Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2539

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2543

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3525
Turbulens | Er en kristen valuta vejen til en krisefri økonomi?
 

Er en kristen valuta vejen til en krisefri økonomi?

27.5.2010

Interview af Jens A. Andersen

Kan kristendommen tilbyde et sundere alternative til vores nuværende pengesystem? Det mener folkene bag initiativet 9,5 Thesen – gegen Wachstumszwang und für ein christliches Finanzsystem – www.9komma5thesen.de  De har forfattet en række teser – se nederst, som skal appellere til kristne overalt i verden og medvirke til at udvikle en kristen valuta som et alternativ til markedsøkonomien. To af folkene bag initiativet, økonomen Ralf Becker og teologen Gudula Frieling, fortæller om tankerne bag.


Hvordan skal den kristne valuta  inkorporeres i vores nuværende pengesystem og hvorfor er der overhovedet behov for en kristen valuta?

Ralf Becker: Valutaen skal cirkulere parallelt med de normale valutaer, men med den store forskel, at der er særlige regler for pengenes anvendelse. Vi har spurgt en række kristne banker, om de vil være med til at etablere et valutasystem, der bygger på kristne værdier. På den måde kan vi begrænse pengenes magt, idet målsætningen for pengeinstitutterne er noget andet end blot at generere mest mulig profit. De urealistiske høje krav til afkast afsværges nemlig fra investorens side. Initiativet kan sammenlignes med GLS banken i Tyskland og Merkur banken fra Danmark, som er organiseret i en global alliance omkring værdibaseret bankdrift der tilbyder investorer et alternativ til at investere deres penge i et anonymt marked. I stedet fastholder man relationen mellem investoren, og dem som foretager investeringerne på markedet ved, at bankerne informerer deres kunder om, hvor deres penge bliver investeret. Man investerer ikke i blinde på et anonymt marked, men er aktivt deltagende i hvad ens penge bliver brugt til, og det er den store forskel i forhold til almindelige investeringsbanker. Det er en mere stabil måde at gøre tingene på, eftersom systemet i bund og grund er bygget på tillid.

Grunden til at dette er så kontroversielt, er fordi det går imod noget helt fundamentalt i den måde som der tænkes økonomi på i dag. Nemlig at profit altid skal efterstræbes mest muligt og at alting skal prissættes gennem markedet, også pengene.

Hvorfor er det nuværende finanssystem uholdbart?

Ralf Becker: Et pengesystem, som er baseret på renter og rentes rente er helt fint for en økonomi og for et land som netop har gennemgået en kriseså økonomien momentant er nede. Man er i stand til at genopbygge en økonomi på meget kort tid – det så vi for eksempel med det såkaldte Wirthschaftswunder i Tyskland efter 2. verdenskrig. Men i takt med at økonomien vokser og vokser begynder vækstraterne at aftage, og efter ca. 30 år støder man typisk på det problem, at vi står tilbage med langfristede rentesatser som staten og virksomheder skal betale er højere end den real økonomiske vækstrate. Når renterne vokser af sig selv, vil der nødvendigvis opstå finansielle bobler fra tid til anden. Det er den mest centrale systemiske fejl.

Og denne systemiske fejl kan og skal der gøres noget ved set fra et religiøst perspektiv?

Gudula Frieling: Alle taler om, hvordan vi kan begrænse grådigheden. Men selve systemet bygger på grådighed. Så længe penge kan formere sig af sig selv er det svært for den enkelte ikke at se dette som en fordel, der er værd at benytte sig af. Hvis vi vil begrænse grådigheden kræver det et opgør med renterne. I biblen kan man læse, at da det første pengesystem blev udviklet, forkyndte jøderne, at man ikke måtte tage renter, fordi det var imod Guds ord. Det var forkert fordi man ikke blot skulle tænke på sig selv og fordi pengene besad evnen til at undertvinge mennesker. Hvis man var i besiddelse af flere penge end man havde brug for, burde man låne dem ud. Uden at tage renter vel at mærke

