Forskning og samtidskritik
Leder du efter noget? Søg i toppen eller gå på opdagelse i de mange artikler, anmeldelser og interviews Turbulens har udgivet siden år 2000.
Hvor findes modstanden mod kapitalismen og statens hegemoni? Med afsæt i Adornos begreb om ikke-identitet viser Laurits Hjortskov Munch, at der findes vigtige frigørelsesimpulser i flugten til lommer i vildnisset og urbane sfærer, som ikke er identificeret af den omkringliggende sociale orden.
I et helt klassisk Zizek-togt fyldt med ufiltrerede filmreferencer i kombination med filosofi og psykoanalyse forsøger Zizek at nærme sig tesen om, at kapitalismen ikke er frihedsskabende, men snarere frihedsforstyrrende på en måde, der i sidste ende hæmmer vores forståelse af, hvad begrebet ’frihed’ egentligt indebærer.
I forbindelse med vores tema om økofuturismer har Turbulens talt med sociolog og forsker Lara Monticelli om, hvordan sociale bevægelser kan være med til at udfordre kapitalismens udbytning af naturen og skabe sociale forandringer.
Ny antologi om nyere feministisk teori tilbyder læseren et væld af interessante tekster inden for alt fra nymaterialisme til affektteori, fra transteori til diskussioner om intersektionalitet, fra kritiske handicapstudier til posthumanistiske gentænkninger af dyr-menneske-relationer. Men hvad feminisme og dens centrale værdier egentlig er i dag, tages ikke eksplicit op undervejs.
Turbulens bringer her et uddrag fra Eva von Redeckers bog ‘Revolution für das Leben’. Bogen er en filosofisk og politisk kritik af de magtstrukturer, der gennemsyrer vores samfund og vores forståelse af ejendom; magtstrukturer, der ikke mindst gør mennesker ufrie og destruerer betingelserne for liv på Jorden. Men den er også en analyse af den modrevolution for livet, vi ser i diverse økosolidariske bevægelser – de levendes opstand mod ødelæggelsen af livet.
Degrowth kritik af økonomisk vækst. Oversættelse af kapitel 6 af Kate Sopers bog Post Growth Living: For an Alternative Hedonism (Verso, 2020).
Kunstneren Thao Nguyen Phan laver forsonende og poetiske værker om hjemlandet Vietnams koloniale arv og voksende naturkriser på Kunsthal Charlottenborg.
I Heartlands kunstprogram skal publikum være en del af værket: gå på det, røre det eller drikke fra det. Kunstværkerne er tydeligt tænkt til en festival, hvor man skal kæmpe om publikums opmærksomhed, men man behøver vel ikke altid at gøre noget for at få den opmærksomhed på?
Med et dristigt skridt ind i krydsfeltet mellem politisk filosofi og økologi, stiller den franske filosof Pierre Charbonnier (f. 1983) spørgsmålstegn ved fundamentet for vores samfundsidealer: Hvorfor bygger vores begreb om frihed på en ødelæggende udnyttelse af naturen?
Emma Holtens omdiskuterede bog om økonomiens dominans i politik leverer en sprængfarlig og overbevisende kritik. Men der giver samtidig ikke noget klart svar på, hvilket sprog om værdier – eller rettere hvilken etik – der bør træde i stedet for det mainstream økonomiske sprog.
Kan man gennem kunsten skabe nye naturforståelser? Vi interviewer kunstnerduoen Studio ThinkingHand for at forstå, hvordan de genforhandler forholdet mellem mennesket og naturen.
Interview med forfatter Josefine Klougart: Viljen til grøn omstilling skal findes i erfaringen af, hvor vildt det er, at eksistere i verden, siger Klougart, mens hun forsøger at tæmme intellektet og engagere kroppen i noget så intellektuelt som sandhed
Turbulens udgiver her et uddrag fra ‘Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte’, en ny bog af forfatteren til ‘Økokrati’, Jens-André P. Herbener. ‘Modvækst’ er en revideret, forkortet og opdateret version af ‘Økokrati’. Det betyder, at bogen er fyldt med data om omfanget af menneskers overbelastning af Jorden samt forslag til hvordan vi løser klima- og biodiversitetskriserne.
Hvordan skaber vi den nødvendig økologisk balance, som planeten kræver, som også er retfærdig? Der er visioner og krav i sidste del af brevvekslingen mellem kurator Ida Bencke og forfatter Ask Katzeff. Del 3 af 3.
