en enestående anledning til at gentænke naturens rolle i byerne. Læs hele interviewet om Tredje Natur´s visioner for fremtidens bynatur. ...

Bynaturen er ikke blot grønne arealer mellem husene, men rummer også en skjult fortælling, der først bliver synlig ved usædvanlige hændelser Flemming Rafn Thomsen er den ene grundlægger af arkitektkontoret Tredje Natur og uddyber i dette interview deres forestilling om naturens betydning og potentiale i de moderne storbyer....

Interview med Nicolai Von Eggers, ekstern lektor ved Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han har i sin ph.d. og som medredaktør på Slagmarks revolutionsserie beskæftiget sig indgående med Den Franske Revolution og demokratibegrebet. I interviewet diskuteres nogle forskellige opfattelser af frihed, der skabte indre splittelser hos de franske revolutionære, og som fortsat deler folk i dag. Von Eggers trækker revolutionens relevans op til nutidens politiske situation. Han gør opmærksom på en frustration og en politikerlede i dagens Danmark, som en afspejling af en dalende tro på de politiske beslutningstagere. ...