TYRKIET

“Tyrkiet” er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i dette tema-nummer

"Tyrkiet" er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i dette tema-nummer...

Artikel af Marianne Jelved: Under paroler som frihed, demokrati og sikringen af stabilitet i verden fører Danmark for tiden krig i Mellemøsten. Men hvordan forholder det sig med de gode intentioner i forhold til vores egen baggård – tyrkisk optagelse i EU? Processen befinder sig i et vadested, og EU synes at have manet sig selv op i et hjørne, hvor troværdigheden i forhold til det demokratiske projekt står på spil. Marianne Jelved efterlyser politisk vovemod og stærkt lederskab i den danske og europæiske udenrigspolitik. ...

Artikel af Hans Hauge: Hvor er Tyrkiet og tyrkerne i den danske litteratur? Efter mere end 30 års tilstedeværelse i Danmark har tyrkerne endnu ikke fået deres egen stemme i den danske roman eller digt. I takt med at de er blevet synlige i gadebilledet, synes de forsvundet ud af forfatternes fantasi. Hans Hauge ser nærmere på Tyrkiets og tyrkernes rolle i det danske litterære landskab....

Af Tina Magaard. Det sekulære princip blev skrevet ind i den tyrkiske Konstitution i 1937, men det betyder ikke, at man i Tyrkiet adskiller stat og religion. Hvis man ikke vil vildlede sit publikum, må man altså gøre opmærksom på, hvad det er for en virkelighed, ordet ”laic”, sekulær, dækker over i Tyrkiet...

FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler – af hhv. Professor Tariq Ramadan og journalist Kerim Balci. I Ramadans tale kan man bl.a. læse om, hvilket stort problem det er for de vestlige samfund, at de muslimske medborgere tvinges til at vælge mellem en europæisk-demokratisk eller en muslimsk identitet. Ramadan slår et slag for tanken om, at også muslimsk-europæiske statsborgere skal have lov til flere sideordnede identiteter – som demokrater og muslimer eller poeter og vegetarer....

FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler – af hhv. Professor Tariq Ramadan og journalist Kerim Balci. Begge taler blev afholdt i skyggen af optøjerne i de franske forstæder i november 2005. Af Balcis tale fremgår det, at mange tyrkere i Europa ikke befinder sig i Europa mentalt, hvorfor de ikke deltager aktivt i deres lokale, nationale samfund – men blot fæstner blikket hjemad, mod det forestillede hjemland, mod Tyrkiet. Så længe tyrkerne er skildpadder, der bærer deres hjem på ryggen, giver det europæiske statsborgerskab ikke mening....

Når Europa diskuterer Tyrkiet, sker det ud fra faste måder at skabe forskelle på. Historiker Jan Ifversen skildrer i nedenstående artikel disse mekanismer, idet han tager udgangspunkt i citater fra den danske debat om Tyrkiet. ...

Her bringes fire tekster skrevet af Mustafa Akyol. Disse tekster omhandler bl.a. Tyrkiets højspændte og paradoksale politiske landskab, der er tegnet af det konservative – og moderat muslimske – regeringsparti AKP og en kemalistisk fløj, som står for en hardcore sekulær nationalisme. Hvordan det forholder sig med religionsfriheden, og hvordan forholdet mellem den tyrkiske stat og den religiøse institution er, bliver også tematiseret – og kritiseret. Tyrkiets tvetydige følelser overfor USA – vestligt orienterede ’hvide tyrkere’ overfor anti-amerikanske nationalister – er et vigtigt politisk emne, som ikke blot har betydning for Tyrkiet udadtil, men måske i endnu højere grad er et indenrigspolitisk emne. Du kan også læse første del af vores interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci her....

Protestantismen trives i det Centrale Tyrkiet, og med en åbenlys reference til Max Weber betegner succesrige forretningsdrivende sig som \"protestantiske muslimer\". Nedenstående er et uddrag af rapporten ”Islamic Calvinists. Change and Conservatism in Central Anatolia” udarbejdet af den europæiske tænketank ESI i september 2005. Rapporten er en gentænkning af forholdet mellem Islam og kapitalisme med udgangspunkt i feltundersøgelser i det økonomiske boom i den centralanatolske og religiøst konservative Kayseri-provins. Det tyrkiske wirtschaftswunder og ESI\'s rapport omtales og belyses endvidere i andel del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol, som du kan læse her. ...

Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig – men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historiker Peter Seeberg, der er centerleder ved Center for Mellemøststudier (Syddansk Universitet), beskriver her, hvorledes tyrkisk og kurdisk nationalisme har fulgtes ad siden 1. verdenskrig. Udviklinger i forholdet mellem de to har ofte et tydeligt europæisk aspekt - som et led i eller et resultat af europæisk storpolitik....

Hvordan ser det ud med forestillingen om islam som demokratiets og vest-integrationens værste modstander i Tyrkiet? Ifølge Dietrich Jung må den revideres kraftigt sammen med andre forsimplede forestillinger om forholdet mellem religion, politik og modernisering i Tyrkiet. Jung udfolder en historisk anlagt analyse af Tyrkiets udvikling fra Kemal Atatürks sekulære bestræbelser og op til den i dag førte politik. Herunder gør han op med den gængse dikotomiske tænkning, der postulerer, at mere religion altid er lig med mindre modernitet. Han påviser desuden, at genetableringen af religiøse symboler og religiøs retorik i Tyrkisk politik og offentlighed ikke skal opfattes som et tilbageskridt i forhold til demokrati og europæisering, men som et nødvendigt og legitimt led i landets gradvise moderniseringsproces. Dietrich Jung er politolog med forskningsområde inden for islam og politisk videnskab, ph.d. i politisk videnskab og seniorforsker på DIIS. ...

Orhan Pamuks nye bog om Istanbul skildrer ikke blot hans erindring af barndommen og lokalhistorien, men har også et større sigte, da bogen først og fremmest handler om Europa i Tyrkiet og om tyrkernes billeder af Europa. Henning Goldbæks analyse sætter blandt andet fokus på et centralt begrebspar, melankoli-harmoni, der danner en særegen ’hemmelig symmetri’ i Pamuks Istanbul-bog. Erindringen hos Pamuk er ramt af denne hemmelige symmetri, da der ikke er tale om en nostalgi eller en rekonstruktion, men om en fragmentering af erindring til erindringsstumper, der hele tiden dukker op som noget ukendt, farligt og truende. Bogen tematiserer en skepsis overfor fremskridtet og en længsel efter Europa, for det moderne Istanbul befinder sig stadig i et tomrum, en limbotilstand, efter det osmanniske riges undergang og før Tyrkiets genintegration i Europa i den nærmeste fremtid. ...

Her bringes et essay om Istanbul set gennem en udvekslingsstuderendes øjne. Med sine studier i moderne tyrkisk litteratur, især i Orhan Pamuks forfatterskab, som bagage begiver stud.mag. Jesper Moll sig ud i Istanbuls modsætningsfyldte byrum. Han beskriver forskellige kendetegnende lokaliteter i Istanbul, gengiver sine personlige oplevelser af byen og præsenterer samtidig et Istanbul set gennem Pamuks romaner, der for hovedparten har denne paradoksernes storby som et betydningsfuldt omdrejningspunkt. Essayet indeholder også betragtninger over Pamuks ny bog om Istanbul og en mindre analyse af hans hovedværk Den sorte bog. ...

Interview: Turbulens.net har mødt udstillingsaktuelle Canan Senol. I Canan Senols univers optræder den nøgne krop på uanstændige måder, mens dukker begår seksuelle overgreb og torturofre beskriver hvilke fysiske og psykiske lidelser, de er blevet påført. Denne artikel introducerer Şenols kunst med udgangspunkt i tre kulturelle tabuer, hun ofte beskæftiger sig med: religionens, familiens og retssystemets magt over individet....

Interview med Gül Kozacioglu: Gül Kozacioglu er opvokset i København, men har boet og arbejdet i Istanbul siden 2000. Hun er billedkunstner og interesserer sig levende for Istanbuls væsen og kompleksitet – i dag som tidligere – og for kulturelle forskelle i perception og forståelse. I dette interview med Turbulens uddyber Kozacioglu, hvilke forskelle og ligheder mellem dansk og tyrkisk kultur, der har påvirket hende som kunstner....

