Fra universitet til undervisitet

Artikel af Hans Hauge: Det borgerlige universitet, som 68’erne gik til angreb på, var slet ikke borgerligt, men derimod i udpræget grad aristokratisk. I dag er åndsaristokratiet fjernet fra universitetet – der må ikke længere tænkes uden faktura. Universitetet er nu endeligt blevet borgerligt, altså nyttigt. Hans Hauge giver her en historisk og kritisk gennemgang af universitetets omvæltende udvikling og spørger retorisk: Lå “Fra tanke til faktura” i kim i studenteroprøret?

Alle steder hele tiden? – Historiske forskydninger i værdiskabelsens organisering

Artikel af Thomas Lodrup Hjort: Gennem en række historiske nedslag giver Thomas Lopdrup Hjort et overblik over, hvorledes begreberne værdi, arbejde og ledelse har indtaget forskellige konstellationer, forskydninger og transformationer igennem historien. Hjort følger udviklingen fra handelskapitalismens merkantalisme i det 16. århundrede, over den industrielle kapitalisme og frem til dagens kognitive kapitalisme, hvor værdi nu synes at blive skabt alle steder og hele tiden.

Den danske vindermodel

Interview med Mikael R. Lindholm: Ifølge Lindholm befinder vi os i økonomiens år 0. En ny konkurrencesituation gør sig gældende, og den tvinger alle lande til at gentænke deres nationale strategier for vækst i lyset af deres unikke fordele. Hvert land sine muligheder.
Danmarks fordel i en konkurrence på innovation er i sidste instans vores særegne danske kultur. Faktisk hører vi til de suverænt bedste på området. Desværre har vi bare ikke fået ordentlig blik for det endnu, fordi vi stadig hænger fast i industrisamfundets logik. So wake up and smell the coffee DK!

At dele eller stjæle – den intellektuelle ophavsret til debat

Statements: Kvæler copyright-lovene den kreative proces, sikrer de kunstneren frihed over sit værk, stopper de gement tyveri eller hindrer de udvikling i den tredje verden? Skal lovene reformeres og i så fald hvordan? Turbulens.net har bedt musikere, pladeindustrien, kunst- og kulturformidleren og udviklingschefen om at give deres syn på den intellektuelle ophavsret, dens virke og fremtid.

Social business – idealisme eller forretning?

Artikel af Lars Hulgård: Hulgård giver en kort og præcis introduktion til Turbulens.nets interview med nobelpristager Muhammad Yunus og hans begreb om den sociale virksomhed, som kan læses på de efterfølgende sider. Hulgård pointerer forskellen på Yunus’ vision og erhvervslivets velkendte tiltag i retning af CSR (Corporate Social Responsibility), Triple Bottom Line og andre lignende forsøg på at forene profit og social ansvarlighed. Yunus vil mere end det. Der er nemlig behov for at udvikle og supplere kapitalismen, som vi kender den, da den endnu kun er et halvt udviklet system.

Den sociale virksomhed

Interview med Muhammad Yunus: Nobelprismodtager, grundlægger af Grameen Bank og ophavsmand til konceptet om mikrolån, Muhammad Yunus, præsenterer i dette interview sit begreb om den sociale virksomhed og forklarer, hvordan denne virksomhedsform kan være med til at skabe balance i det kapitalistiske system. Yunus anser den aktuelle krise som en vigtig mulighed for at nytænke hele det finansielle system fra bunden, og i denne genopbygning mener han, at den sociale virksomhed
kan og skal spille en central rolle.

Tidens nye tendens – socialøkonomisk iværksætteri

Artikel af Lars René Petersen: Socialøkonomiske virksomheder som Proremus og Specialisterne, der beskæftiger henholdsvis sindslidende og autister, eller
en virksomhed som Dugnad, som arbejder med stofbrugere på Vesterbro, er ikke enkeltstående tilfælde. Ifølge Lars René Petersen er de udtryk for en tendens og eksempler på en ny, rivende udvikling inden for socialøkonomisk iværksætteri. I dag
er alt fra kommuner til politikere, iværksættere og medier bevidste om, at den socialøkonomiske virksomhedsform kan noget helt særligt i udviklingen af velfærdsstaten. Men hvad kan den, og hvilken udvikling er det, vi ser?

