Dannelse ifølge Grünbaum, Schmidt og Jelved

1.2.2005

Af Turbulens.net

Turbulens.net tyvstartede og blev skudt i luften med diskussion om kanon, kulturel omskæring og antikyklopisme

Efter en kort intro fra Turbulens.net`s chefredaktørere var det tid til debat i en stopfyldt foredragssal. Hva mæ almendannelsen? lød det overordnede spørgsmål fra Politikens debatredaktør Per Michael Jespersen til det veloplagte panel bestående af: Lars Henrik Schmidt (LHS), rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, forfatter Ole Grünbaum (OG), og leder af Det Radikale Venstre Marianne Jelved (MJ), der på valgkampsdag nummer et havde valgt at kæmpe for dannelsen.

Debatten var delt op i to sektioner. Først fik de tre paneldeltagere 10 min. til at fremføre deres synspunkter i forhold til emnet. Herefter var ordet frit både for tilhørere og paneldeltagere.

Ole Grünbaum

”Og hvorfor så en litterær dansk kanon?
Der er vi altså blevet udsat for den nationale forhudsindsnævring der breder sig som en epidemi. Og forhudsindsnævring er et ganske ubehageligt og smertefuldt fænomen.

Netdoktor fortæller os følgende om, hvad sygdommen medfører:

Forhudsforsnævring kan være til stede hele livet uden gener. Hos nogle kan forhudsforsnævring dog medføre betændelse under forhuden eller give besvær med at lade vandet. Endelig kan forhudsforsnævring være forbundet med smerter ved rejsning af penis (erektion).

Det er jo interessant – altsammen. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er værst: at nogen kan leve uden gener fra deres forhudsindsnævring – eller at nogen døjer med betændelse under forhuden, vandladningsbesvær og smerter ved rejsning. Det er jo forfærdeligt – altsammen. Både lidelserne, men ikke mindst at nogen har det, men ikke lider under det. For hvad siger det om dem? At de ikke kan få den op at stå kulturelt?

Og hvad er løsningen? Ja, der er – stadig ifølge Netdoktor – forskellige lindrende salver, men intet er over og intet ved siden af universalløsningen: omskæring.

Frem med kniven. Vi trænger til en ordentlig omgang nationalkulturel omskæring.

Det er jo en …og lad os nu ikke bruge ordet løgn, det er så grimt. Lad os sige, det er en kæmpe illusion, at der eksisterer en særlig dansk kultur. Det gør der ikke.

Når så mange danskere derfor kan blive enige om noget så kontroversielt som en litterær kanon så er der kun en forklaring – den betyder intet. ”

”I alle de her diskussioner og løsninger angående almendannelsen fornemmer jeg hele tiden der ligger så mange ubesvarede ting bag ved. Den her dannelsesdebat er jo ligesom når man får en pille hos lægen, man bare får besked på at spise (OG henviser til de mange nye tests osv.). Den fornuftige patient vil jo spørge hvad er egentlig diagnosen. Hvad er problemet der skal løses – hvad er dannelse?

Marianne Jelved

”I sin landsmødetale – uden manuskript – sidste år sagde statsministeren følgende med udgangspunkt i debatten om ytringsfrihed efter mordet i Holland på van Gogh. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme i en situation, at jeg skulle understrege, at folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal opdrages til demokrati. Vi har i Danmark vænnet os til, at det var noget, man skrev, fordi det lød godt. Men jeg skal da sandelig love for, at jeg er blevet utrolig glad for den formålsparagraf.

Jeg må opfordre alle undervisere til at tage den dybt alvorligt. Undervisningsministeren vil nu kigge på, om ikke man kan sende vejledninger ud, som kan være grundlag for, at lærerne i undervisningen kan gøre mere ud af at fortælle: Hvad er egentlig frihed? Hvad er frisind? Hvad er folkestyre?…”

Jeg er glad for at Statsministeren sagde dette. For nu tør jeg godt tale om folkeskolens formålsparagraf. Det har jeg ellers været bange for af den grund at nogen ville pille ved den.

Paragraffen beskriver nemlig rigtig godt hvad dannelse er: De unge skal lære, så de fortsat har lyst til at lære. Det giver dem de bedste muligheder for at udøve deres demokratiske selvbestemmelsesret til selv at vælge deres liv. De skal lære at begå sig i verden og forstå forskellige sammenhænge – også kulturelle – som verdensborgere, og de skal lære at være sammen som gode kammerater på demokratisk vis, selv om de ikke selv har valgt, hvem de er sammen med.

Det skal bare ikke kun fortælles som statsministeren vil…og det skal jeg nok fortælle statsministeren.

