De nuværende klima- og biodiversitetskriser er så presserende, at de kalder på en radikal og anderledes måde at tænke og handle på, og det vil vi i Turbulens gerne bidrage til. Kriserne har først og fremmest en unik historisk karakter. Der er tale om globale kriser, som indebærer geografisk og social ulighed og udfordrer vores livsgrundlag på hidtil uset skala. Forholdet til naturkriserne har været præget af en ubærlig og uduelig manglende vilje til at løse dem og en fatal fantasiløshed i forhold til at finde nye og mere visionære muligheder for at organisere vores fælles liv på jorden.
Walter Benjamin proklamerede i Om historiebegrebet at vi må tage ”tigerspringet ind i fortiden”, hvis vi vil forstå, hvordan historien har påvirket os og lade fortiden opfylde af nutid for at gøre den aktuel og revolutionær. Hvis vi skal granske menneskets destruktive forhold til naturen og hvordan vi overkommer det, så har vi uden tvivl behov for at forstå fortiden. Vi mener dog, at konfliktens presserende, fantasiløse og historisk unikke karakter også kræver et andet spring. Et tigerspring ud i fremtiden. Vi vil forsøge at skue radikalt ud i fremtiden i håbet om at se nærmere på, hvordan vores og planetens fremtid kan og bør se ud.
Derfor har vi valgt navnet økofuturismer til vores nyeste tema. Økofuturismer er sammensat af ‘økologi’ og ‘futurismer’.
Økologi skal i denne sammenhæng ikke forstås som det velkendte røde statsautoriserede Ø-mærke til fødevarer, men rettere som økosystem eller læren om naturens kredsløb. Ordet stammer fra det oldgræske oikos, som betyder husstand eller læren om husstand. I denne betydning af økologi skal vi betragte vores planet som vores og andre arters fælles hjem. Et hjem vi skal passe godt på, så fremtidige generationer også nyder godt af naturens rigdom med mulighed for at trives i et stabilt klima. Vi leder altså efter fremtidens husstand(e) i den bredest mulige forstand.
Som begreb frembringer ‘futurismer’ typisk associationer til teknologideterminismen i traditionel science fiction: flyvende biler, robottjenere, virtuelle verdener, cyborgs og skyskrabere, så langt øjet rækker. I sin nok mest kendte udformning, hos de italienske futurister, var det endda en ret destruktiv kraft, hvor krigen skulle være teknologiens klare kulmination, stærkt forbundet til fascismen. Vi bruger begrebet væsentligt anderledes. Vi taler om futurismer i flertal. Det er ikke en teknologideterminisme, men snarere en række forsøg, hvor nye fremtider kan udfolde sig uden teknologien som hovedkilde. I lyset af klimaforandringernes fortsatte indtog i vores liv og hverdag, samt den igangværende biodiversitetskrise, som er så alvorlig, at man kalder det den sjette masseuddøen, virker det håbløst naivt udelukkende at satse på teknologiske utopier, såsom interventioner i solens stråler og CO2-fangst.
Den teknologiske innovation har været betinget af økonomisk vækst. De sidste 200 år har vi forsøgt at indfri vores vildeste fantasier om mere sikre, sunde, komfortable og nydelsesfulde liv gennem økonomisk vækst på bekostning af hensynet til naturen. På trods af løftet om øget velvære, leder vi stadig i vildskab efter opskriften på et godt liv og forsøger desperat at orientere os i den opmærksomhedsjungle og det accelerationssamfund, som den neoliberale kapitalisme har tilvejebragt. Vi har brug for nye grundfortællinger om menneskers forhold til naturen; nye grundfortællinger om, hvad det gode liv er, der går hinsides økonomisk vækst og forbrug.
Vi er tvunget til at skabe og udleve forestillinger om andre livsformer. Som den tyske filosof Eva von Redecker har sagt det i Revolution für das Leben, så kræver den nuværende situation en ”revolution for livet”. Vi skal begynde at spise, arbejde, bo, bygge, producere og rejse fundamentalt anderledes end vi gør i dag. Derfor vil vi invitere dig, kære læser, med på en rejse, hvor vi udforsker ideer og visioner for en fremtid, hvor vi og andre arter trives. Hvordan ser fremtiden egentlig ud, hvis vi skal have et klima, miljø og en natur, der ikke skriger af smerte? Hvordan kan vi forestille os en fremtid, hvor naturen og mennesket er i harmoni?
Disse fremtider er heldigvis allerede undervejs. Der er masser af eksempler på fællesskabsbaserede, naturvenlige praksisser, som fremtiden kan bygges på. Med inspiration fra hele verden, især den internationale klimabevægelse, Zapatistaerne og La Via Campesina, ser vi det herhjemme i organiserede aktivistbevægelser som Den Grønne Ungdomsbevægelse, Extinction Rebellion, Global Aktion, Free the Soil, Fæld Klimafælden og Greenpeace. Eller i kollektive jordbrugs- og arbejdsforeninger som Frie Bønder – Levende land, Andelsgaarde, Grobund i Ebeltoft og Regenerativt Jordbrug. Eller storkollektiver som Svanholm i Hornsherred, Friland på Djursland og Den selvforsynende landsby på Sydfyn. Vi ser regenerative og permakulturelle jordbrug som Mosegaarden, Kasanjely og Myrrhis. Og vi ser generelt en kim til at søge fællesskaberne i de brede initiativer til genbrugsforeninger, fødevarefællesskaber, alternative produktions- og dyrkningsformer, bæredygtigt byggeri, grønne nabofællesskaber, nybyggerier i gældfri økosamfund, alternativ planteavl, og en genoplivelse af andelstanken og kolonihavebevægelsens tanker om selvorganiseret distribution af fødevarer.
Temaet søger inspiration i alt fra degrowth-økonomi til aktivismen hos oprindelige befolkninger, fra abstrakt filosofisk økomarxisme til konkrete bæredygtige jordbrugspraksisser, fra kunsthaller til klimabevægelser. Dansk kontemporær økolitteratur møder international cli-fi (climate science fiction). Intet er for stort eller småt, når forestillingsevnen skal fodres med økofuturismer.
