Farvel til den usynlige hånd – finanskrise, kapitalfonde og nødvendige reguleringer

27.5.2010

Af Mette Jensen og Jesper Rasmussen

Allerede inden den verserende finanskrise for alvor kortsluttede de internationale finansmarkeder, satte Poul Nyrup Rasmussen sammen med en række internationale økonomiske eksperter spørgmålstegn ved kapitalfonde Læs mere om kapitalfonde her og kasinoøkonomi. Netop kapitalfondes kortsigtede profitlogik og lyssky transaktionsmetoder til skattely blev dengang problematiseret som underminering til fremtidens velfærdssamfund. Nu handler det om at se fremad. Men det kræver politiske reguleringer for at undgå endnu en finanskrise, mener den tidligere statsminister.


 

Set i bagklogskabens lys, hvorfor var der ingen, der så finanskrisen komme?

Der har skam været advarsler nok. Allerede i 1930erne advarede den moderne samfundsøkonomis fader, John Maynard Keynes, om kasinoøkonomiens ødelæggende virkninger, hvis den finansielle sektor blev sluppet løs uden kontrol.

I 2006 problematiserede socialdemokraterne nogle økonomiske forhold i forbindelse med EU-parlamentet og i USA advarede de økonomiske myndighederne ligeledes. I 2007 udgav jeg antologien I grådighedens tid, hvor en række internatonale økonomer og undertegnede problematiserer kapitalfondenes og hedgefondenes kortsigtede profitlogik og transaktionsmetoder. Note. For os at se var det ikke et spørgsmål om, boblen ville eksplodere, men hvornår. Men de økonomer, som løbende er kommet med advarslerne har altid været i mindretal.

Nøglen til at forstå, hvorfor den finansielle boble nåede det niveau, som den gjorde, skal findes i en kombination af grådighed og gæld – den værste kombination, du kan have på det finansielle marked. Når hedgefonde, kapitalfonde og banker lover dig afkast på både 20 og 25 procent er der noget galt. Hvordan kan du få et afkast på 25 procent, når det gængse udbytte ligger på under 10 procent. Det er umuligt i det lange løb. Så hvordan gør bankerne det? 
De bruger gælden til at skrue op for udbyttet. De såkaldte junk bonds er højrisikable virksomhedsgældsobligationer, der udstedes, når kapitalfondene gældsbelaster virksomheden. Så længe en globale likviditet er rigelig og renten lav, er der stor efterspørgsel efter disse gældsobligationer, fordi de er så højtforrentede. Junk bonds blev ofte brugt til at finansiere virksomhedsovertagelser med. Ved at ændre på forholdet mellem kapital og gæld i virksomheden sikres de store afkast til fondene – og op til 20 procent af afkastet kunne blive brugt til at forgylde direktøren.

Stigende ledighed og nødvendige reguleringer

Hvordan forholder du dig til den indenrigspolitiske håndtering af finanskrisen og den stigende ledighed?

I Danmark kunne ledigheden være lavere, hvis regeringen ikke havde ført en fejlslagen økonomisk politik. De skulle have grebet ind langt tidligere og investeret mere målrettet i nye jobs. Det er i en situation som denne, at offentlige investeringer kan presse jobs frem. Folk er bange for at bruge penge i en krise, så du får ikke folk til at bruge flere penge gennem skattelettelser. Men som stat kan du i samarbejde med det private få gang i hjulene og skabt jobs, så vi ikke taber en masse mennesker på jorden i disse år.

Hvad skal der til, for at vi undgå den slags finansielle kriser i fremtiden?

Det handler om at skabe en forståelse for, at vi har behov for en ny finansiel regulering. Markedet har ingen synlig hånd og slet ikke en usynlig håndLæs mere om Adams Smiths begreb om den usynlige hånd. , der sikrer balancen for nu at gå Adam Smith i bedene.

De fleste progressive økonomer er enige om, at et marked i krise ikke af sig selv bevæger sig mod en ny ligevægt. Tværtimod.

Selv George Soros, fremtrædende finansmand og en af verdens rigeste, skriver artikler i medier verden over, hvor han taler for, at et usikkert finansmarked ikke vil bevæge sig imod en ny ligevægt, men derimod en ny økonomisk boble.

