Artikler, anmeldelser og interviews

Leder du efter noget? Søg i toppen eller gå på opdagelse i de mange artikler, anmeldelser og interviews Turbulens har udgivet siden år 2000.

Feministisk teori uden feminisme

Ny antologi om nyere feministisk teori tilbyder læseren et væld af interessante tekster inden for alt fra nymaterialisme til affektteori, fra transteori til diskussioner om intersektionalitet, fra kritiske handicapstudier til posthumanistiske gentænkninger af dyr-menneske-relationer. Men hvad feminisme og dens centrale værdier egentlig er i dag, tages ikke eksplicit op undervejs.

Revolution for livet

Turbulens bringer her et uddrag fra Eva von Redeckers bog ‘Revolution für das Leben’. Bogen er en filosofisk og politisk kritik af de magtstrukturer, der gennemsyrer vores samfund og vores forståelse af ejendom; magtstrukturer, der ikke mindst gør mennesker ufrie og destruerer betingelserne for liv på Jorden. Men den er også en analyse af den modrevolution for livet, vi ser i diverse økosolidariske bevægelser – de levendes opstand mod ødelæggelsen af livet.

Er et paradigmeskifte muligt?

Turbulens udgiver her et uddrag fra ‘Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte’, en ny bog af forfatteren til ‘Økokrati’, Jens-André P. Herbener. ‘Modvækst’ er en revideret, forkortet og opdateret version af ‘Økokrati’. Det betyder, at bogen er fyldt med data om omfanget af menneskers overbelastning af Jorden samt forslag til hvordan vi løser klima- og biodiversitetskriserne.

Tema: Økofuturismer

De nuværende klima- og biodiversitetskriser er så presserende, at de kalder på en radikal og anderledes måde at tænke og handle på, og det vil vi i Turbulens gerne bidrage til. Derfor vil vi invitere dig, kære læser, med på en rejse, hvor vi udforsker ideer og visioner for en fremtid, hvor vi og andre arter trives. Hvordan ser fremtiden egentlig ud, hvis vi skal have et klima, miljø og en natur, der ikke skriger af smerte? Hvordan kan vi forestille os en fremtid, hvor naturen og mennesket er i harmoni? 

Den bedste anger-management coach

En af vor tids mest betydningsfulde filosoffer, Martha Nussbaum, udgav i 2016 bogen Vrede og tilgivelse – harme, storsind og retfærdighed, og nu findes bogen heldigvis også på dansk. Bogen beskæftiger sig med noget af det allermest elementære i den menneskelige tilværelse; følelsen af at blive udsat for uretfærdig behandling, den vrede det afstedkommer, og muligheden for at tilgive og komme videre.

Sandheden er livsfarlig i Rusland

Ruslands nationalisme er den ultimative drivkraft i invasionen af Ukraine, men hvordan skal vi forstå denne nationalisme? Netop det undersøger den canadiske professor i teatervidenskab Yana Meerzon, der besøgte Aarhus Universitet juni i år. Turbulens interviewede hende om hendes aktuelle forskning, der vil forstå den russiske nationalisme, og dem der gør modstand mod den.

En bog om økonomi, meget mere og lidt til

Økonomi er ikke bare endeløse talrækker i store excel-ark, komplekse formler eller indviklede grafer og kurver. Det kan ikke reduceres til aritmetik og algebra. Økonomiske processer er ikke naturlige lovmæssigheder, og økonomer er ikke videnskabsfolk med patent på sandheden. Økonomien er i stedet, hvad vi gør den til. Den er formet og betinget af sociale relationer, kultur, normer, politik og religion. I idéhistoriker Mikkel Thorups nyeste bog, Fællesøkonomi, forsøger han at udvide vores forståelse af økonomibegrebet, og vise os alt dét, økonomi også er. Og det lykkes han på overbevisende vis med.

