Litteraturhistoriens fremtid - Turbulens

Leder

Katja Marie Rønnike — Mon, 17 Feb 2014 19:19:00 +0000

Litteraturhistorien er trængt i det danske undervisningssystem. Læsningen af historiske litterære værker fylder mindre og mindre på skoleskemaet på alle klassetrin – lige fra folkeskolen til det, der burde være litteraturens ubetingede højborg, nemlig danskstudiet på landets universiteter. Også her går udviklingen i én retning. Færre og færre studerende vælger i dag at skrive speciale om litteratur skrevet før 1980. Danskfaget er ikke længere primært et klassisk humanistisk fag med fokus på menneskelig og litterær dannelse, men et bredt anvendelsesorienteret kompetencefag. Faget har vundet terræn på andre væsentlige områder, men kaster man et kritisk blik på udviklingen - er det tydeligt, at litteraturhistorien i stigende grad spiller rollen som kuriøst kompendium i stedet for rollen som en af fagets indiskutable hovedrolleindehavere. Et skift, der naturligvis er sket gradvist og ikke længere kan kaldes en nyhed, men som nu er kulmineret til et punkt, der i efteråret fik flere af landets professorer i nordisk litteratur til at skride til handling og danne Projekt Ny Litteraturhistorie.

The post Leder first appeared on Turbulens.

At gentænke litteraturhistorien uden facitlister og fine fornemmelser

Anne-Marie Mai — Mon, 17 Feb 2014 19:18:42 +0000

Er undervisningen i litteraturhistorie blandt gymnasieelever ved at forfalde til et afkrydsningssystem, en ydre staffage og en kedsommelig dogmatik? Og hvordan forholder vi os til, at der på universiteternes danskstudier i dag kun skrives få specialer om emner, der ligger før det moderne gennembrud, ja, endda før 1980? Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet Anne-Marie Mai er enig i, at litteraturhistorien er trængt, men plæderer for, at man i stedet for at se det udvidede danskfag som en trussel mod litteraturhistorien bør kigge på de mange nye muligheder, der er for at gentænke litteraturhistorien på alle niveauer af undervisningen.

The post At gentænke litteraturhistorien uden facitlister og fine fornemmelser first appeared on Turbulens.

Litteraturhistoriens krise sort på hvidt – nogle tal fra de danske universiteter

Johnny Kondrup — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Den historiske læsning af litteratur er trængt i det danske undervisningssystem. Professor i Nordisk Litteratur ved Københavns Universitet Johnny Kondrup er en af initiativtagerne bag ’Projekt Ny Litteraturhistorie’. Han fremlægger her nogle nedslående nøgletal fra det sted, der skulle være litteraturhistoriens stærkeste bastion: danskuddannelserne på de danske universiteter. I forlængelse af tallene peger han på nogle af de udfordringer, som litteraturhistorieundervisningen står over for, og på nødvendigheden af at fastholde det historisk fremmede som dannelseselement.

The post Litteraturhistoriens krise sort på hvidt – nogle tal fra de danske universiteter first appeared on Turbulens.

Da filmen knækkede. Nykritisk dogmatisme, historietab og uundværlig historie

Hans Hertel — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Siden 60’erne er indtruffet en accelererende af-historisering af de litterære fag og af danskundervisningen på alle niveauer: tab af historisk bevidsthed, også som symbolsk fællesgods, og af kronologisk sans for kulturhistoriens epoker. Klassedelingen mellem en højtuddannet mandarinklasse og flertallet af ’kulturelle analfabeter’ er både et undervisnings- og et samfundsproblem. Professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet Hans Hertel reflekterer her over en række væsentlige årsager til misèren og peger, inspireret af amerikaneren Martha Nussbaum, på humaniora og litteraturen som en ny vej til ’udvikling af det demokratiske og globale medborgerskab’.

The post Da filmen knækkede. Nykritisk dogmatisme, historietab og uundværlig historie first appeared on Turbulens.

Litteraturhistoriens sørgelige historie i gymnasiet og kompetencebegrebets himmelflugt

Peter Michael Lauritzen — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Hvilken kurs udstikker de gennem tiderne talrige bekendtgørelser for danskundervisningen i gymnasiet? Lektor og dr. phil Peter Michael Lauritzen tager her et vue hen over bekendtgørelserne for danskfaget i gymnasiet fra 1961-2013 og viser os i hvor høj grad de politiske klimaskifte har påvirket danskfagets udformning, fra 70ernes marxisme og emancipering af subjektet, over Schlüters 80er-konservatisme og frem til 2005-reformen, der for alvor cementerede kompetencetænkningens ankomst.

