Den bedste anger-management coach

En af vor tids mest betydningsfulde filosoffer, Martha Nussbaum, udgav i 2016 bogen Vrede og tilgivelse – harme, storsind og retfærdighed, og nu findes bogen heldigvis også på dansk. Bogen beskæftiger sig med noget af det allermest elementære i den menneskelige tilværelse; følelsen af at blive udsat for uretfærdig behandling, den vrede det afstedkommer, og muligheden for at tilgive og komme videre.

En bog om økonomi, meget mere og lidt til

Økonomi er ikke bare endeløse talrækker i store excel-ark, komplekse formler eller indviklede grafer og kurver. Det kan ikke reduceres til aritmetik og algebra. Økonomiske processer er ikke naturlige lovmæssigheder, og økonomer er ikke videnskabsfolk med patent på sandheden. Økonomien er i stedet, hvad vi gør den til. Den er formet og betinget af sociale relationer, kultur, normer, politik og religion. I idéhistoriker Mikkel Thorups nyeste bog, Fællesøkonomi, forsøger han at udvide vores forståelse af økonomibegrebet, og vise os alt dét, økonomi også er. Og det lykkes han på overbevisende vis med.

Fra enten-eller til både-og: Den binære tankegang transcenderes i Hegels dialektik

“En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser.” Sådan forlyder det på bagsiden af Mindspaces nye Hegel-udgivelse. Bogen er en del af forlagets farverige bogserie AFTRYK, der “samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.”  Der lægges således op til, at vi står over for en udgivelse af en særlig betydning, som kan hjælpe os til at forstå de kolossale og komplekse udfordringer, vi står over for. Men hvor langt strækker Hegels dialektik sig egentligt?

Når arbejdet afsluttes

Hvad vil det sige at arbejde? Er det et krav at skulle arbejde eller en menneskeret? Eller er det et menneskeligt behov? Er det gode liv et arbejdende liv? Dette er nogle af de spørgsmål, som Erik Gandini bearbejder i sin dokumentar, After Work (2023), der havde verdenspremiere på CPH:DOX i år. Med eksistentialistisk humor rejser han verden tyndt og undersøger de forskellige syn på arbejde, og konsekvensen af dem. Igennem dokumentaren kommer vi til Kuwait, USA, Italien og Sydkorea, hvor man møder mennesker fra alle sociale lag af samfundet. Gandini foretager et røntgenbillede af ideen om arbejde og arbejdsmoral og stiller spørgsmål ved arbejdets fremtid. Gennem sin kritiske tilgang ønsker han at få seeren til at reflektere over sin egen tid. Det spørgsmål man sidder tilbage med, efter at have set denne dokumentar er: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke behøvede at arbejde længere?

Historien om Europa

Rejsen mod Europa bind 1 er en let læselig og fornøjelig indføring i den europæiske historie fra de første mennesker sætter fod på det europæiske kontinent og op til den franske revolution og de napoleonske krige. Bogen er let fordøjelig, da Danneskiold-Samsøe skriver med både overskud og overblik, og han formår at holde sig til bogens præmis, selvom han også giver sig selv plads til at fortælle sjove anekdoter og interessante sidehistorier.

Besværlige tider, besværlige verdener

Donna Haraways bog “At blive i besværet” er en besværlig bog – lettere usammenhængende, essayistisk og tankeprovokerende. Men det er samtidig alt dette, som gør Haraway interessant at beskæftige sig med. Modsat tidligere værker i samme genre er det imidlertid som om, at Haraway denne gang har glemt sig at tænke sig om en ekstra gang i forhold til, hvad det egentlig er for en klima- og miljøkrise, som vi alle står midt i.

Nymaterialismens anden fase

Nymaterialismen er trådt ind i sin anden fase. Denne standhaftige påstand udtrykkes af Tobias Skiveren i nærværende anmeldelse af Jane Bennetts nye bog Influx and Efflux: Writing Up with Walt Whitman. Bogen indtræder, ifølge Skiveren, som et centralt værk i en ny tendens om at gentænke viden, immaterialitet og bevidsthed i materialistisk kritisk teori. Men hvilken indflydelse har denne tendens på nymaterialismens kritiske potentialer? For Skiveren står det klart, at bogen i og for sig tilbyder flere diffuse antydninger end klare retningslinjer, men i et større perspektiv bør vi også bifalde dens bidrag til nymaterialismens fortsatte udbredelse af nye analysestrategier. Anmeldelsen er en fordanskning af Skiverens ”New Materialism’s Second Phase” udgivet af Wayne State University Press.