De skal lære og erfare den sociale sammenhæng i et fællesskab, der bygger på ligeværd. Det er den demokratiske livsform, som Hal Koch kaldte det, og som forudsætter deltagelse, samarbejde og ansvar – også for andre end sig selv. Og det skal forældrene og skolen samarbejde om. Det kan man ikke bare læse sig til i en bog eller få fortalt.

Den skolehverdag med indhold kan ikke med mening reguleres fra Frederiksholms Kanal og omegn. Det uddanner vi professionelle lærere til at udfylde i den konkrete hverdag. Det er deres ansvar. I samarbejde med forældrene.

Det er det det handler om.”

Lars-Henrik Schmidt

”Ja, jeg kan jo kun sige tak for de gode ord der er sagt. Det er svært at være den sidste i sammenhængen.

Jeg vil så snakke om hvad man i almindelighed mener om dannelse.

Først og fremmest. Den diskussion vi har om dannelse er noget vi har overtaget fra den politiske filosofi fra slutningen af 1700 tallet. Det er der hvor man skal tænke tanken om den nye samfundsborger. Det afgørende er at dannelse betyder: smagens dannelse. Og hvorfor smagen? Jo man skal ganske enkelt kunne mærke på tungen hvad der dur og hvad der ikke dur. Det er dømmekraften det handler om. At skelne mellem skidt og kanel. Vi skal lære at se at noget er bedre end noget andet. At kunne skelne mellem Blixen og Brøgger. Det er det vi skal give videre til den næste generation.

For det andet. Og her skal vi igen tilbage til 1700 tallet, nærmere bestemt til den tyske filosof Immanuel Kant. Dannelse er ikke kun skelnen. Det handler også om at når man så skelner så må man ikke være enøjet. Ikke være en kyklop. Dannelse var altså for Kant et udtryk for anti- kyklopisme.

Dannelse handler om at kunne overskride sig selv ved også at se et andet synspunkt. Her var det Kants påstand at alle kunne være dannede. En dannet kolonialhandler er eksempelvis en som samtidig med at være kolonialhandler også tænker over hvor de varer han handler med kommer fra. Hvad betyder det at han køber de varer?
Det jeg prøver at illustrere er overskridelsen.

Det handler altså om smagen og om at overskride eller overvinde sin egen bonerthed.

Gør man det via kanon? Personligt mener jeg det ikke. Omvendt kan en kanon jo sikre at man har en smag. Der skal jo være noget at overskride.”

Fri debat

MJ: ”Du slipper fantastisk nemt om med din holdning til kanonen Lars-Henrik.
Hvad er nemlig det allervigtigste man kan give børnene med sig ud af folkeskolen. Det er da at de har enormt meget lyst til at læse. At de vil noget med teksterne. At de ved når det er fiktion og at de kan lære alt muligt via tekster. Dansk faget er et fantastisk vigtigt fag i dannelsesdiskussionen, men at lave en kanon der tvinger lærende til at læse bestemte værker er i bedste fald unødigt i værste fald skadeligt. Så bliver det igen reglerne, der dikterer.

I stedet sku man sige: kære lærere vi har givet jer verdens bedste uddannelse. Vi har tillid til at i går ud og forvalter den dannelse i har fået. I har ansvaret!” 

LHS: ”Jeg forstår godt at Marianne siger jeg kommer let om med det…det forsøger jeg også.

Det store problem i denne sammenhæng er den måde hvorpå man tilegner sig en kultur, hvilket ikke nødvendigvis er via det litterære. Jeg lærer for helve…jeg lærer at læse i geografi. Vi må ikke overspille det litterære. Det er en forpasset dannelsesforestilling, men jeg forstår godt at det er svært for ældre skolefrøkener at se det på den måde.”

OG: “Jeg er enig i overvurderingen af det litterære. Spørgsmålet er: Hvad skal vi lære og hvordan kan vi lære det? Den politiske diskussion vi har i øjeblikket med Pia, VK, litterær kanon og tests på den ene side – og centrum-venstre-oppositionen og bevarelse af 70ernes skoletankegang på den anden overser at det ikke er alle folk der lærer på samme måde. Samfundet har ændret sig meget siden 60erne og 70erne. Børnene er meget mere individualister, end vi var, da vi gik i skole. Og samfundet leverer en helt anden virkelighed, som meget mere kræver, at de enkelte tager vare på sig selv og deres udvikling.
– Her hjælper ingen universalløsninger.”

Spørgsmål fra salen: ”Lader politikerne sig manipulere af PISA undersøgelser.” 

MJ: ”Medievirkeligheden stiller politikere i situationer, der frister til at vise handlekraft og hurtighed. Det er noget af det der skaber den mærkelige politiske virkelighed vi er vidne til.

Men der står ingen steder i PISA at det er en fordel at lave tests. I Finland tester man heller ikke børnene.” 

LHS: ” I forhold til de konkrete PISA undersøgelser handler det om at trække vejret dybt helt ned i maven og spørge: Hvad kan de vise os? I stedet for hele tiden at spørge: Hvad skal vi gøre?”