Fra enten-eller til både-og: Den binære tankegang transcenderes i Hegels dialektik

“En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser.” Sådan forlyder det på bagsiden af Mindspaces nye Hegel-udgivelse. Bogen er en del af forlagets farverige bogserie AFTRYK, der “samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.”  Der lægges således op til, at vi står over for en udgivelse af en særlig betydning, som kan hjælpe os til at forstå de kolossale og komplekse udfordringer, vi står over for. Men hvor langt strækker Hegels dialektik sig egentligt?

Kan vi genskabe forbindelsen til naturen?

Nok en gang bliver der slået varmerekorder overalt på kloden. Foråret var noget af det varmeste og tørreste nogensinde, og vi går nu en rekordvarm sommer i møde med skovbrande og tørke i udsigt. Det har katastrofale følger for mennesker, dyr og planter. Tidens vel nok vigtigste spørgsmål er; hvordan ændrer vi kurs i tide, før økosystemerne kollapser? I Naturens hellige kraft (2023) argumenterer Karen Armstrong for, at vi (igen) skal lære at behandle naturen med respekt, og i bogen viser hun, hvordan spiritualitet og religiøs filosofi måske kan være vejen frem.

Når arbejdet afsluttes

Hvad vil det sige at arbejde? Er det et krav at skulle arbejde eller en menneskeret? Eller er det et menneskeligt behov? Er det gode liv et arbejdende liv? Dette er nogle af de spørgsmål, som Erik Gandini bearbejder i sin dokumentar, After Work (2023), der havde verdenspremiere på CPH:DOX i år. Med eksistentialistisk humor rejser han verden tyndt og undersøger de forskellige syn på arbejde, og konsekvensen af dem. Igennem dokumentaren kommer vi til Kuwait, USA, Italien og Sydkorea, hvor man møder mennesker fra alle sociale lag af samfundet. Gandini foretager et røntgenbillede af ideen om arbejde og arbejdsmoral og stiller spørgsmål ved arbejdets fremtid. Gennem sin kritiske tilgang ønsker han at få seeren til at reflektere over sin egen tid. Det spørgsmål man sidder tilbage med, efter at have set denne dokumentar er: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke behøvede at arbejde længere?

Kunstneren er den perfekte arbejder

Kunstner i arbejde er en sjældent aktuel bog. I performanceteoretiker Bojana Kunsts hovedværk, som nu er udkommet på dansk, gransker hun arbejdet i dag og dets nære relation til kunsten. I bogen beskriver Kunst, hvordan arbejdet dominerer vores liv og hvordan kunstneren besidder en helt særlig position i arbejdslivet. Det er en utrolig elegant og komplet kritik med et tungt fokus på det samtidige arbejde i alt fra æstetiske analyser til kunstnerens konkrete arbejds- og levevilkår. Men er der også noget uden for arbejdet?

Undertrykkelsen af modstand har knust oppositionen i Rusland

Umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine kunne man i vestlige medier læse om opblussende modstand mod Putin og stigende utilfredshed i den russiske befolkning. Nogle diskuterede sågar, hvorvidt en opposition kunne samle sig mod Putin. Protesterne er dog langsomt ebbet ud. For aktivister og systemkritikere møder barske vilkår, og så mangler de et fælles projekt. Læs med her når Turbulens tegner et omrids af den politiske modstand og opposition i Rusland i forbindelse med vores tema om russiske modhistorier.

“Fuck håbet. Hvad kan man håbe på?”

Turbulens har været med i Grand Teatret d. 26. marts for at overvære en visning af dokumentarfilmen Silent Sun of Russia (2023) med en dertilhørende paneldebat om situationen i Rusland lige nu. Paneldebatten putter nye skelsættende perspektiver på de unge russeres dystre fremtidssyn, og hvad der sker med den opposition, som kritiserer Vladimir Putins invasion af Ukraine. 

