Fællesøkonomi
Mikkel Thorup
Informations Forlag, 2022
Økonomi er ikke bare endeløse talrækker i store excel-ark, komplekse formler eller indviklede grafer og kurver. Det kan ikke reduceres til aritmetik og algebra. Økonomiske processer er ikke naturlige lovmæssigheder, og økonomer er ikke videnskabsfolk med patent på sandheden. Økonomien er i stedet, hvad vi gør den til. Den er formet og betinget af sociale relationer, kultur, normer, politik og religion. I idéhistoriker Mikkel Thorups nyeste bog, Fællesøkonomi, forsøger han at udvide vores forståelse af økonomibegrebet, og vise os alt dét, økonomi også er. Og det lykkes han på overbevisende vis med.
Børsernes kurver går op og ned, priserne stiger og falder og renterne hæves og sænkes. Hele tiden bliver der handlet, og uafbrudt forbruges der. Økonomien banker ubønhørligt derudaf. Nærmest tavst og uden vi lægger mærke til det. Det kan føles som om, økonomien opererer i det skjulte og uden for vores rækkevidde, selvom den er allestedsnærværende, og har kæmpe indvirkning på vores liv. Det er som om, vi får stadig mindre kontrol og indflydelse over den.
Private banker skaber penge ud af den blå luft, nationalbankerne styrer rentesatserne udenom demokratisk kontrol, store virksomheder flytter rundt på overskud for at slippe for at betale skat og regeringer indfører nedskæringspolitiker mod borgernes vilje. I Fællesøkonomi forsøger Mikkel Thorup at give os værktøjerne til at fravriste økonomien fra økonomerne og tage den tilbage, så den kan tjene vores fælles behov. Det kræver først og fremmest, at vi lærer og tør tænke anderledes om økonomi.
Økonomiforståelse på markedets principper
Som Thorup skriver, var økonomi, som studie, tidligere en del af teologien og senere moralfilosofien. Når man beskæftigede sig med økonomiske spørgsmål, så beskæftigede man sig altså samtidig med religiøse, politiske og moralske spørgsmål. I 1800-tallet bliver økonomien imidlertid en selvstændig disciplin, som får sin egen logik og rationalitet. Ifølge Thorup udvikles vores moderne økonomiforståelse herfra og frem til i dag. I denne snævre fortolkning anses økonomien for at være udgjort af markedstransaktioner, hvor målet er at maksimere den private behovstilfredsstillelse gennem tilskyndelse til individers forfølgelse af egeninteresser og konkurrenceudsættelse af sociale relationer.
Konsekvensen af denne forståelse er, at økonomi bliver reduceret til markedet og spørgsmål om personlig vinding og indtjening. ”The business of business is business” som en af den neoklassiske økonomis ’grand old men’, Milton Friedman, berømt sagde. Det er ikke helt klart, hvordan denne moderne og snævre økonomiforståelse har rodfæstet sig i samfundet, og er kommet til at udøve så stor indflydelse, men det er heller ikke bogens ærinde at diskutere dette. I stedet vil Thorup vise os, at økonomi udelukkende forstået som markedstransaktioner er en kedelig, fattig og ikke mindst usund måde at tænke om økonomi på.
En udvidelse af økonomibegrebet
Vi bør i stedet få øjnene op for, hvordan man kan tænke om økonomi på en alternativ måde. Thorup går tilbage i tiden, og henter inspiration fra Jame Steuarts klassiske økonomifortolkning, når han definerer en god økonomi som det, der handler om ”at sikre en bestemt sum af levnedsmidler for alle indbyggere, at afværge enhver omstændighed, der kan gøre denne sum usikker; at tilvejebringe alt, der er nødvendigt for samfundets behov og at beskæftige indbyggerne (der forudsættes at være frie borgere) på en sådan måde, at der naturligt skabes lige relationer og afhængigheder mellem dem, således at deres forskellige interesser fører dem til at hjælpe hinanden med deres gensidige behov” (s. 10).
Denne definition er fællesskabsorienteret, og tager udgangspunkt i både fællesskabets og individets behov. Her er økonomien tydeligt bundet op på sociale og politiske praksisser – den er indlejret i dem, som den berømte østrigske økonom Karl Polanyi ville sige. Thorups definition adskiller sig altså diametralt fra den moderne, individualiserende og markedsbaserede økonomiforståelse. Hans er en bredere økonomiforståelse, som giver plads til at forstå økonomien som andet end bare markedstransaktioner.
For Thorup er økonomi nemlig snarere sociale relationer. Den er et fælles anliggende, og skal hjælpe os med at løse vores fælles behov. Ifølge Thorup udlever vi allerede denne økonomiforståelse på daglig basis, eksempelvis når vi hjælper naboen eller smører madpakker. Hvis vi giver mere plads til denne fællesskabsbaserede økonomiforståelse, er der måske endda mulighed for, at vi i langt højere grad kan få økonomien til at arbejde for fællesskabet. Hos Thorup bliver økonomien, og vores forståelse af den, på denne måde til et samfundsforandrende instrument. Han viser med vid og bid, hvordan vores forståelse af økonomi påvirker den måde, vi forstår os på arbejde, penge, sex, ejendom og meget andet, og hvordan vi ved at ændre vores økonomiforståelse kan skabe forandringer på disse områder.
Inspiration til at skabe forandring
Thorup nævner et væld af måder, hvorpå en mere fælleskabsbaseret økonomiforståelse, kan føre til, at vi kan arrangere økonomien på en mere social hensigtsmæssig måde, som giver bedre plads til sociale relationer, menneskelighed og naturens behov. I bogen fremhæves alt fra kooperative virksomheder, borgerinddragelse i offentlig økonomisk planlægning, borgerløn og økosamfund. Man kunne dog spørge, om ikke der skal mere til, og om ikke det kræver et større politisk opgør, hvis vi for alvor vil bremse markedets indflydelse i samfundet og økonomien? Kan flittigere madpakkesmøring og flere frivillige i håndboldhallen virkelig danne grundlaget for utopisk forandring?
Fællesøkonomi er underholdende, og den er skrevet i et lægmandssprog, så alle kan være med. Undervejs strøer Thorup om sig med pop-kulturelle referencer, og bogens emner gøres på denne måde hverdagslige og genkendelige for alle. Det er således en åben invitation til alle med interesse for det samfund de lever i om at læse med og lade sig inspirere. For læsere uden det store kendskab til heterodoks og alternativ økonomi vil bogen være en glimrende introduktion til disse emner. Hvis man derimod er velbevandret i kapitalismekritik og den alternative økonomis discipliner, vil bogen være en dejlig genopfriskning af ens viden og give én et kærkomment gensyn med dens idéhistorie. Herfra skal der lyde en klar anbefaling om at læse sig ned i Thorups sjove og spiddende analyser af diverse samfundstemaer og derefter gå ombord i hans omfattende henvisninger, som fungerer som en fremragende pensumliste for den videre læsning.
