Interview med Axel Honneth: Hvordan kan man i dag forandre samfundet, så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Interview med den store tyske socialfilosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas. ...

Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen med digteren Søren Ulrik Thomsen. ...

Artikel af Lars Qvortrup: Kritisk diskussion af Frederik Stjernfelts og Søren Ulrik Thomsens bog Kritik af den negative opbyggelighed, der ved udgivelsen i begyndelsen af 2005 vakte megen debat og afstedkom en massiv kritik fra flere fronter. Lars Qvortrup er delvis enig i kritikken af negativismen, men han mener, at Stjernfelts og Thomsens kritik slet ikke går dybt nok, bliver for bred og mangler præcision. Især Stjernfelts essays er problematiske, da de ikke går til roden af problemerne ved negationstænkningen, men mere tager sig ud som et aversionskatalog, der føjer uholdbare karikaturer sammen i en besynderlig sammensværgelsestænkning, hvor alle dårligdomme kan tilskrives én stor Satan: Negativismen. Men hvad går kritikken af negationstænkningen egentlig ud på, hvis man ser bort fra hele det aversions-katalog, som den desværre kobles sammen med? ...

Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse. Blandt de vigtigste inspirationskilder for denne bevægelse er de mexicanske zapatister, der satte det demokratiske element i den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse på dagsordenen. Ved at arrangere interkontinentale møder formåede de at sætte deres lokale og nationale aktiviteter ind i et globalt perspektiv. Men siden den 11. september er den internationale politiske legitimitets vægtning gledet fra det demokratiske over mod et mere sikkerhedspolitisk imperativ. Denne glidning og retfærdighedsbevægelsens diffuse karakter er to af de mest presserende udfordringer den globale protest står overfor i dag. ...

Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i historien (stat, menneskerettigheder, etc), men heller ikke er en flanerende, postmoderne bajads på barrikaderne. Hans aktivitet må både være båret af en vrede mod det som sker og samtidig en entusiastisk skabende glæde. Carnera og Meier Sørensen svarer Stjernfelt og Thomsen....

Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads....

Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger....