Netgalleri

1.6.2005

Olia Lialina: My Boyfriend Came Back From the  War, 1996. http://www.teleportacia.org/war/war.html

My Boyfriend Came From the War af den russiske kunstner Olia Lialina er et af de tidligste eksempler på et værk, hvor brugeren direkte kan påvirke den narrative struktur. Det sort-hvide HTML-montageværk kan ses som Lialinas refleksion over krig – både helt konkret og metaforisk – og over kommunikationsproblemer og informationsoverload på nettet. Det har form som en fragmenteret kærlighedsfortælling om to elskendes manglende kommunikation, efter at manden vender hjem fra krig. Klikker brugeren på de forskellige billeder, spørgsmål og udsagn i rammerne på brugerfladen, opdeles rammerne (og samtalen mellem hovedpersonerne) sig i stadig flere underdele. Værket er en absolut klassiker, som er blevet parafraseret af adskillige netkunstnere. Disse parafraser kan ses på Lialinas eget online-galleri The Last Real Net Art Museum på. http://myboyfriendcamebackfromth.ewar.ru/

 

Jodi : http://wwwwwwwww.jodi.org/ , 1995. http://wwwwwwwww.jodi.org/

Den hollandsk-belgiske duo Jodi af Joan Heemskerk og Dirk Paesmans står bag dette værk. Jodi udmærker sig ved at være nogle af de første netkunstnere, der kastede sig ud i gennemført teknologiske abstraktioner og bandlyste et narrativt indhold til fordel for repræsentationer af koder, protokoller og styresystemer, som normalt holdes skjult for brugeren. Det er også tydeligt i dette tidlige værk, hvis forvirrende forside består af kildekoder i HTML, hvorfra man kan klikke sig videre til en kaskade af mere genkendelige billeder og diagrammer med et naturvidenskabeligt præg. I værket omvendes det normale forhold mellem brugerfladens aflæselige repræsentationer (billeder og tekst) og den bagvedliggende sproglige, digitale kode, idet koden nu får et næsten æstetisk, billedligt præg.

 

Benjamin Fry: Anemone, 1999. http://acg.media.mit.edu/people/fry/anemone

Hvordan ser en websides struktur ud? Og hvordan kan man fremstille brugernes navigation på denne webside? I projektet Anemone bruger den amerikanske kunstner Ben Fry et organisk træ-lignende diagram til at visualisere trafikken og strukturen på en given webside (for tiden den der tilhører universitetet MIT), idet han skaber en analogi mellemnaturlige systemer og online information. De enkelte grenes endepunkter(nodes) repræsenterer sitets individuelle sider og deres tykkelse afhænger af hvor mange brugere der har besøgt dem i løbet af de sidste par uger. Klikker man på en node, fremkommer adressen på den pågældende side og træets vækst illustrerer således på poetisk vis hvordan brugerne bevæger sig fra en side til en anden på websitet.

 

Martin Wattenberg og Marek Walczak: Apartment, 2001. http://turbulence.org/Works/apartment/#

Det konceptuelle netkunstværk Apartment af arkitekten Marek Walczak og matematikeren Martin Wattenberg er et kollaborativt projekt, som konverterer tekst til rum. Når brugeren indtaster et engelsk ord eller sætning, organiseres ordene efter en semantisk analyse i kategorier, der svarer til velkendte rum. Skriver man f.eks. ”sex”, ”food” og ”gay” placeres ordene henholdsvis i soveværelset, køkkenet og skabet. Jo flere ord, man taster ind, jo flere rum skabes der, og tilsammen danner de en todimensional plan over en lejlighed. Effekten er en slags gør-det-selv visuel poesi, hvor ordene tilsammen former en dynamisk rumlig skulptur, der illustrerer hvordan vi bruger sproget, og hvordan det er med til at påvirke vores opfattelse af verden.