Ralf Becker: Det religiøse anliggende er i bund og grund et spørgsmål om retfærdighed, men med kristendommen bliver det også en retfærdighed, som folk kan forholde sig til. Da jeg for eksempel arbejdede som aktivist i forbindelse med et projekt, der hed Jubilee 2000 netværket, forsøgte vi med 16 forskellige kampagner at gøre offentligheden opmærksom på gældsproblematikken i forhold til den 3. verdens lande. Det lykkedes aldrig. Men så begyndte vi at basere vores kampagne på biblen, og pludselig havde vi succes. Vi var i stand til at mobilisere kristne fra 15 forskellige lande og endda få den daværende chef for den internationale valutafond, som var kristen, med til vores møder. Og der blev faktisk eftergivet gæld. Det gjorde et stort indtryk på mig og fik mig overbevist om, at troen kan gøre em forskel i forhold til denne problematik..

Det lyder som om det religiøse imperativ, som I udtrykker så stærkt I jeres teser, er funderet, ikke så meget på en kristen tro og fortolkning af bibelen, men snarere i en pragmatisk erkendelse af, at man må appellere til folks tro i stedet for f.eks. en sans for global retfærdighed?

Ralf Becker: Det er ikke helt forkert. Religionen kan noget som rationaliteten ikke kan. Et eksempel: For ti år siden deltog jeg i en konference om global opvarmning med eksperter fra hele verden. Konklusionen lød, at vi om 30 år vil vide alt om klimaændringer, men samtidig at vores adfærd højst sandsynligt ikke vil have ændret sig. Alle de deltagende videnskabsmænd var enige om, at man realistisk set kun kunne håbe på én kilde til forandringer – de religiøse mennesker. De ændrer adfærd på trods af virkeligheden. Religionen besidder en langt større forandrende kraft end den rene fornuft.

Gudula Frieling:Det handler samtidig også om kristne værdier. For de er under pres, når kristne mennesker involveres i et kapitalistisk system, der er baseret på egoistisk værdier. Og kristendommen og de kristne har ikke engageret sig nok i samfundsdiskussionen som kristne. At være kristen er ikke gjort med at gå i kirke hver søndag. Vi bekymrer os ikke nok om hvordan vi organiserer os samfundsmæssigt, og hvordan vi tager os af de svageste i samfundet. Her finder vi også grunden til, at kirken i dag er blevet så betydningsløs som den er. Ved at forsøge at ændre dette system mener vi, at vi får begge sider med. Både det økonomiske men også vores egen trosimpuls. Begge ting er vigtige.

Hvorfor vælger I så entydigt at fokusere på renter, som vel i sig selv blot er et værktøj i et kapitalistisk system, der hviler på et sammensurium af grundforestillinger om det gode samfund?

Ralf Becker: Opgøret med rentetænkningen er for mig et middel til et mål. Det handler i bund og grund om at kapitalismen skal dø hen. Men siger man, at vi vil have kommunisme, så bliver vores budskab slet ikke hørt, fordi det er et entydigt negativt begreb i dag. Folk tror på markedssystemet, og rentesystemet er en del af dette markedssystem. Det har fungeret godt og været med til at skabe vores velfærd, så jeg er ikke imod det som sådan. Men vi bliver nød til at gøre det muligt at renterne falder til nul, på samme måde som realøkonomiens vækstrater har været på vej mod nul i løbet af det seneste årti. Pengene skal miste deres magt,, så mennesket kan sættes frit fra pengenes omklamring, og igen vende sig imod de rigtige menneskelige værdier. Hvis det sker, ja så er vejen banet for kommunisme eller et kristent paradis.

Men det paradis opstår måske ikke af sig selv. Om man bifalder det eller ej, så er vores nuværende politiske system bygget op omkring at sikre stabilitet gennem vækst, og det vil være temmelig svært at forudse konsekvenserne af et brud med denne overordnede logik også selv om den skete løbende. Hvad gør jer så sikre i jeres sag?

Ralf Becker:Desværre er det sådan, at folk kun i krisesituationer eller i kølvandet på kriser, er villige til at acceptere radikale ændringer af samfundsstrukturen. I Europa har vi efter 2. verdenskrig koncentreret os om at levere vækst, og systemet har derfor hovedsageligt været gearet til at skaffe materielle goder og ikke tage sig så meget af andre emner. De goder som vi nu har vænnet os til at have, dem vil politikerne meget nødig skulle forsøge at fremskaffe på en anden måde. Men som kristne er det muligt for os at fokusere på andre værdier end de materielle. Og den aktuelle krise er en god anledning til at begynde på det.
 

9,5 teser imod væksttvangen og for et kristent finanssystem

Af kærlighed til sandheden og retfærdigheden og i bestræbelserne på at realisere disse, samt at imødegå den i midlertidig åbenbarede krise i vores finansielle og økonomiske system, skal følgende sætninger diskuteres i blandt kristne folk:
 

1.    Som vores herre og ven Jesus Kristus siger: ”Gør det gode, og lån ud, uden at forvent noget igen. Din gevinst vil være stor…etc” (Lucas 6.35), ville han, at kristne ikke tog renter.
 

2.    Disse ord er i tråd med Guds bud til Israel: ”Du skal ikke tage renter fra hverken din broder eller søster, hverken for penge for mad eller for alt som det er muligt at tage renter for” (Deuteronomium 23,20). Budet om renteafkaldet er sammen med budet om at eftergive gæld (se Deuteronomium 15,1) den fundamentelle regel i den bibelske økonomi, som følger et solidaritets princip. Gud sætter dermed en sund grænse for vores grådighed.
 

3.    Renter og rentesrente fører til formuevækst og tvinger økonomien til at vokse eksponentielt. Forøgelsen af rigdom hos de få bygger på majoritetens arbejde. Både fattigdom og rigdom tager til som følge af rente systemet. Vækst gennem renter er en eksponentiel vækst, som uafladeligt fører til dannelsen og kollaps af spekulative finansielle bobler.
 

4.    Det rentebaserede pengesystem fungerer som en dæmonisk magt, der er umulig at undslippe. Men det står skrevet: ”Erkend i dag, og føl, at Herren er Gud i himlen over os og jorden under os; der er ingen anden.” (Deuteronomium 4.39) Og Jesus Kristus siger: ”Du kan ikke tjene gud og rigdommen.” (Matthæus 6.24).
 

5.    Perioder med rentefrie pengesystemer var tider med en sund fordeling af rigdom i samfundet og med kulturel opblomstring. Perioder med rentebaserede økonomier har ledt til økonomisk dynamik, men også til en større kløft mellem rig og fattig og til en strukturel synd mod mennesket og naturen.
 

6.    Derfor er det ikke tilladt for kristne og for kirker at tage eller betale renter.
 

7.    Det er på tide at kristne udvikler alternativer til det nuværende rentebaserede finansielle system. Her tænker vi på mulighederne for samarbejde, ikke blot med kritiske økonomer, men også med jøder, muslimer, og andre religioner.
 

8.    Der er allerede eksisterende finansielle systemer, som opererer uden renter. Den dag i dag er der alternativer for kristne, som tilbyder rentefrie lån både privat, som rentefrie investeringer i kristne banker, i brugen af rente-overvindende regionelle valutaer og endelig som en separat rentefri valuta indenfor den kirkelige verden.
 

9.    Penge uden renter løser ikke alle menneskehedens problemer, men uden overvindelse af den idéen om tvungen vækst, vil ingen af de store problemer i en verden med knappe goder blive løst.
 

9,5. Vi appellerer til alle de, som vil deltage I dette projekt til at udtrykke deres villighed på www.9komma5thesen.de
 Fordi skabelsen venter længselsfuldt på at erkende Guds børns frihed og storhed (se romerbrev 8.21). Vi vil besvare Guds sunde bud i dag, til Guds ære og for retfærdighed, fred og opretholdelsen af skabelsen.