Bibemærkninger til den kognitive kapitalisme

Artikel af Lars Axel Pedersen: Med den franske økonom Yann Moulier-Boutangs vision om pollensamfundet sættes viden – og ikke mindst vores forståelse af vidensarbejderen – i et nyt lys. Lars Axel Pedersen analyserer, med Marx under den ene arm og Lyotard under den anden, forestillingen om de fritsvævende og altbestøvende vidensarbejdere, der klarer sig selv og gratis leverer uanede positive eksternaliteter til kapitalen og samfundet. Men drømmen kan selvfølgelig ikke baseres på rene eksternaliteter alene. Der er som bekendt no such thing as a free lunch, og selv en vidensarbejder må have noget at internalisere i sin mave.

Når politik bliver til management

Artikel af Mikkel Thorup og Christian Olaf Christiansen: Oprindeligt var managementtænkningen rettet mod driften af private virksomheder, men den har efterhånden fået en voksende indflydelse uden for dens egentlige område. Den er i dag blevet til en dominerende og generel tankeform, idet den ofte – ikke helt uproblematisk – hæves op til samtidig at udgøre en totalforståelse af samfundet. Christian Olaf Christiansen og Mikkel Thorup stiller skarpt på det problematiske i dens enorme udbredelse, og analyserer, hvorledes de klare ideologiske træk ved managementtænkningen udfolder sig i dens litteratur. Ifølge Christiansen og Thorup sker der samtidig en managerialisering af det politiske område, da politikken i dag i høj grad låner forståelseskompetencer og begreber fra managementtænkningen, hvorved det politiske sprog erstattes af et teknisk og grundlæggende apolitisk vokabular.

Kognitiv kapitalisme, vidensøkonomi og videnspolitik

Artikel af Jens Erik Kristensen: I denne filosofiske introduktion til begrebet om den kognitive kapitalisme kortlægges de væsentligste begrebslige forskydninger og transformationer, som følger af overgangen fra den industrielle til den kognitive kapitalisme. Jens Erik Kristensen har særligt fokus på spørgsmålet om, hvorledes viden kapitaliseres – vidensøkonomiens black box – og hvilke konsekvenser det har for vidensbegrebet og den aktuelle videnspolitik.

The Copyright Wars

Artikel af Mikkel Lund: Krig er ikke nødvendigvis et blodigt fænomen, som er henlagt til støvede sletter i en fjern verden. For over det meste af kloden raser The Copyright Wars. Som så mange andre krige handler den om magt, penge og frihed her i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi skal administrere de nye distributionsmuligheder og -problemer, som internettet åbner op for. Mikkel Lund giver en nuanceret fremlægning af krigens mange kombattanter, deres bevæggrunde og deres metoder, agendaer og forretningsmodeller.

Mellem tillid og mistillid

Artikel af Søren Christensen: I 1990’erne blev det ofte forudsagt, at statens rolle – i lyset af den fremvoksende globalisering – ville blive reduceret til en minimalstat. Med fremkomsten af en ny global innovationsøkonomi, tegner sig dog et andet billede af en langt mere aktivistisk stat, som skal fremelske innovative og kreative kompetencer i befolkningen, for heri ligger den vigtigste kilde til statens konkurrenceevne. Fundamentet til den innovative strategi finder man i de såkaldte danske værdier. Men kan den nationale kultur fungere som innovationskraft, og kan man sætte den på målbar formel? Ifølge Søren Christensen er problemet, at – i
det øjeblik – man forsøger at gøre de danske værdier til økonomiske ressourcer, risikerer begreberne at miste deres betydning og slå over i deres egne modsætninger.

Det generøse universitet

Artikel af Claus Holm: De danske universiteter er under forvandling. Forskeres fagidioti og idealet om den kritisk intellektuelle er under afvikling. I stedet skal forskere være kritisk-konstruktive konsulenter på kontrakt. Men er forskere på kontrakt generøse eller ramt af et dansk smålighedsinstinkt? Når staten og universiteterne bliver offentlige servicesystemer, der skal facilitere en stærk, dansk vidensøkonomi, hvem er så universitetets legitime interessenter – ud over universitetet selv? I samarbejde med virksomheder skal universiteterne levere vidensydelser, som kan omsættes på det private eller offentlige marked. Men der skal være en balance. Ellers risikerer kontraktsamfundet at sætte danske forskeres kritiske kapacitet over styr – og det er der ikke råd til i en innovationsøkonomi.