Erden Kosova er kunstkritiker, kurator og chefredaktør for det Istanbulbaserede magasin om samtidskunst, ”art-ist.” Han skriver Ph.d. om visuel kultur ved Goldsmiths College i London og bor og arbejder i dag i både Istanbul og London. Kosova tilhører den postanarkistiske kreds omkring tidsskriftet ”Siyahi,” og giver her sit bud på en tyrkisk kunsthistorie fra 1960erne til i dag...

Tyrkisk kunst er et enestående konglomerat af østlige og vestlige strømninger, religiøse såvel som sekulære, der er blevet blandet sammen igennem flere århundreder. Markus Bogisch er kunsthistoriker og ansat som ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet....

Via en række konkrete eksempler vurderer kunstkritiker og kurator Fatos Üstek i dette essay, hvor tyrkisk kunst befinder sig i dag. Her vil du også både kunne se og læse mere om billederne, der pryder turbulens.net i dette tema ...

Som de eneste i Danmark var Superflex, som består af Rasmus Nielsen, Bjørnstjerne Christiansen og Jakob Fenger, inviteret til at deltage i Istanbul Biennalen 2005. Kunstnerkollektivet medvirkede med projektet 1000 Istanbul Biennial posters distributed in Copenhagen, som de skabte i samarbejde med kunstneren Jens Haaning. Med det projekt undersøger de bl.a. forholdene mellem Tyrkiet, Danmark og EU og problematiserer nogle af Vesteuropas gængse forestillinger om Tyrkiet....

Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 1: Første del af et interview med de to tyrkiske intellektuelle, Mustafa Akyol og Kerim Balci. Akyol er historiker og skribent, mens Balci er politolog og journalist, tilknyttet den engelske avis The Independent og det tyrkiske Zaman. I denne første del af interviewet kommer de ind på så forskellige emner som minoriteter i tyrkisk politik, tyrkiske konspirationsteorier og tyrkisk EU-skepsis. ...

Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 2: Anden del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol. I denne del af interviewet handler det om det økonomiske boom i Tyrkiet, om vestlig orientalisme, om spørgsmålet om en tyrkisk identitet og om tyrkere udenfor Tyrkiet - og deres forestillinger om hjemlandet....

Erik Boel viser her, hvorledes spørgsmålet om tyrkisk medlemskab af EU rammer direkte ned i helt centrale spørgsmål i de berørte landes indenrigspolitik – og i disses generelle visioner for EU-samarbejdet. Se også hjemmesiden TRiEU.dk - netværk for Tyrkiet i EU, der er en del af Den Danske Europabevægelse. Her findes flere indlæg skrevet af Erik Boel....

Artikel af Danielle Kuzman: Kort før forhandlingerne om tyrkisk EU medlemskab skulle begynde, nedlagde en domstol i Istanbul forbud mod en konference, der skulle omhandle det armenske spørgsmål. Tyrkerne havde dermed endnu engang selv givet de europæiske modstandere af tyrkisk EU medlemskab vægtige argumenter for at afvise landet. Det er langt fra første gang, vi ser denne signalforvirring fra tyrkisk side. Hvorfor - og hvilket indblik giver sager som denne i tyrkernes holdning til EU medlemskab og i den politiske kultur og dynamik i landet? Daniella Kuzmanovic, antropolog og forsker i tyrkiske indenrigspolitiske forhold herunder i landets relationer til EU, leverer her en aktuel analyse fra Ankara....

Af Dan Ringgaard Nordbrandts mangeårige ophold i Tyrkiet har ikke alene sat sit præg på hans poetiske udtryk, men har også givet ham et meget skarpt, kritisk, blik på tyrkiske forhold og ikke mindst på religionens rolle i verden. Dan Ringgaard giver os, gennem analytiske betragtninger, et indblik i Tyrkiets plads i og indflydelse på Nordbrandts digtning. Han afslører blandt andet også, at Nordbrandt absolut ikke er nogen nuance-debattør, og at hans magt- og religionskritik i Dumhedens løvefødder er urimelig og i splid med sig selv, idet ”den anlægger en barnlig eller absurdistisk optik og hævder logisk konsekvens på et brændstof af idiosynkrasier”. Digtene er og bliver Nordbrandts skarpeste og mest effektive politiske våben, fordi de helt anderledes radikalt saboterer konventionerne og henter et nyt sprog. ...