Spørgsmål fra salen: ”Kristendomsundervisning! Hvorfor skal det hedde kristendom? Ulla Tørnæs siger det er fordi vi lever i et kristent samfund. Men hvor? Jeg kan ikke få øje på det. Kan vi ikke kalde det religion i stedet for så vi kan få integration og dannelse slået sammen til et fag?” 

MJ: ”Det hedder altså kristendom og andre livsforståelser.
Og det gør det ud fra den betragtning at Europa har et fælles værdigrundlag som stammer fra mellemøsten og som vi kalder det kristne værdigrundlag. Mange politikere inklusive jeg selv har den forestilling at kristendommens og demokratiets grundværdier hænger sammen. Ligeværd eksempelvis. Jeg tror det er her vi finder forklaringen. Men man kan spørge: Hvorfor er det navnet på et fag der stjæler overskriften? Det burde da være indholdet.” 

LHS: ”Jeg tror jeg kan svare på min gode kollega Hans Hauges vegne, der jo desværre ikke kunne komme i dag. Et af hans store slogans er at forklare at den danske skole er en forkyndende skole og det mener jeg han har ret i.” 

MJ: ”Det er noget vrøvl. Den danske skole er den lærende skole. Det hjælper ikke at forkynde.

Det er dagligdagen det handler om. At flytte den enkelte elev fra et sted til et andet. Du snakkede selv om overskridelsen. Det kan man da ikke ved at forkynde. Det der er virkelig sådan et super slagord i tidens kulturkamp.” 

LHS: ”Jeg gjorde mig ikke klar. Jeg mener vi har en folkeskole på samme måde som vi har et folketing og en folkekirke. Der er ingen tvivl om at det system vi har bygget op forkynder folkelighed. Det er grundtonen i det. Pointen er banal når selve den måde vi laver skole på i Danmark knyttes til kristne værdier. Det er den måde vi gør det på.”

Spørgsmål fra salen: ”Er skoleeleverne i dag mindre dannede end tidligere?” 

LHS: ”Jeg vil nødig lyde spidsfindig, men det handler om hvordan man definerer dannelse. Hvis det handler om forståelsen for ens egen placering i samfundet og i det globale så er de blevet mindre dannede.

Men hvis det handler om at overskride den erfaringshorisont de har, så er de ikke blevet mindre dannede.

Pointen er bare, at de ikke ved så meget som vi andre vidste. De ved så bare noget andet. Og derfor er det op til os at definere hvilken form for dannelse vi skal have.”

OG: ”Jeg er personligt ret skuffet over denne her diskussion. Der er blevet en ren skolediskussion. Da jeg forberedte mig til det her tænkte jeg på mig selv. Er jeg selv dannet? Men det kan også være udmærket med en skolediskussion. Vi er bare nødt til først at diskutere det der kommer før det.
Og det er jo hvad man skal vide og hvordan man skal vide?

Vi skal bare huske ikke at overdrive skolens betydning. Min søn brækkede benet i begyndelsen af anden klasse. Så var han hjemme et par måneder og da han kom tilbage var han urolig. Problemet var at han var kommet foran de andre. Han havde lært at regne og stave mens han var væk. I mit liv har skolen spillet en meget lille rolle.”

LHS: ”Du har ret Ole. Vi overvurderer skolen som læringsrum. Man lærer så mange andre steder og derfor skal man også passe på ikke at overvurdere de tests, der måler præstationer i skolen.”

MJ: ”Skolen er vigtig. Det er altså meget belastende for et barn at skulle gå 200 dage om året i 9 år, et sted man ikke bryder sig om. Skolen er vigtig fordi den bibringer et samfunds opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert og hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Bare læs formålsparagraffen.” 

OG: ”Til aller sidst vil jeg lige sige at jeg er en person, der tænker over hvordan jeg hele tiden bliver dannet. Og det vil jeg også opfordre andre til. Vi er jo hele tiden under omvæltninger.

Jeg er 59 og har hverken formue eller pension så jeg er begyndt at tænke over nogle ting…Dannelse det er noget der foregår her og nu.”

Marianne du går lige i fælden

Lars-Henrik Schmidt, Ole Grünbaum og andre fra Turbulens` panel fortsatte diskussionen på Restaurant Brewpub, hvor Turbulens havde inviteret på fadøl og vin, mens Marianne Jelved skulle på TV og erobre stemmer.

Ole Grünbaum fortsætter debatten her på siden. Læs bidraget: Marianne, du går lige i fælden.

Læs desuden de tre debattørers bidrag:
Lars-Henrik Schmidt: Skam få dig
Marianne Jelved: Sammenhæng mellem ord og handling
Ole Grünbaum: Kanonen og den nationale forhudsindsnævring