Denne udgivelse er et uddrag fra:
Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte.
Gaia: Danmarks grønne forlag. 236 sider. 1. udgave.
af Jens-André P. Herbener
Udkommer i maj 2024
Når jeg holder foredrag om økokrati, bliver jeg undertiden spurgt, om jeg virkelig tror, at et paradigmeskifte i vores samfund er muligt?
Spørgsmålet er forståeligt i betragtning af vores politiske magthaveres modstand mod forandringer af langt mindre omfang; i betragtning af, at mange borgere også stiller sig på bagben over for gennemgribende samfundstransformationer; i betragtning af, at majoriteten af mennesker synes langt mere optaget af dagligdagens gøremål, venner, underholdning osv. end at løse de planetære kriser.
Måske vanskeligheden ved at forestille sig store omvæltninger også hænger sammen med, at den herskende samfundsorden undertiden kan have et tidløst, uforanderligt, ja, naturligt skær over sig. Og derfor kan det forekomme umuligt eller i det mindste usandsynligt, at vores samfund vil kunne ændre sig fundamentalt.
Men verdenshistorien fortæller noget andet. Den rummer et hav af eksempler på samfund, der har eksisteret i århundreder og har forekommet mange som hugget i granit, men er forsvundet og er blevet erstattet af andre. Tag f.eks. Det Persiske Rige, Romerriget og Mayaernes Rige. Faktisk er alle tidligere civilisationer forsvundet, nogle ved at kollapse som korthuse, andre ved gradvist at blive transformeret til nye samfundsformer.
Verdenshistorien rummer også et utal af eksempler på kulturformer, religioner og institutioner, der har været særdeles udbredte, men er blevet forkastet eller omformet til grunden. Tag f.eks. stenalderens jæger-samlerkulturer, oldtidens polyteistiske religioner, middelalderens kongedømmer og det transatlantiske slaveri.
Samtidig kan fænomener, der på ét tidspunkt er marginale og oplever modstand fra magthaverne, på et senere tidspunkt komme til at spille en hovedrolle i samfundet, uanset om det er en ting, person, ideologi, et parti, en religion osv. Tag f.eks. dommedagsprædikanten Jesus, da romerne korsfæstede ham for knap 2.000 år siden. Den henrettelse, der dengang måtte forekomme at være et sønderknusende slag mod en lille oprørsk sekt, skulle vise sig at blive begyndelsen på verdens største og mest magtfulde religion.
Omvendt har forhold, der gennemsyrer talrige samfund, undertiden kun eksisteret i et splitsekund set ud fra en verdenshistorisk betragtning. Tag vores vækstøkonomi, som mange i dag tror, at intet samfund kan trives uden. I virkeligheden har den kun eksisteret i godt 200 år, og den begyndte først at dominere planeten efter 2. Verdenskrig. Som den amerikanske økonom Herman Daly påpegede, har vi i 99 procent af vores historie som Homo sapiens levet med eller meget tæt på en ligevægtsøkonomi.
Så jo, der sker – indimellem – dybtgående ændringer, systemskifter og paradigmeskifter i verden. Et vidnesbyrd om, at alting er under forandring, selv om meget ud fra et enkelt menneskes perspektiv måske kan tage sig uforanderligt ud.
Faktisk kan man skærpe pointen derhen, at ikke blot er et paradigmeskifte fremover muligt, men uundgåeligt. Naturligvis behøver en stor omkalfatring af vores samfund ikke ske på den måde, som denne bog slår til lyd for. Men den kommer nødvendigvis i en eller anden form, either by design or disaster, som præsidenten for og medgrundlæggeren af Global Footprint Network, Mathis Wackernagel, har udtrykt det.
Det skyldes, at vores menneskecentrerede vækstsamfund overskrider flere og flere af vores planets grænser, og at de overskrider grænserne mere og mere. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før de vil begynde at bryde sammen, hvis business as usual fortsætter. Faktisk er der som vist allerede nu risiko for, at vi kan overskride kritiske tipping points i flere af Jordens store biofysiske systemer. Som over 11.000 forskere pointerede i World Scientists’ Warning of a Climate Emergency i Oxford-tidsskriftet Bioscience i 2020:
“Klimakrisen er her og accelererer hurtigere, end de fleste forskere forventede. Den er mere alvorlig, end man havde regnet med, og truer økosystemer og menneskehedens fremtid. Særligt bekymrende er potentielt irreversible klimamæssige tipping points og naturens forstærkende feedbacks (atmosfæriske, havmæssige og landlige), der kan føre til en katastrofal ’Hothouse Earth’, der er ude af menneskelig kontrol. Disse klimakædereaktioner kan forårsage alvorlige sammenbrud i økosystemer, samfund og økonomier og potentielt dermed gøre store områder af Jorden ubeboelige.”