Det er hårdt at forblive i modstanden, men det forsøger kurator Ida Bencke og forfatter Ask Katzeff alligevel i denne forsættelse af deres brevveksling om en økologisk fremtid. Del 2 af 3.
Kurator Ida Bencke og forfatter Ask Katzeff skriver breve til hinanden for at forstå, hvordan en økologisk fremtid bør se ud. Del 1 af 3.
Anmeldelse af Geroges Bataille: Den forbandede del (et uddrag) og Himmelske legemer (2023) fra Forlaget Mindspace. I bogen udforsker Bataille idéen om den ‘generelle økonomi’ og foreslår en radikal ny forståelse af økonomi.
Turbulens udgiver her ud to uddrag fra den populære og debatskabende bog ’Retfærdig Naturbevarelse’ af Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Kom med når vi i samtale med stjerneforskeren Tim Jackson tager hul på det nye tema Økofuturismer. For hvad er en bæredygtig fremtid, hvordan kan vi forestille os den, og hvad laver vi i det hele taget i et samfund, hvor økonomisk vækst ikke har præcedens?
De nuværende klima- og biodiversitetskriser er så presserende, at de kalder på en radikal og anderledes måde at tænke og handle på, og det vil vi i Turbulens gerne bidrage til. Derfor vil vi invitere dig, kære læser, med på en rejse, hvor vi udforsker ideer og visioner for en fremtid, hvor vi og andre arter trives. Hvordan ser fremtiden egentlig ud, hvis vi skal have et klima, miljø og en natur, der ikke skriger af smerte? Hvordan kan vi forestille os en fremtid, hvor naturen og mennesket er i harmoni?
Once Upon a Time in a Forest (2024) er en filmisk hyldest til en gruppe unge aktivisters kamp for at forsvare Finlands skove mod skovhugstindustrien. Udfaldet af denne kamp hviler på skuldrene af unge aktivister som Minka, Ida og andre modige sjæle, som tør handle for at redde vores dyrebare biodiversitet.
Michel Foucaults tanker om kritik som en form for frihed og hans insisteren på kritikkens rolle i at udfordre de strukturer, der former vores liv, er ikke blot historiske fodnoter, men redskaber for livet i praksis.
Medierne bugner af indlæg fra både unge og eksperter, der påpeger den voksende mentale usundhed og mistrivsel blandt den yngre befolkning. Tanker om utilstrækkelighed, stress og utryghed fylder. Hvad tyder det på, og hvordan skal vi forstå denne udvikling? Er unge mennesker blevet mere sårbare eller er verden blevet mere brutal?
Henri Bergsons indførende værk Intuition, som nu kan læses på dansk, er en opfordring til at søge det autentiske og dybere perspektiv. Derfor er den ikke blevet mindre aktuel 120 år efter sin oprindelige udgivelse
Velvet Terrorisms øredøvende larm og overvældende tekstmængde åbner for en ny indlevelse i Pussy Riots aktivisme, og derfor kan 12 års iltre og livsfarlige aktioner sagtens forvandles til en museumsudstilling på Louisiana.
En af vor tids mest betydningsfulde filosoffer, Martha Nussbaum, udgav i 2016 bogen Vrede og tilgivelse – harme, storsind og retfærdighed, og nu findes bogen heldigvis også på dansk. Bogen beskæftiger sig med noget af det allermest elementære i den menneskelige tilværelse; følelsen af at blive udsat for uretfærdig behandling, den vrede det afstedkommer, og muligheden for at tilgive og komme videre.
Krig og fred og Anna Karenina er kendte værker af den verdensberømte russiske forfatter Lev Tolstoj. Peter Bock Nielsen skriver derimod om en anden side af den kendte forfatter; hans kristent-anarkistisk filosofi, hvis pacifistiske indhold har været en torn i øjet på staten fra tsardømmet over Sovjetunionen til nutidens Rusland.
Ruslands nationalisme er den ultimative drivkraft i invasionen af Ukraine, men hvordan skal vi forstå denne nationalisme? Netop det undersøger den canadiske professor i teatervidenskab Yana Meerzon, der besøgte Aarhus Universitet juni i år. Turbulens interviewede hende om hendes aktuelle forskning, der vil forstå den russiske nationalisme, og dem der gør modstand mod den.
