Forskning og samtidskritik
Med en række tekster og interviews, går Turbulens.net i dybden med, hvordan vi som samfund behandler arbejdsløse og hvorfor. Vi sætter spot på den historiske udvikling såvel som den aktuelle debat, på rettigheder og pligter, affektivt arbejde, neoliberalisme og socialdemokratisme, på mediernes rolle, løntilskud, cv’ficering og meget mere.
Verden har ændret sig for den arbejdsløse i de seneste årtier. Men hvad skyldes ændringerne, og hvilken indflydelse har de på både de arbejdsløse og dem i job? Turbulens.net sætter fra i dag og de næste par måneder frem fokus på arbejdsløshed og nye arbejdsformer. Læs lederen her.
Tyskland fremstår lige nu som klare dagsordensættere i Europa. Ofte roses de tyske Hartz-reformer som den hårde men nødvendige kur, der har stillet Tyskland i en position med et fleksibelt arbejdsmarked og lav arbejdsløshed. I dette essay undersøger Jon Lystlund Halkjær og Mads Peter Klindt indholdet af disse arbejdsmarkedsreformer, der umiddelbart har forringet vilkårerne for de arbejdsløse betydligt. Er Hartz-reformerne virkelig svaret på den tyske succes?
Turbulens har interviewet professor Ove K. Pedersen i anledning af hans nye bog Markedsstaten, der tager fat på skabelsen af nogle af de mest grundlæggende størrelser i dag – stat, marked og individet. Markedsstaten er den moderne stat, der over en periode på mere end 100 år gradvist afløser enevældens periode. Markedstaten sætter præmisserne for vores forståelse af os selv som rationelle individer med egeninteresse og sætter rammerne for den daglige disciplinering, der sikrer at vi også forstår som sådanne. Markedsstaten er med andre ord den helt afgørende forudsætning for de mange senere reformer fra fx velfærdsstat til konkurrencestat.
Turbulens har haft lejlighed til at spørge Katrin Hjort, som er professor ved Syddansk Universitet om, hvordan fremtiden ser ud for den generation, der kommer på arbejdsmarkedet i disse år.
Hun peger på navnlig en ting, som vil være grundlæggende anderledes forhold til forældregenerationen, nemlig den usikkerhed, som i stigende grad vil præge individets forhold til såvel arbejdsmarkedet som velfærdsinstitutionerne.
I det postindustrielle samfund, langt væk fra samlebåndets rutiner, har begrebet kreativitet fået en større og større rolle i såvel samfundsøkonomi og arbejdsliv. I dette essay ser Jan Løhmann Stephensen på det kreative arbejdes potentialer i forhold til at udfri arbejderen af repetetive arbejdsrutiner. Men også på de problematikker som følger med når et varieret arbejdsliv med store muligheder for selvudfoldelse stadig lader en del tilbage at ønske, når det kommer til arbejdsvilkår.
I januar trådte en ny reform af kontanthjælpssystemet i kraft – en reform der historisk set er både hård og vidtrækkende. Bemærkelsesværdigt nok er reformen indført uden modstand i den normalt så velfærdsværnende befolkning. Opbakningen kan forklares med, at medierne har leveret en dækning af kontanthjælpsområdet, der både er unuanceret og skæv. Ikke mindst på grund af deres vedholdende referencer til de to kontroversielle kontanthjælpsmodtagere Carina og Robert. Det har skabt et billede af, at kontanthjælpsmodtagerne generelt er kalkulerende, nyttemaksimerende individer uden arbejdsmoral. Noget som kontanthjælpsreformen med dens nyttejob, lavere ydelser og flere sanktioner kan rette op på.
Er de ledige dovne eller er de ofre for samfundsmæssige svingninger, som de ingen kontrol har over? Turbulens bringer her to kapitler fra Rune Engelbreth Larsens bog \”Fra ledighed til ledighad\”. Bogen undersøger den udvikling, som har fundet sted i det danske samfunds syn på dem, der står uden for arbejdsmarkedet.
Mathias Herup Nielsen sporer i dette essay, en række forandringer i kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere gennem de sidste 15 år. Under dække af at ville øge retssikkerheden og sikre ens regler for alle, har skiftende regeringer, ministerier og kommisioner, forvandlet problemer til udfordringer og fremelsket den ”kunnende” kontanthjælpsmodtager\”. Essayet søger at beskrive, hvilke idéer og forestillinger der ligger bag forandringerne.
I anden del af deres interview med den italienske sociolog og filosof Maurizio Lazzarato stiller ph.d.studerende Magnus Paulsen Hansen og Mathieu Charbonneau skarpt på gældens betydning for velfærdsstaten og dens forhold til sine borgere.