Religionen som forvandlingsmaskine

Forvandlinger giver en grundlæggende introduktion til et religionshistorisk perspektiv på historiske og aktuelle kulturfænomener. Man kan i dagens Danmark nemt glemme, at religionens arv stadig strømmer igennem vores kultur. Men i denne bog bliver vi gjort opmærksomme på, at selv de fænomener vi ellers ville sætte under den sekulære eller verdslige rubrik faktisk har direkte forbindelser til religiøse ritualer og mytologier.

Ligheden kalder!

Thomas Pikettys “En kort historie om lighed” er ikke bare endnu en fremskridtsfortælling om, hvordan verden bliver et mere og mere lige samfund. Som økonom er Piketty særligt opmærksom på historiens svingninger mellem lighed og ulighed, samtidig med at han argumenterer for, at der faktisk er sket mærkbare fremskridt gennem de sidste par århundreder. For Piketty er der således grund til optimisme – men samtidig radikal politisk handling.

Demokratiet er ikke i krise

Det er en ofte gentaget påstand, at demokratiet er i krise. Men det er lidt for tidligt til at skrive demokratiets mindetale, hvis man spørger Jan-Werner Müller. I sin nyeste bog “Demokratiet styrer” fra 2021 inviterer Müller læseren ind i et historisk perspektiv på demokratiet. Gennem anekdoter fra historien og referencer til mange af demokratiets fædre giver Müller et overbevisende argument for det repræsentative demokrati som den bedste styreform.

At bryde menneskeheden op på ny

Wolfram Eilenbergers “Frihedens ild – filosofiens redning i en mørk tid, 1933-1943” fra 2020 er noget så sjældent som en samtidig indføring i fire fascinerende filosoffers tænkning såvel som levede liv. Med udbruddet af Anden Verdenskrig som den store kulisse viser Eilenberger på gribende vis således, hvordan både Simone Weil, Simone de Beauvoir, Hannah Arendt og Ayn Rand hver især har noget at fortælle os i dag om forholdet mellem den enkeltes frihed og verdenshistoriens gang. 

Filosofien i Frankrig – en smagsprøve

“Filosofien i Frankrig” er trods forfatterens antydninger intet filosofisk ‘tag-selv-bord’, hvor værten har helgarderet sig ved i behandlingen af sit emne at forsøge at få alt det mest velkendte med. Og den er bedre for det. I Søren Gosvig Olesens behandling af den franske filosofi præsenteres vi for en række nøje anrettede tænkere, der hver især behandles på forfatterens egne betingelser.

Kønnede historier til en kønnet samtid

Køn fylder mere i vores offentlige debat end nogensinde før, som det f.eks. ses i diskussioner af #MeToo og transkønnethed. Derfor er forståelsen af alle kønnene og deres historie vigtigere end nogensinde før, hvis man vil forstå den verden, vi lever i. Hvis du vil vide mere om, hvordan køn har været – og til stadighed er – en social og kulturelt betinget kategori gennem historien, er bogen “Kønnets idéhistorie” fra 2020 lige for dig.

Hvid hud, sort brændsel

Zetkin-kollektivets nye og ambitiøse bog, “White Skin, Black Fuel – On the Danger of Fossil Fascism”, argumenterer for, at ekstreme højrefløjspartier verden over bærer en væsentlig del af skylden for den manglende handling i klimakrisen. Det yderste højre og klimabenægtelse går hånd i hånd. Og dermed bringer Zetkin-kollektivet også et yderst vigtigt perspektiv ind i debatten: At ultranationalisme som et projekt, der blandt andet går ud på at beskytte ‘vores’ eksklusive ret til at brænde fossible brændsler af, må og skal bekæmpes i den globale kamp om både retfærdighed og uretfærdighed, som klimakrisen er blevet til i dag.

Kunst og det umuliges politik

Jacques Rancière er en af de politiske tænkere i nyere tid, som de færreste har hørt om, men hvis idéer alligevel må siges at være banebrydende og dybt originale. Derfor er det på sin plads med en ny dansk oversættelse af to centrale tekster af Rancière omhandlende forholdet mellem kunst og politik. “Den frigjorte beskuer” og “Det sanseliges deling” handler på hver deres måde om, hvordan politisk kunst – og dermed også kunstens politik – kan ‘frigøre’ os i den forstand, at det kan åbne op for radikalt nye måder at opfatte vores fælles verden på.