Desværre er der generelt utrolig stor modvilje mod politiske reguleringer. I London City, på Wall Street eller i Danske Bank, alle steder afviser de reguleringer. Det grundlæggende argument er: ”alle de amatører skulle de virkelig gå ind og lave reguleringer som professionelle? Vær venlig at holde jer væk, for vi vil nå en ny ligevægt.”
Men hvis vi ikke regulerer nu, er det kun et spørgsmål om tid, før vi får en ny boble. Vi skal have en kontrollerende funktion/et effektivt finanstilsyn både i Europa og globalt – en mekanisme der beretter for autoriteterne, regeringerne og de europæiske myndigheder, de amerikanske, de japanske (G20) hvad der er under opsejling. Herfra skal afgives forpligtende informationer fra det finansielle system.  Vi skal kræve gennemsigtighed, ansvarlighed og regulering. Vi kan sætte nye krav til egen finansiering og loft over ekstrem gældsstiftelse, så den omfattende spekulation bliver undgået. Efter min bedste overbevisning er det vejen frem.

Fremtidens Europa

Hvordan skal denne kontrol udspille sige specifikt i Europa?

Når det gælder regulering af hedgefonde og kapitalfonde, er der allerede et EU-direktiv på vej. Direktivet skal gå direkte ind og regulere de to former for mellemmænd, der skal til. Man skal huske, at en kapitalfondsmanager er en mellemmand mellem opsparing på den ene side og finansieringer af investeringer på den anden side. Der ligger et forslag fra Kommissionen, der kom frem via det pres vi byggede op i EU-parlamentet tilbage i 2006. Desværre er der for mange huller i det forslag, så nu prøver vi at lukke hullerne. Et eksempel: En kapitalfond vil kun være omfattet af de her regler, hvis kapitalfonden har en størrelse, der er højere end 500 mio. euro – noget der ligner 2,5 milliarder – og enhver kan regne ud, at du kan opdele din fond i nogle mindre fonde og dermed smutte uden om.

Hvis vi også ser på de krav der stilles om åbenhed og regnskabspligt til kapitalfondene i EU-direktivet, er der også en række svagheder. Der er stadigvæk med det EU-forslag, vi har en risiko for at for mange virksomheder bliver overbelastet med gæld.

Som formand for de europæiske socialdemokrater, hvordan mener du gruppen står i forhold til spørgsmålet om regulering på europæisk plan?
Vores gruppe, de Europæiske socialdemokrater, står ret stærkt, men vi er oppe mod nogle kolossale finansielle lobby-interesser – først og fremmest fra London City.
Fornyelig i EU-Parlamentet kunne jeg ikke forstå, hvorfor Londons borgmester tilbragte en hel dag med at argumentere imod reguleringer af kapital- og hedgefondenes adfærd på finansmarkedet. Hvorfor skulle det ligge borgmesteren så meget på sinde? Derfor bad jeg min studentermedhjælper om at undersøge borgmesterens valgbudgetter. Det viser sig, at 77 % af indtægterne til borgmesterens valgkampagne kommer fra selv samme aktører. Det er ikke noget enestående tilfælde. Hver uge ankommer lobbyister med næsten ubegrænsede midler til EU for at problematisere økonomiske reguleringer.

I mit eget parti er der dog bred enighed om, at vi skal have fundet nogle bedre adfærdsregler for kapitalfonde og hedgefonde. Det bevæger sig i den rigtige retning. Vi får muligvis allerede en EU-reguleringsaftale i løbet af 2010.Der vil være mangler, i aftalen, men det vil være bedre end slet ingen.

Det er omkring denne aftale slagsmålet står, og der ser jeg mere og mere, at det europæiske socialdemokrati får opbakning fra alle vores medlemsorganisationer. Men desværre har vi jo et mindretal i EU – parlamentet. Det må vi ikke glemme, og vi har et mindretal af regeringer i Europa. Vi skal hele tiden gøre os klart, at muligheden for at undgå en ny finanskrise hænger meget nøje sammen med et nyt politisk flertal i Europa.

Overrasker det dig, at I ikke har fået det politiske flertal, nu hvor finanskrisen udfordrer Europa?

Det gør det da. Vi antog, at når krisen kom, ville folk sige: ”Endelig har vi set, at den neo-liberale markedsmodel ikke fungerer.”
Men sådan konkluderede folk ikke. De blev usikre og støttede det aktuelle regime. De turde ikke løbe nye risici, og det falder tilbage på de europæiske socialdemokrater – ligesom det falder tilbage på de nationale socialdemokrater. Læren må være: ”Ok, det lykkedes os ikke at få det politiske flertal på vej ind i krisen, så må det ske på vej ud af krisen.” Vi er trods alt de eneste, der kan levere en holdbar vej ud af krisen. Det betyder selvfølgelig, de næste to år bliver ganske afgørende for, om vi kan genvinde det momentum, vi havde i 2001, hvor vi havde et massivt flertal i Europa.