"Tyrkiet" er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i dette tema-nummer...

FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler – af hhv. Professor Tariq Ramadan og journalist Kerim Balci. Begge taler blev afholdt i skyggen af optøjerne i de franske forstæder i november 2005. Af Balcis tale fremgår det, at mange tyrkere i Europa ikke befinder sig i Europa mentalt, hvorfor de ikke deltager aktivt i deres lokale, nationale samfund – men blot fæstner blikket hjemad, mod det forestillede hjemland, mod Tyrkiet. Så længe tyrkerne er skildpadder, der bærer deres hjem på ryggen, giver det europæiske statsborgerskab ikke mening....

Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 2: Anden del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol. I denne del af interviewet handler det om det økonomiske boom i Tyrkiet, om vestlig orientalisme, om spørgsmålet om en tyrkisk identitet og om tyrkere udenfor Tyrkiet - og deres forestillinger om hjemlandet....

Når Europa diskuterer Tyrkiet, sker det ud fra faste måder at skabe forskelle på. Historiker Jan Ifversen skildrer i nedenstående artikel disse mekanismer, idet han tager udgangspunkt i citater fra den danske debat om Tyrkiet. ...

Her bringes fire tekster skrevet af Mustafa Akyol. Disse tekster omhandler bl.a. Tyrkiets højspændte og paradoksale politiske landskab, der er tegnet af det konservative – og moderat muslimske – regeringsparti AKP og en kemalistisk fløj, som står for en hardcore sekulær nationalisme. Hvordan det forholder sig med religionsfriheden, og hvordan forholdet mellem den tyrkiske stat og den religiøse institution er, bliver også tematiseret – og kritiseret. Tyrkiets tvetydige følelser overfor USA – vestligt orienterede ’hvide tyrkere’ overfor anti-amerikanske nationalister – er et vigtigt politisk emne, som ikke blot har betydning for Tyrkiet udadtil, men måske i endnu højere grad er et indenrigspolitisk emne. Du kan også læse første del af vores interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci her....

Protestantismen trives i det Centrale Tyrkiet, og med en åbenlys reference til Max Weber betegner succesrige forretningsdrivende sig som \"protestantiske muslimer\". Nedenstående er et uddrag af rapporten ”Islamic Calvinists. Change and Conservatism in Central Anatolia” udarbejdet af den europæiske tænketank ESI i september 2005. Rapporten er en gentænkning af forholdet mellem Islam og kapitalisme med udgangspunkt i feltundersøgelser i det økonomiske boom i den centralanatolske og religiøst konservative Kayseri-provins. Det tyrkiske wirtschaftswunder og ESI\'s rapport omtales og belyses endvidere i andel del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol, som du kan læse her. ...

Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig – men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historiker Peter Seeberg, der er centerleder ved Center for Mellemøststudier (Syddansk Universitet), beskriver her, hvorledes tyrkisk og kurdisk nationalisme har fulgtes ad siden 1. verdenskrig. Udviklinger i forholdet mellem de to har ofte et tydeligt europæisk aspekt - som et led i eller et resultat af europæisk storpolitik....

Hvordan ser det ud med forestillingen om islam som demokratiets og vest-integrationens værste modstander i Tyrkiet? Ifølge Dietrich Jung må den revideres kraftigt sammen med andre forsimplede forestillinger om forholdet mellem religion, politik og modernisering i Tyrkiet. Jung udfolder en historisk anlagt analyse af Tyrkiets udvikling fra Kemal Atatürks sekulære bestræbelser og op til den i dag førte politik. Herunder gør han op med den gængse dikotomiske tænkning, der postulerer, at mere religion altid er lig med mindre modernitet. Han påviser desuden, at genetableringen af religiøse symboler og religiøs retorik i Tyrkisk politik og offentlighed ikke skal opfattes som et tilbageskridt i forhold til demokrati og europæisering, men som et nødvendigt og legitimt led i landets gradvise moderniseringsproces. Dietrich Jung er politolog med forskningsområde inden for islam og politisk videnskab, ph.d. i politisk videnskab og seniorforsker på DIIS. ...

Orhan Pamuks nye bog om Istanbul skildrer ikke blot hans erindring af barndommen og lokalhistorien, men har også et større sigte, da bogen først og fremmest handler om Europa i Tyrkiet og om tyrkernes billeder af Europa. Henning Goldbæks analyse sætter blandt andet fokus på et centralt begrebspar, melankoli-harmoni, der danner en særegen ’hemmelig symmetri’ i Pamuks Istanbul-bog. Erindringen hos Pamuk er ramt af denne hemmelige symmetri, da der ikke er tale om en nostalgi eller en rekonstruktion, men om en fragmentering af erindring til erindringsstumper, der hele tiden dukker op som noget ukendt, farligt og truende. Bogen tematiserer en skepsis overfor fremskridtet og en længsel efter Europa, for det moderne Istanbul befinder sig stadig i et tomrum, en limbotilstand, efter det osmanniske riges undergang og før Tyrkiets genintegration i Europa i den nærmeste fremtid. ...

Her bringes et essay om Istanbul set gennem en udvekslingsstuderendes øjne. Med sine studier i moderne tyrkisk litteratur, især i Orhan Pamuks forfatterskab, som bagage begiver stud.mag. Jesper Moll sig ud i Istanbuls modsætningsfyldte byrum. Han beskriver forskellige kendetegnende lokaliteter i Istanbul, gengiver sine personlige oplevelser af byen og præsenterer samtidig et Istanbul set gennem Pamuks romaner, der for hovedparten har denne paradoksernes storby som et betydningsfuldt omdrejningspunkt. Essayet indeholder også betragtninger over Pamuks ny bog om Istanbul og en mindre analyse af hans hovedværk Den sorte bog. ...