Marts 2005
Den tyske superstarsociolog Ulrich Beck fortæller om de terrorister, der er mere moderne end os og om hvorfor vi ikke allesammen er amerikanere.
Det er os, der er de moderne. Vi i Vesten har opfundet moderniteten, og når vi bygger nationer, så er det for at eksportere vores modernitet. Vores udgave er det rigtige samfund. Før kæmpede vi mod kommunismen. Nu er det terrorismen, som fører kamp mod vores modernitet.
Men terroristerne er uforudsigelige: det kunne se ud som om, det er terroristerne, der agerer på de mest moderne præmisser. Mens de vestlige lande fører sig frem, som om det er en krig mellem nationalstater.
Sociologen Ulrich Beck har beskrevet det traditionelle industrisamfund som den første modernitet og det nye risikosamfund som den anden modernitet. Beck svarer på spørgsmålet om, terroristerne er mere moderne, end vi er:
”Det er et paradoks og en overraskende pointe: terroristerne som skulle være de mest radikale fjender af vestlig modernitet, er fantastisk dygtige til at udnytte den vestlige civilisations muligheder. De handler som NGO‘ere. De opererer ligesom globale koncerner: de er decentraliserede og de betjener sig af den mest moderne informationsteknologi. De udnytter massekommunikation til deres fordel. De gør alt det, som man lærer på managementkurser i vesten. Det bliver nu omsat til praksis af de mest insisterende modstandere af den vestlige modernitet.”
Hvordan reagerer vi på deres attentater?
”Når vi taler om at føre krig mod terrorisme, er det tydeligt, at vi har misforstået terrorisme. Krig finder sted mellem nationalstater. Kommunismen blev i årtier betragtet som de vestlige samfunds værste modstander. På en helt anden måde naturligvis, men der er en lighed. Truslen fra kommunismen blev besvaret fra to fronter: en militær og en social front. På den ene side oprustede vi i Vesten og på den anden etablerede vi velfærd. Velfærdsstaten var det vestlige svar på kommunismen.”
Kan du forestille dig et globalt velfærdssamfund?
”Nej. Men man må erkende, at terrorismens funktion ikke kan reduceres til attentaterne. Terrorismen virker som en allestedsnærværende fare. Den virker ved at tyrannisere os alle. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os den. Det er de globale vilkår som terroristerne udnytter: Vi må forholde os til konflikter i Kina, våben i Nordkorea og tumult i Afghanistan, som om det foregik i vores eget land.”
”Vi må erkende, at hver femte menneske i verden lever for under 1 dollar om dagen. De store globale problemer med den katastrofale fattigdom: det er vestlige problemer.”
Fremtiden slut?
Ulrich Beck pointerede i 1986, at troen på fremskridtet havde vist sig som overtro. Troen på fremskridtet havde mistet sin legitimitet. Den første modernitet var præget af tro på, at naturen og barbariet var modstanderen, mens modernitet og fremskridt var løsningen. Ondskab og destruktion skyldes for lidt modernitet; man kunne eliminere ondskab og tyranni med mere modernitet.
Det, der kendetegner risikosamfundet, er, at vi nu er truet af bivirkninger af vores egen modernitet: Moderniteten er både produktiv og destruktiv. Vi må besinde os på bivirkninger af vores egen udvikling som vores værste modstander. Atomkatastrofer og klimaforandringer er ikke problemer, som fremskridtet kan løse. De er produkter af fremskridtet.
Som Ulrich Beck forklarer:
”Jeg skrev Risikosamfundet imod forestillingen om det ideelle fremskridt; imod troen på, at vi hele tiden vil kunne beherske følgerne af vores modernisering og industrialisering. Det er troen på, at fremskridtet med mere viden og mere teknologi altid vil løse det forrige stadiums problemer. Det er troen på at vores problemer skyldes mangel på modernitet og vil blive løst af mere modernitet.”
Ny refleksion over oplysning
Når vesten betragter terrorismen som modstander af modernitet og som ondskab, udfolder vi stadig overtroen om at det dårlige skyldes for lidt modernitet, som bare skal kureres med mere modernitet. Terroristerne er moderne. Vi har selv en del af ansvaret for både Saddam Hussein og Osama bin Ladens militære opdragelse. Vi har skabt dem. Beck anbefaler en ny refleksion over oplysning:
”Vores oplysning har været universalistisk. Den dikterer, at vi åbner os for andre mennesker, fordi de er mennesker ligesom os. Universalismen ignorerer forskellene mellem os. De andre skal blive så tilstrækkeligt fornuftige, at de kan distancere sig fra deres egen kultur og deres egne traditioner. I sidste instans er gode jøder dem, der ikke er jøder. Gode kvinder er dem, der ikke er kvinder. Når de er blevet tilstrækkeligt oplyste, har de ophævet deres særpræg. Når de har forstået oplysningen, indser de, at de inderst inde er de samme alle sammen. Det er den tro på universalisme, som viser sig som basis for den amerikanske opfattelse af verden: de tror nemlig, at alle i hele verden gerne vil være amerikanere. Hvis man skraber hudfarven af og vasker de religiøse og kulturelle karakteristika væk, så vil vi alle sammen være amerikanere. Man kan bare befri dem fra deres anderledeshed så de kan blive ligesom os.”
Men alternativet er relativisme?
”Ja og nej. Relativismen hævder at vi er så forskellige at vi kan forholde os til hinandens kulturer og ikke intervenere i andre lande. Relativismen passer sjovt nok fint sammen med neonationalismen, som insisterer på traditioner og nationale værdier, men som derfor ikke kan forholde sig til resten af menneskeheden.”
”Vi bliver nødt til at lære at tro på et andet fremskridt. På en kosmopolitisk indstilling, hvor vi både respekterer de andres anderledeshed og deres lighed med os. Det er vanskeligt og det kræver nye begreber.”
”Men der kan ikke herske tvivl om vi kosmopolitter bliver nødt til at reflektere over, hvordan amerikanernes ideal om at make the world a better place kan blive realiseret på vores betingelser.”
FAKTA
Ulrich Beck er født i 1944. Han er af sin samtids mest markante debattører og mest innovative og indflydelsesrige sociologer. Han fik sit afgørende gennembrud i 1986 med udgivelsen af Risikosamfundet. Siden har han udgivet en række bøger som reflekterer over modernitet, individualisering, globalisering, kapitalisme og de store aktuelle temaer. Hans Reitzels Forlag har på dansk udgivet Risikosamfundet, Fagre nye arbejdsverden, Ordenes tavshed og Frihed eller kapitalisme.
Interviewet har tidligere været bragt i Information.