Men i stedet for, at vores stærkt ikke-bæredygtige vækstcivilisationer fører til deres egen undergang og gennem katastrofer og kaos transformerer verden, er det naturligvis langt bedre, at vi selv igangsætter det uundgåelige paradigmeskifte på kontrolleret vis.
Den amerikanske stjerneprofessor Jared Diamond har i bogen Collapse: How Societies Choose to Fail or Survive (2005) undersøgt, hvorfor en række civilisationer kollapsede, selv efter at have erkendt, at de befandt sig i meget alvorlige problemer. Det skyldes: a) Manglende evne til langsigtet planlægning. Problemet er bl.a., at det, der for en kortsigtet betragtning kan forekomme at være en velsignelse, for en langsigtet betragtning kan være det modsatte. b) Manglende evne til at ændre livsfarlige kerneværdier, f.eks. af økonomisk og religiøs art. c) Psykologisk benægtelse eller fortrængning.
Hvis der er noget, der dominerer vores verden i dag, er det kortsigtede og antropocentriske handlinger og værdier. På trods af risikoen for mere og mere dødbringende konsekvenser bliver vi ved med at insistere på friheden til at gøre, som det passer os. Til at producere og forbruge i stor stil. Til at fylde mere og mere. Til at få lige så mange børn, vi har lyst til. Vi gør det, selv om det kan være på bekostning af vores børns mulighed for det samme eller – værre endnu – deres overlevelse; selv om det resulterer i et utal af andre livsformers mistrivsel og udryddelse; selv om det er opskrifter på katastrofer i global skala.
Skal vi stoppe denne livsfarlige kurs, er vi for det første nødt til at tage en dyb indånding og se den i øjnene. Den forsvinder ikke ved, at vi ignorerer den. Tværtimod. For det andet er vi nødt til at kombinere dagligdagens gøremål med langsigtet planlægning. Sidstnævnte skal veje lige så tungt som førstnævnte på både et politisk og personligt plan.
Endelig er vi nødt til at forstå og tage konsekvensen af, at vores efterkommere og Jordens andre arter anstændigvis har lige så stor ret til at være her, som vi har i dag. Andet er i bedste fald udtryk for alvorlig mangel på omtanke og ansvar, i værste fald iskold narcissisme og galopperende storhedsvanvid.
Erfaringsmæssigt har mange fokus på de ting, som de frygter at miste, hvis vi skal foretage en grøn transformation af samfundet. Men sagen er, at hvis vi ikke foretager den, er der risiko for, at vores efterkommere vil miste alt, hvad vi har, ja, kronjuvelen par excellence: En leveværdig og i sidste ende beboelig planet. Sandheden er derfor, at en grøn samfundstransformation vil give noget langt mere væsentligt og dyrebart, end den måtte tage.
Således vil det være en afgørende mulighed for at redde vores børns og børnebørns fremtid; for at give naturen så meget plads, at dens myriader af forskellige livsformer også vil overleve og trives; for at komme af med kulkraftværker, olieboreplatforme og anden stærkt forurenende industri; for at stoppe den tingsliggørelse og mishandling af bevidste, følende dyr, som industriel dyreproduktion alt for ofte medfører; for at tilvejebringe ren luft, ren jord og rent vand; for at afskaffe sult og fattigdom og fordele Jordens rigdomme mere retfærdigt end i dag; for at tage afsked med den massekonsumerisme, der beviseligt ikke gør os lykkeligere, men smadrer vores biosfære; for at vi kan få mere fritid, mere tid til hinanden, mere tid til vores børn og et langt mere stressfrit liv. Kort sagt, for at stoppe et socialt og økologisk uretfærdigt og nedbrydende samfundssystem og genetablere vores blågrønne planet med nok til alt levende.
Dette er målet med det paradigmeskifte, som denne bog anbefaler.
Kun én ting er sikkert: Det, der ikke er bæredygtigt, kan ikke bestå. Alternativer til vores moderne samfund – og det er alternativer med stort A – er derfor på vej.
Det er kun et spørgsmål om hvornår og hvordan.
Dette var et uddrag fra Jens-André P. Herbeners nye bog ‘Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte’ og er udgivet her med tilladelse fra forfatteren. Læs mere om Modvækst her.