Klima er idéernes kamp

Den nyeste antologi om et aktuelt emne behandlet med idéhistoriske briller fra forlaget Baggrund handler om det nok mest aktuelle område, som man i 2021 kunne have valgt. “Klimaets idéhistorie” er et overvældende potpourri af historiske perspektiver på klimaet, som ifølge redaktørerne Mikkel Thorup & Jakob Bek-Thomsen er blevet til et afgørende billede på vores tid.

Georg Simmel og den moderne livsførelse

Den omfattende antologi “Simmel – sociologiens eventyrer” giver en grundig introduktion til den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) gennem en perlerække af tekster både af og om Simmel. Simmel var ikke systembygger og dannede ikke sociologisk skole – men, som antologien viser undervejs, kunne Simmel ikke desto mindre tænke med en gennemtrængende kraft og skarphed, hvilket gør hans essayistiske analyser af bl.a. penge, selskabsliv og storbyens travlhed overraskende relevante for den nutidige læser.

Racisme og ulighed – nu på dansk

For nylig udkom Informations Forlag med en oversættelse af den amerikanske akademiker og aktivist Cornel Wests “Race Matters” (1993) som led i deres serie Antiracistiske klassikere. Selvom bogen først og fremmest er skrevet i en amerikansk kontekst og kritiserer den diskrimination og fattigdom, som afrikansk-amerikanske borgere er ramt af, lægger læsestoffet bestemt op til eftertanke i vores danske kontekst også.

Forvaltningens (af)magt

Med udgivelsen af “Demokratisk forvaltning: Magt, etik og anerkendelse” har de tre politiske teoretikere Simon Laumann Jørgensen, Jacob Dahl Rendtorff og Peter Sørensen sat fingeren på et ømt punkt i vores tid. For der bliver ved med at dukke møgsager op omkring den offentlige forvaltning, men alligevel synes det ikke rigtigt at føre til en ny konsensus i den offentlige debat omkring, hvad god forvaltningsetik og -ansvar bør være. Ifølge de tre forfattere findes svaret i en gennemgribende demokratisering af forvaltningen, der især giver rum til en fælles refleksion på den enkelte arbejdsplads om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

Hvad har Dansk Folkeparti og Nietzsche til fælles?

Hvad er egentlig problemet med populisme? Dette stilles op som hovedspørgsmålet i Andreas Mebus’ ambitiøse bog “Populisme, slavemoral & demokrati” fra 2019. Svaret findes ifølge Mebus især i Friedrich Nietzsches teori om slavemoral, hvilket anvendes på Dansk Folkeparti som et nutidigt eksempel på et populistisk parti. Men selvom Mebus dermed kommer med et relevant bidrag til populismelitteraturen, får bogen ikke argumenteret til ende, hvorfor populisme egentlig er problematisk.

De faktiske forhold i tekstilindustrien

Markus Hatting og Esben Lichts “Vores tøj – verdens ressourcer” burde næsten være obligatorisk læsning for alle, der som det mindste køber nyt tøj engang imellem. Tekstilindustrien er kompleks, men Hatting og Licht formår at give et letforståeligt indblik i alle de problemer, som findes på dette område lige fra overforbrug til dårlige arbejdsforhold, fra farlig kemi til globale drivhusgasudledninger

Kærlighedens apostel

Med de to udgivelser “Hvad er kærlighed?” samt “Lovprisning af kærligheden” fra henholdsvis 2017 og 2019 har forlaget Philosophia givet den danske offentlighed en unik mulighed for at dykke ned i én af de mest radikale og tankevækkende kærlighedsopfattelser, der findes i dag – nemlig den tolkning af kærlighed som en såkaldt sandhedsproduktion, som den franske filosof Alain Badiou abonnerer på. Kærligheden går som bekendt aldrig af mode. Men hvorfor egentlig ikke? Det har Badiou med en vis portion idealisme et seriøst bud på.

Urealistisk kapitalisme?

Den britiske kulturkritiker og filosof Mark Fishers indflydelsesrige værk “Kapitalistisk realisme – findes der ikke noget alternativ?” er nu endelig oversat til dansk. Det er en polemisk, overdreven og deprimerende men fortsat meget relevant fortælling om kapitalismens tag om os – om den ‘realistiske’ men alligevel snævre ramme for vores forestillinger om nutidige samfund, som vi stadig i 2021 finder det nærmest umuligt at tænke os selv ud af.