Danmark i den kognitive kapitalisme

Interview med Steen Nepper Larsen: Begrebet kognitiv kapitalisme er ikke et luftigt begrebsunivers, der dækker over en række filosoffers og økonomers abstrakte kategoriseringer af den rolle, viden har fået i den globaliserede økonomi. Det er en serie konkrete transformationer, som bl.a. umiddelbart lader sig aflæse i den aktuelle uddannelses- og innovationspolitik samt i en markant ændret opfattelse af begreber som dannelse, kreativitet og pædagogik. Steen Nepper Larsen giver en række kritiske bud på denne kapitalismens nyeste metamorfoser.

Arbejde – nu med livet som indsats

Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. I dag skal medarbejderen investere sig selv fuldt ud i virksomheden og udfolde selve virksomhedskulturen. Samtidig forventes
det, at man er sig selv og forvalter grænserne for arbejdets omfang. De udefinerbare rammer skaber en uheldig relation, hvor forskellen mellem arbejdsliv og andet liv udviskes. Det stresser, og ledelsen igangsætter forebyggende strategier.
Pedersen stiller den opsigtsvækkende diagnose: De stressforebyggende strategier, der benyttes, er blot en gentagelse af selvsamme relation, der skaber den nye form for stress!

Frihed som regel

Artikel af Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg: I det moderne arbejdsliv er det ikke længere lederens opgave at opstille regler for sine medarbejderes udførelse af de forskellige arbejdsopgaver. Ansvaret for arbejdets udførelse hviler derimod på medarbejderens egne skuldre, og gennem de såkaldte medarbejderudviklingssamtaler motiveres medarbejderen til selvledelse. Men er regler nødvendigvis et onde, eller kan de virke befordrende for vores produktivitet? Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg tager afsæt i Jørgen Leth og Lars von Triers De fem benspænd og demonstrerer, hvordan filmen gør brug af regler til at fremme kreative og sublime potentialer. Kan dette regelbrug overføres til det moderne arbejdsliv?

Rolig nu! – så meget nyt er der heller ikke under solen

Interview med Karen Lisa Salamon: Den megen begejstrede snak om opgøret med industrisamfundets logik og de mange muligheder og fortræffeligheder, som denne udvikling rummer, er, ifølge Karen Lisa Salamon, stærkt overdrevet. Vi overser innovationsøkonomiens skyggesider, og at vi i bund og grund stadig er underlagt de samme industrielle strukturer. Desuden bygger mange af disse forestillinger primært på et ensidigt udgangspunkt i den højere middelklasses privilegerede situation.
Lige som det var herligt at være en fri herre i det gamle Romerrige, er det i dag spændende, kreativt og selvudviklende at tilhøre den højere middelklasse i centrum af den kulturelle økonomi. Men det er der altså ikke sket noget civilisatorisk jordskred ved.

Ny Global New Deal

Interview med Adam Arvidsson: Mens verden oplever den værste økonomiske nedsmeltning siden 1930’erne, vokser en ny økonomisk struktur frem båret af the cultural creatives – verdens veluddannede middelklasse. Ifølge Adam Arvidsson er vi vidne til fremkomsten af en etisk økonomi, hvor værdien ikke længere er baseret på arbejdskraft, som i den kapitalistiske økonomi, men på en økonomi, hvor evnen til at konstruere sociale relationer og fællesskaber er blevet den vigtigste produktivkraft. Vi ser den i brand management, i avancerede former for vidensarbejde og i den ekspanderende række af autonome former for social produktion – fra open source software, over DJ-scenen til forskellige former for fankulturer. Den etiske økonomi er ingen utopi. Den er hverken pænere eller bedre end den kapitalistiske, men markerer ifølge Arvidsson et epokalt skifte for erhvervsliv, politik og samfund.

Yoiken og Ophavsretten

Artikel af Stig Grøntved Larsen: I dag har kampen om den intellektuelle ophavsret udviklet sig til en gordisk knude præget af mange modstridende holdninger og interesser. Men ifølge Stig Grøntved Larsen skal man ikke kigge langt mod nord for at finde et inspirerende og tiltrængt indspark i debatten om ophavsret og rettigheder. Inden for den samiske tradition er det musiske fænomen yoiken en populær sangpraksis, der ikke lader sig stadfæste til et skabende kunstnersubjekt og dermed synliggør en fundamentalt anderledes måde at begribe den intellektuelle produktion og ophavsret på.