Økonomi er ikke bare endeløse talrækker i store excel-ark, komplekse formler eller indviklede grafer og kurver. Det kan ikke reduceres til aritmetik og algebra. Økonomiske processer er ikke naturlige lovmæssigheder, og økonomer er ikke videnskabsfolk med patent på sandheden. Økonomien er i stedet, hvad vi gør den til. Den er formet og betinget af sociale relationer, kultur, normer, politik og religion. I idéhistoriker Mikkel Thorups nyeste bog, Fællesøkonomi, forsøger han at udvide vores forståelse af økonomibegrebet, og vise os alt dét, økonomi også er. Og det lykkes han på overbevisende vis med.
Samtaler om hverdagsetik med udspring i litteratur. Med denne artikel vil vi invitere læseren med ind på dialogmødet og præsentere foreløbige resultater fra en evaluering af samtaler med pårørende til demens.
“En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser.” Sådan forlyder det på bagsiden af Mindspaces nye Hegel-udgivelse. Bogen er en del af forlagets farverige bogserie AFTRYK, der “samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.” Der lægges således op til, at vi står over for en udgivelse af en særlig betydning, som kan hjælpe os til at forstå de kolossale og komplekse udfordringer, vi står over for. Men hvor langt strækker Hegels dialektik sig egentligt?
Ikke mange i Danmark har hørt om den russiske forfatter Maria Stepanova, men hendes erindringsprosa udgør et vigtigt bidrag til at forstå den kunstneriske russiske modstand og måske gentænke et nyt Rusland.
Nok en gang bliver der slået varmerekorder overalt på kloden. Foråret var noget af det varmeste og tørreste nogensinde, og vi går nu en rekordvarm sommer i møde med skovbrande og tørke i udsigt. Det har katastrofale følger for mennesker, dyr og planter. Tidens vel nok vigtigste spørgsmål er; hvordan ændrer vi kurs i tide, før økosystemerne kollapser? I Naturens hellige kraft (2023) argumenterer Karen Armstrong for, at vi (igen) skal lære at behandle naturen med respekt, og i bogen viser hun, hvordan spiritualitet og religiøs filosofi måske kan være vejen frem.
Hvad vil det sige at arbejde? Er det et krav at skulle arbejde eller en menneskeret? Eller er det et menneskeligt behov? Er det gode liv et arbejdende liv? Dette er nogle af de spørgsmål, som Erik Gandini bearbejder i sin dokumentar, After Work (2023), der havde verdenspremiere på CPH:DOX i år. Med eksistentialistisk humor rejser han verden tyndt og undersøger de forskellige syn på arbejde, og konsekvensen af dem. Igennem dokumentaren kommer vi til Kuwait, USA, Italien og Sydkorea, hvor man møder mennesker fra alle sociale lag af samfundet. Gandini foretager et røntgenbillede af ideen om arbejde og arbejdsmoral og stiller spørgsmål ved arbejdets fremtid. Gennem sin kritiske tilgang ønsker han at få seeren til at reflektere over sin egen tid. Det spørgsmål man sidder tilbage med, efter at have set denne dokumentar er: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke behøvede at arbejde længere?
Pussy Riots fortælling om modstand, undertrykkelse og politisk-kunstnerisk revolution blev udødeliggjort gennem Maria Alyokhinas bog Riot Days (2017). Turbulens bringer her et uddrag fra bogen om optakten og udførslen af deres berømte aktion i Frelserkirken i Moskva.
Kunstner i arbejde er en sjældent aktuel bog. I performanceteoretiker Bojana Kunsts hovedværk, som nu er udkommet på dansk, gransker hun arbejdet i dag og dets nære relation til kunsten. I bogen beskriver Kunst, hvordan arbejdet dominerer vores liv og hvordan kunstneren besidder en helt særlig position i arbejdslivet. Det er en utrolig elegant og komplet kritik med et tungt fokus på det samtidige arbejde i alt fra æstetiske analyser til kunstnerens konkrete arbejds- og levevilkår. Men er der også noget uden for arbejdet?
At russiske fængsler igen skulle blive fyldt med politiske fanger, var for få år svært at forestille sig. I Rusland er vidnesbyrdlitteratur stadig – desværre kan man sige – en produktiv genre, særligt er fængsels- eller lejrlitteraturen en gammel og ustolt tradition, som paradoksalt nok har skabt meget god litteratur.
Umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine kunne man i vestlige medier læse om opblussende modstand mod Putin og stigende utilfredshed i den russiske befolkning. Nogle diskuterede sågar, hvorvidt en opposition kunne samle sig mod Putin. Protesterne er dog langsomt ebbet ud. For aktivister og systemkritikere møder barske vilkår, og så mangler de et fælles projekt. Læs med her når Turbulens tegner et omrids af den politiske modstand og opposition i Rusland i forbindelse med vores tema om russiske modhistorier.
Turbulens har været med i Grand Teatret d. 26. marts for at overvære en visning af dokumentarfilmen Silent Sun of Russia (2023) med en dertilhørende paneldebat om situationen i Rusland lige nu. Paneldebatten putter nye skelsættende perspektiver på de unge russeres dystre fremtidssyn, og hvad der sker med den opposition, som kritiserer Vladimir Putins invasion af Ukraine.
10.05.2023 Ikke mange nationer fremkalder i disse dage så voldsomme…
20 Days in Mariupol (dokumentarfilm, 2023) CPH:DOX visning Dokumentarfilm af…
Hvordan bidrager billedkunsten til vores moderne naturerkendelse? Ifølge Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, har billedkunsten en særlig ”poetisk licens” til at trække inspiration mange steder fra og inviterer derfor til at skabe forbindelser mellem ting, der holdes adskilte gennem institutionelle barrierer. Billedkunsten viser, hvordan alting er viklet sammen – jorden er ikke blot viklet ind i vores bygninger, men også i vores måde at male og tænke på. At mennesker, naturprocesser og omgivelser er spundet sammen i et komplekst væv sætter en ny præmis for hele diskussionen om, hvad natur, kultur og civilisation overhovedet er.
Der er oprør i Frankrig. I CPH:DOX-filmen The Flag, som idéhistoriker og demokratiforsker Nicolai von Eggers her skriver om, udlægges de politisk repressive efterdønninger af terrorangrebene i Paris i 2015 og den medfølgende undertrykkelse og afmagt, som også i den grad præger de oprør, vi lige nu ser i Frankrigs gader.
Labor (dokumentarfilm, 2023) CPH:DOX visning Dokumentarfilm af Tove Pils Verdenspremiere…
Hvordan har billedkunsten bidraget til naturfilosofien gennem tiden? I denne samtale dykker Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, ned i kunsthistorien og giver eksempler på, hvordan billedkunsten reflekterer menneskers erfaringer med naturen. Som under romantikken, hvor billedkunsten giver åbninger ind i en naturfølelse og billeder af en natur, som mennesker har drømt om at være i kontakt med. For billedkunsten er en fantastisk indikator på, hvordan vi har tænkt om naturen, og selvom den er lige så bredspektret som menneskeheden, har den ikke desto mindre udviklet en særlig følsomhed over for alt det, der risikerer at forsvinde ned mellem sprækkerne og gå tabt – hvad enten det er truede dyrearter, truede tænkemåder eller en truet omverdensrelation.
Fasan, Canadagås og Japansk pileurt er alle på listen over invasive arter i Danmark. Men hvorfor er det ikke så godt, når den sjældne Amerikanske skarveand parrer sig med den hvidhovede and? Og hvorfor er grågåsen ikke en invasiv art? I tredje del af Turbulens’ serie om naturfilosofien rejser biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche spørgsmålet om, hvad en invasiv art er.
Rejsen mod Europa bind 1 er en let læselig og fornøjelig indføring i den europæiske historie fra de første mennesker sætter fod på det europæiske kontinent og op til den franske revolution og de napoleonske krige. Bogen er let fordøjelig, da Danneskiold-Samsøe skriver med både overskud og overblik, og han formår at holde sig til bogens præmis, selvom han også giver sig selv plads til at fortælle sjove anekdoter og interessante sidehistorier.
Skoven er underfuld. For at begribe dens komplicitet skal du kigge nærmere. Forbindelser mellem skoven, kolonialisme og samtidens grænseregime ligger umiddelbart skjult. De forbindelser fremskriver antropologistuderende Emma Klöcker-Gatzwiller i sin tekst om forholdet mellem de danske udvisningscentrene og den tætbevoksede skov. I teksten går hun i dialog med en ven og sig selv, og konfronterer rumlige politikker, der isolerer og udstøder.
Bankende svinehjerter, hofteknogler og levende celler fra kyllingelår. I denne tekst ser vi, hvad posthuman kunst eller biokunst kan indebære ved at dykke ned i forholdet mellem teknologi, naturvidenskab og kunst igennem to kunstnere, der udforsker den posthumane krop: Helen Pynor og Guy Ben-Ary.