Naturen som politisk rettesnor?

Peter Høilunds forsvar for naturret i værket “Naturret som samfundskritik” fra 2016 er et tankeprovokerende bud på, hvordan vi kan basere globale principper for rigtigt og forkert på en idé om, at vi er en del af en meget større natur. Men desværre lykkes det ikke for Høilund at komme med en overbevisende forklaring af, hvorfor vi egentlig skal følge denne tankegang i det 21. århundrede.

Goffmani og mikrosociologi

Michael Hviid Jakobsens introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman er lidt af en anderledes tilføjelse til Djøf Forlags serie om ‘statskundskabens klassikere’. For Goffman arbejdede slet ikke med statskundskab i den traditionelle forståelse af det begreb. Til gengæld blev han med sin mikrosociologiske tilgang én af de mest indflydelsesrige samfundsvidenskabelige forskere fra det 20. århundrede.

Hjemløshedens filosofi

“En lille bog om hjemløshed” af den danske filosof Ole Thyssen er en lille bog om et meget stort emne. Thyssen formår at løfte spørgsmål om hjemløshed ud fra deres vante rammer i den offentlige debat og diskutere dét at være hjemløs som lige så meget en social, politisk og eksistentiel tilstand som blot det at mangle en fysisk bolig. Dette fører dog også til en blandet landhandel med såvel skarpe perspektiver som mere overfladiske refleksioner om emnet.

Et verdenssyn sat i system

Friedrich Wilhelm Joseph Schellings “Den transcendentale idealismes system” fra 1800 er både en kraftpræstation af en purung filosof, et af hovedværkerne inden for den såkaldt ‘tyske idealisme’ samt en labyrint af begreber, dristige teser og indforståede diskussioner. Men jo mere man kaster sig ud i Schellings filosofiske vokabular og argumentrækker, jo mere får man også et interessant indblik i et helt verdenssyn sat i system.

Konfucianismens bibel

Med “Konfucius – samlede samtaler” er én af verdenshistoriens mest læste og indflydelsesrige tekster på linje med Bibelen og Koranen endelig oversat til dansk. Oversætter Bent Nielsen har dermed givet os detaljeret adgang til ikke blot et afgørende værk i forhold til at forstå kinesisk kultur men også til et radikalt anderledes perspektiv på moral og politik, der ikke kan undgå at vække til eftertanke for enhver vestlig læser.

Samtidighedens historie

Samtidsidéhistorie og samtidens idéhistorie – for mange vil det sandsynligvis være fremmede og lidt mystiske udtryk. Dette råder den nye antologi “Samtidens idéhistorie” til gengæld bod på ved både at give en udførlig introduktion til samtidsidéhistorie som faglig tilgang og dernæst i 15 korte kapitler at levere eksempel på eksempel i forhold til, hvad denne tilgang kan fortælle os om sådan noget som samtidsdiagnostik, tidsåndsfænomener og nutidens historie.

Invitation til en åben strukturalisme

Claude Lévi-Strauss anses nogle gange som en rigid strukturalist af ‘den gamle skole’. Den nye oversættelse af et af Lévi-Strauss’ tidligste og mest banebrydende tekster, et slags manifest for strukturalismen som sådan, viser imidlertid en anden side af tingene. Introduktion til Marcel Mauss’ værk fra 1950 er nemlig både en diskussion af den franske sociolog og antropolog Marcel Mauss og et ambitiøst forsøg på at indkredse den konstante vekslen mellem orden og uorden, det bevidste og det ubevidste, det faste og det flydende, som synes at karakterisere sociale forhold.

Arbejdsdelingens ‘uskyld’

Hvornår tænkte du sidst over, at vi lever i et arbejdsdelt samfund? For mange af os er det en selvfølgelighed, ja nærmest lig med et samfund som sådan, at det økonomiske liv er delt op. Men for en sociolog er dette værd at undres over, og af den grund er Émile Durkheims “Om den sociale arbejdsdeling” fra 1893 stadig yderst relevant som ikke blot en væsentlig brik i grundlæggelsen af den moderne sociologi men også som en fortolkningsnøgle til dét, at vi lever i et mere og mere globalt og differentieret samfund.