Jorden, billedkunsten og bygningerne – det hele er viklet sammen

Hvordan bidrager billedkunsten til vores moderne naturerkendelse? Ifølge Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, har billedkunsten en særlig ”poetisk licens” til at trække inspiration mange steder fra og inviterer derfor til at skabe forbindelser mellem ting, der holdes adskilte gennem institutionelle barrierer. Billedkunsten viser, hvordan alting er viklet sammen – jorden er ikke blot viklet ind i vores bygninger, men også i vores måde at male og tænke på. At mennesker, naturprocesser og omgivelser er spundet sammen i et komplekst væv sætter en ny præmis for hele diskussionen om, hvad natur, kultur og civilisation overhovedet er.

Naturen i kunsten – den moderne naturfilosofi fødes

Hvordan har billedkunsten bidraget til naturfilosofien gennem tiden? I denne samtale dykker Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, ned i kunsthistorien og giver eksempler på, hvordan billedkunsten reflekterer menneskers erfaringer med naturen. Som under romantikken, hvor billedkunsten giver åbninger ind i en naturfølelse og billeder af en natur, som mennesker har drømt om at være i kontakt med. For billedkunsten er en fantastisk indikator på, hvordan vi har tænkt om naturen, og selvom den er lige så bredspektret som menneskeheden, har den ikke desto mindre udviklet en særlig følsomhed over for alt det, der risikerer at forsvinde ned mellem sprækkerne og gå tabt – hvad enten det er truede dyrearter, truede tænkemåder eller en truet omverdensrelation.

På sporet af naturfilosofien – hvad er en invasiv art?

Fasan, Canadagås og Japansk pileurt er alle på listen over invasive arter i Danmark. Men hvorfor er det ikke så godt, når den sjældne Amerikanske skarveand parrer sig med den hvidhovede and? Og hvorfor er grågåsen ikke en invasiv art? I tredje del af Turbulens’ serie om naturfilosofien rejser biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche spørgsmålet om, hvad en invasiv art er. 

Historien om Europa

Rejsen mod Europa bind 1 er en let læselig og fornøjelig indføring i den europæiske historie fra de første mennesker sætter fod på det europæiske kontinent og op til den franske revolution og de napoleonske krige. Bogen er let fordøjelig, da Danneskiold-Samsøe skriver med både overskud og overblik, og han formår at holde sig til bogens præmis, selvom han også giver sig selv plads til at fortælle sjove anekdoter og interessante sidehistorier.

Hvad skoven skjuler

Skoven er underfuld. For at begribe dens komplicitet skal du kigge nærmere. Forbindelser mellem skoven, kolonialisme og samtidens grænseregime ligger umiddelbart skjult. De forbindelser fremskriver antropologistuderende Emma Klöcker-Gatzwiller i sin tekst om forholdet mellem de danske udvisningscentrene og den tætbevoksede skov. I teksten går hun i dialog med en ven og sig selv, og konfronterer rumlige politikker, der isolerer og udstøder.

Efterlysning udsendt med middagsradioavisen

Tænk hvis man kunne ændre på sit ansigts form og udseende og dermed ændre på betingelserne for sin tilværelse. Denne tanke leger den danske forfatter Hans Peter Madsen med i den kortprosatekst, som vi her bringer i forbindelse med Turbulens tema om posthumanisme. Hans Peter Madsen udgav sidste år den anmelderroste novellesamling Brænd huset ned, giv træet vand. I denne kortprosatekst skriver han om samfundets uforanderlige strukturer, en mand der kan omarrangere sine ansigtstræk efter behov og også lidt om international finanskapitalisme.

Det umenneskeligt ubevidste

I forbindelse med Turbulens’ tema om posthumanisme bringes her et uddrag fra andet kapitel af Henrik Jøker Bjerre & Carsten Bagge Laustens bog “Den nyttige idiot: Om Slavoj Žižeks samfundsteori” fra 2013. Kapitlet har titlen “Psykoanalyse som ideologikritik” og handler om, hvordan det ubevidste også kan analyseres og diskuteres på et samfundsplan med en ideologikritisk tilgang. Det ubevidste er således ikke bare en konstant udfordring for det enkelte menneske – det er det for os alle sammen i fællesskab!