The post Litteraturhistoriens sørgelige historie i gymnasiet og kompetencebegrebets himmelflugt first appeared on Turbulens.

Bærbar dansk litteraturs historie

Ole Dalgaard/Oscar K — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Forfatteren Ole Dalgaard, der bl.a. har gendigtet litterære sværvægtere som Shakespeare, Cervantes og Goethe for nutidens mere utålmodige læsere, står bag projektet ’Bærbar dansk litteraturs historie’. Her kaster han et nyt blik på værker, der på den ene side hviler på og forholder sig til eksisterende litteratur og på den anden tilføjer den gamle litteratur ny betydning og originalitet i skabelsen af et selvstændigt, fiktivt univers, et nyt kontinent eller en genopfundet verden. Ideen er at indkredse nogle få lysende litterære værker og deres indbyrdes samspil og se på værkernes vekselvirkning med tidernes skiftende verdensbillede, livsfølelse og tanker.

The post Bærbar dansk litteraturs historie first appeared on Turbulens.

Litteraturhistorie – mellem fagkritik og dannelse

Per Stounbjerg — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

I dag er litteraturhistorien faldet i kurs – og det både samfundsmæssigt og
som paradigme i danskfaget. En gentænkning af litteraturhistorien må derfor
både kunne svare på, hvad samfundet skal med litteraturhistorien – og hvad
der skal få de studerende til at engagere sig i den. Inspireret af 70ernes
fagkritik plæderer dr. phil og lektor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet
Per Stounbjerg for en traditionsrevision, hvor de studerende i højere grad
inddrages i et ligeværdigt arbejde med at genskrive litteraturhistorien som
et åbent, dynamisk konfliktfelt frem for et bjerg af færdig viden. For gøres
litteraturhistorien levende rummer den et socialt dannelsespotentiale, der
ruster de studerende til at orientere sig i som medborgere i en globaliseret og medialiseret verden.

The post Litteraturhistorie – mellem fagkritik og dannelse first appeared on Turbulens.

Kronik: Brug den litteraturhistoriske kikkert

Johnny Kondrup & Ivy York Möller-Christensen — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Indtil for få år siden var litteraturhistorien rygraden i universiteterenes undervisning i dansk litteratur. Det var den bl.a., fordi universiteterne uddannede de dansklærere, som skulle ud i gymnasiet – hvor de skulle undervise i dansk litteraturhistorie.
Helt så enkelt er det ikke længere.

The post Kronik: Brug den litteraturhistoriske kikkert first appeared on Turbulens.

Kanonføde eller levende værker? – Om litteraturhistoriens fremtidsmuligheder i folkeskolen

Jens Raahauge — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

Folkeskolen er for alle – og folkeskolens litteraturhistorie er for alle! Men hvis teksterne ikke blot skal ende som Kanonføde – gælder det også om at finde nye og utraditionelle veje, der letter adgangen til den ældre litteratur. Sådan lyder det fra formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge, der kaster et blik på de barrierer, litteraturundervisningen står over for i nutidens folkeskole – særligt set i lyset af, at danskfaget netop er blevet skåret med 40 % i timetal i den nye læreruddannelseslov, og at faget kan se frem mod en stadig større atomisering som følge af undervisningsminister Christine Antorinis politik om en forenkling af Fælles Mål – en politik, der har til hensigt, at alt skal kunne evalueres for at kunne passe ind i nutidens politiske målsætninger om evidensforskning og standardisering. Udfordringer er der nok af.

The post Kanonføde eller levende værker? – Om litteraturhistoriens fremtidsmuligheder i folkeskolen first appeared on Turbulens.

Kronik: Forsvar for litteraturhistorien

Johnny Kondrup & Ivy York Möller-Christensen — Sun, 16 Feb 2014 23:00:00 +0000

I de gamle arabiske 1001 nats eventyr fortæller den smukke Scheherazade hver nat et nyt eventyr til underholdning for den grusomme sultan. Han har nemlig den usympatiske vane at lade sine koner halshugge, én for én, efter først at have tilbragt bryllupsnatten med dem. Men da turen kommer til Scheherazade, begynder hun at digte; nat efter nat fortæller hun et nyt eventyr og udsætter dermed gang på gang det fatale endeligt. For den skrækkelige sultan skulle jo nødigt gå glip af fortsættelsen. Professorerne i nordisk litteratur Johnny Kondrup og Ivy York Möller-Christensen stiller spørgsmålet: Hvad er det nu, historier kan, og hvad er det, som altid har fascineret mennesker?

The post Kronik: Forsvar for litteraturhistorien first appeared on Turbulens.