Den danske skov, som du ikke kender den
Hvad ville der være sket med vores verden, hvis ikke europæisk kolonialisme var indtruffet — eller ikke var indtruffet på den måde, den nu engang indtraf? Nogenlunde sådan lyder det spørgsmål, som vi i Det Fragmentariske Institut for Komparative Tidslinjer (FIKT) kollektivt har arbejdet på at undersøge over de seneste godt tre-fire måneder, i vinter og det tidlige forår 2021. Det har vi gjort som et dansk samarbejde mellem studerende og forskere fra København og Aarhus Universitet, og som aflægger af et større internationalt akademisk netværk med base på Osaka Universitet, Japan. Her har været deltagelse fra bl.a. Yale, Columbia, Chicago og Rice universiteterne i USA, Goldsmiths og Cambridge Universitet i England, Museum für Naturkunde i Berlin, Kyoto Universitet i Japan og universitetet i Sao Paulo, Brasilien (https://fict.site/). Vi var sammen inspireret af de såkaldt spekulative undersøgelsesmetoder, der vinder frem mange steder i krydsfeltet mellem social- og kulturvidenskab, historieskrivning, design og fiktionslitteratur i disse år. Formålet med disse metoder er at undersøge de verdner, som kunne have været.
I dansk sammenhæng valgte vi at fokusere denne potentielt vidtforgrenede undersøgelse i en gennemgående interesse for lokale og andre landskaber og deres ofte omstridte og omskiftelige historik og udvikling. Vi udså os skoven som en interessant landskabsform, som qua sin rolle som leverandør af ressourcer til produktions-, industrialiserings- og militariseringsprojekter alle dage har været tæt sammenvævet med koloniseringsbestræbelser, i Danmark og andre steder. At der samtidig er noget nærmest arketypisk nordisk over skovlandskabet, samt at skove i nutiden igen er såvel omstridte som ombejlede i lyset af større naturinteresse og nye miljø- og klimahensyn, har kun øget vores motivation for undersøgelsen.
Konkret har vores undersøgelser bestået i en vekselvirkning mellem kulturhistoriske studier af skovens rolle i dansk og nordisk renæssance og modernitet, fælles læsning af litterært-spekulative bearbejdninger af skovens rum —særligt Ursula le Guins klassiske science-fiction-novelle The Word for World is Forest — samt konkrete nedslag i danske (skov-)landskabers koloniale forbindelseslinjer. Sidstnævnte bl.a. med afsæt i historiske erfaringer omkring Hellebækgård og Teglstrup Hegn nordvest for Helsingør, hvor én af danmarkshistoriens mest notoriske plantageejere på de Vestindiske Øer, Heinrich Carl von Schimmelmann, drev stedets våbenfabrik fra 1768 og dermed bidrog kraftigt til den danske købmandsstands berigelse gennem trekants- og slavehandel. Her indførte man tillige nye metoder til ordnet skovdrift efter tysk forbillede, og inspireret af erfaringer fra kolonierne, ligesom man udelukkede småbøndernes dyr fra skoven og indførte nye, mere effektive træsorter.
På baggrund af disse og lignende kulturhistoriske undersøgelser har vi kort sagt forsøgt at optrævle og siden skabe variationer og forskydninger i de koloniale forbindelseslinjer i det danske skovlandskab. Det har vi gjort for dermed gradvist i tanken og gennem andre materialer at fjerne os fra en verden præget af dansk og europæisk kolonialisme — og samtidig nærme os den type alternative og spekulative tidslinjer, der giver retning til vores projekt. Hvordan kunne danske landskaber og deres økologiske og politiske forhold have set ud, hvis europæisk og dansk kolonialisme ikke havde fundet sted? Også i denne proces har vi imidlertid trukket på mere gængse social- og kulturvidenskabelige kilder, hentet ikke mindst fra såkaldt post- og dekoloniale studier, men også bl.a. fra antropologiske refleksioner over koloniale videns- og udstillingspraksisser, sådan som de har udspillet sig i vestlige museer og kulturinstitutioner. Herigennem har vi så at sige forsøgt at løsne historiens hængsler op og muliggøre forestillinger om tidslinjer, der måske ikke blev realiseret, men som ikke af den grund savner “realisme” som kulturelle og politiske muligheder eller scenarier, et sted mellem fortid og fremtid.
Det konkrete resultat af disse undersøgelser tager form som et museum for nordiske skov-bønder med en udstilling af artefakter, der giver indsigt i betydningen af lokale stridigheder, såvel som brændenælder og deres bredere skovomgivelser, for bøndernes levevilkår. Tro mod tidens lidt krampagtige bekymringer om falske nyheder og påstået post-faktuelle tendenser må vi hellere være helt tydelige: museet, dets artefakter, etnografiske feltnoter, lydoptagelser, skitser og andet er af fiktiv karakter. Som en institutionel praksis er ‘museet’ formet af en kolonial distribution af magtrelationer og asymmetriske videns-hierarkier. Selvom vores museum ikke gør krav på den type repræsentationel sandhed, som vi normalt tilstræber som samfunds- og kulturforskere, imiterer vi en autoritativ fortolkningspraksis. Vi eksperimenterer med, hvad ‘museet’ er og bør være, idet vi repræsenterer en verden som kunne have været, og som gør krav på andre typer af sandheder — der nødvendigvis også eksisterer i konflikt og asymmetri.
Særligt håber vi her at kunne inspirere den besøgende til at tænke grundigt over de møder og erfaringer, udgrænsninger og vold, som dansk og europæisk kolonialisme var så fuld af, men hvor koloniale drømme og impulser samtidig stikker både dybere og rækker længere end en afgrænset historisk epoke. Og vi håber at give anledning til nye måder at tænke over skovens rolle og placering i vores verden; ikke mindst i en fremtid, hvor klimaforandringerne allerede nu tvinger os til at se konturerne af en helt anderledes og hidtil ukendt verden. Projektet er således en spekulativ invitation til at tænke over andre mulige verdner, når nu det skorter med den kollektive evne til at forestille sig alternative fremtider, der kunne blive mindre destruktive og livsundergravende end videnskabens scenarier tilsiger. Spekulative undersøgelsesmetoder, forestiller vi os, kan hjælpe os her.
Men først og fremmest håber vi, at læseren vil tage godt imod de nordiske skovbønder og deres lidt særegne verden af artefakter. Museet er dedikeret til dem og de muligheder, de rummer.
FIKT består af Anders Blok, Freja Marie Hegelund, Emma Klöcker-Gatzwiller, Stine Krøijer, Betty Lydolph Larsen, Emil Bøgh Løkkegaard, Liv Nøhr, Line Marie Thorsen, Katrine Andrea Houmøller Vintov og Jeppe Øxenvad. Undersøgelserne, som her formidles, er foregået i regi af en forskningspraktik udbudt ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, og med deltagelse også af Sociologisk Institut samme sted samt Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet (https://kurser.ku.dk/course/aank16110u/2020-2021).
Af: FIKT (Det Fragmentariske Institut for Komparative Tidslinjer)
Klik på knappen for at udforske Exhibiton: The Nordic Farmers: