Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads....

Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger....

Interview med Andy Bichlbaum: Turbulens.net har i samarbejde med Jacob Lillemose korresponderet med Andy Bichlbaum, den ene halvdel af kunstnerduoen The Yes Men, om reaktioner, ansvar og potentialer i forbindelse med deres aktioner samt duoens til dato største problem: ikke at kunne få folk til at mistro dem....

Interview med Mikkel Søndergaard: Følgende samtale med kunstneren Mikkel Søndergaard tager sit udgangspunkt i et indledende møde, hvor frustrationerne over kunstens rolle og funktion i dagens visuelle kultur viste sig at være et fælles mødested. Diskussionen om kunstens rolle har altid været omdrejningspunkt for kunstnere og kunstformidlere og skal til stadighed være et fortløbende indlæg i den offentlige debat – i dag måske mere end nogensinde? Men lykkes det kunsten at skabe debatten? Og lykkes det for kunsten at indtage en afgørende position i dagens samfund? Og ikke mindst, hvordan forholder det sig med kunstens kritiske potentiale i dag? For at nærme os svarene på blandt andet disse spørgsmål besluttede vi at tage udgangspunkt i et konkret værk – Mikkel Søndergaards Flaming – og føre en fortløbende diskussion af kunst over de næste tre måneder. Nedenstående korrespondance vil således løbende udbygges....

Samtale mellem Jacob Lillemose og Jacob Boeskov: Virkeligheden repræsenterer både et ansvar og et potentiale. Når kunsten intervenerer, skal den derfor både være ydmyg og udfordrende. Når man træder ud af kunstinstitutionen, træder man ikke bare ud i et paradis af et frirum, men ud i et kulturelt, socialt og økonomisk rum fyldt med paradokser og komplekse fortolkningssystemer. Turbulens.net har talt med Jacob Boeskov (Dane for Bush) og kritiker Jacob Lillemose om farbare kritiske strategier i en tid, hvor kapitalen mimer kunsten, ligeså meget som kunsten mimer kapitalen....

Interview med Anders Fogh Jensen: Kritik er brud med common sense. Det er etablering af nye begreber eller konstellationer af begreber, som kan tjene til at tegne en karikatur af samfundet og til at tænke ud over det. Vi må være åbne for de mulige virkeligheder og ikke bare de virkelige muligheder. Turbulens.net har talt med filosoffen Anders Fogh Jensen, der er aktuel med bogen Mellem ting om Foucaults filosofi. Det blev til en samtale om Foucault, sociofilosofi og kritikkens rolle i dag....

Artikel af Anders Michelsen: Kan vi se med øjnene vidt lukket? Eller kan vi, omvendt, lukke øjnene, mens vi ser? Med udgangspunkt i Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut præsenterer Michelsen et kritisk perspektiv på den nutidige visuelle kultur. Kritikken tager afsæt i billedet som et blændværk, som vi ikke længere kan eller vil reflektere over, hvilket blandt andet kan resultere i “diskurspolitikere” af værste grad, som fx Anders Fogh Rasmussen, der skjuler sin politik bag ureflekterende spin. ...

Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets arbejde blandes og udveksler træk fra hinanden i en sådan grad, at skellet mellem disse to sfærer synes vanskeligt at bestemme og aftegne. En sådan udveksling medfører, at begreber som forandring, autonomi, selvbestemmelse og frigørelse, som vi normalt har forbundet med et kritikbegreb i dag er indlejret, organiseret og sedimenteret i arbejdet, og derved er blevet dagligdag for den moderne medarbejder. Dette frit flydende essay rejser spørgsmålet om, hvordan en kritisk indstiftelse og bestemmelse må se ud i forhold til denne nye sociale orden, og hvilken praksis en sådan kritik som minimum må forpligte sig på for at være på højde med denne orden....

Samtale mellem Lars-Henrik Schmidt og Frederik Stjernfelt: Både Schmidt og Stjernfelt har været i væltet med udgivelser i indeværende år. Begge er fremkommet med væsentlige kritiske indvendinger imod en række fremherskende tendenser i vores samtid. I denne samtale mellem de to uddybes bl.a. kritikken af ligeværdighedsideologien, der hævder, at alle har lige meget at byde på, hvorledes megen kritik idag er reduceret til det rene angreb og ikke mindst hvorledes disse tendenser begrænser den saglige kritiks mulighed og effekt. ...

Kritikkens mulighed. Hvordan kan det være et tema for Turbulens.net? Blev det med kulturkampens implosion af en diskussion ikke øjensynligt for enhver, at kritikkens mulighed havde været død i lang tid?...