Georges Bataille
Den forbandede del (et uddrag) og Himmelske legemer
Forlaget Mindspace, 1. november 2023
106 sider – 180 kr.
Oversat af Stine Zink Kaasgaard – Indledt af Jon Auring Grimm
I skyggen af klimakriser, økonomisk uro og en stadigt mere presset planet står vi bl.a. over for spørgsmålet: Hvordan navigerer vi i et uforudsigeligt fremtidigt landskab præget af knappe ressourcer og økologisk skrøbelighed? Georges Bataille (1897-1962), en filosof, der formåede at tænke forud for sin tid, byder vores grundlæggende opfattelser om økonomi op til dans med en ny og radikal teori om en generel økonomi. Vi inviteres ind i Batailles vision om en verden, hvor overskud ikke ses som en mulighed for akkumulation, men som et grundvilkår for livet. Spørgsmålet er, om Batailles teori bidrager med det fornødne grundlag for at skabe en alternativ måde at strukturere vores liv og vores samfund på, og om vi selv er klar til at udforske en verden, hvor økonomien ikke er begrænset af rationaliserende profitmaksimeringsmotiver.
I sin seneste udgivelse i bogserien AFTRYK præsenterer Forlaget Mindspace to tekster af Georges Bataille, Himmelske legemer (fr. Corps celeste)fra 1938 og den teoretiske introduktion til Den forbandede del (fr. La Part maudite)fra 1949, suppleret med en indledning af Jon Auring Grimm. Disse tekster, der tilsammen udgør omkring 100 sider, introducerer læseren for Batailles tanker om universets sammenhæng og det nuværende økonomiske systems utilstrækkelighed, som i dag har særlig relevans i forhold til kriserne inden for både miljø, klima og økonomi.
Banalitet eller banebrydende?
Nogle af de idéer, Bataille skriver om i 1940’erne, fremstår nærmest banale i dag. Det gælder bl.a. hans indsigt i begrænsningerne af Jordens ressourcer og kritikken af den uholdbare kapitalistiske tro på uendelig vækst. Desuden kritiserer han antropocentrismen og opfordrer i stedet til en forståelse af økologi, biosfæren, og vores indbyrdes forbundethed på et globalt plan.
Skønt disse idéer synes velkendte i dagens øko- og klimadiskurser, understreger Mindspace-udgivelsen Bataille som “fransk tænknings enfant terrible par excellence”. Bataille tilbyder et radikalt og kritisk perspektiv, der bidrager til vores forståelse af miljømæssige og økonomiske kriser, og som stiller skarpt på det, der ligger bag vores nuværende diskurser om biosfæren, bioøkonomi, økologisk økonomi, gaiateorien, og idéen om planetære grænser. Hans værker opfordrer os til en kritisk refleksion over vores sted i universet og udfordrer den vestlige tænknings grundlæggende antagelser, hvilket gør denne udgivelse til mere end blot et idéhistorisk interessant tilbageblik – det er en kilde til fortsat inspiration og eftertanke i mødet med nutidens og fremtidens udfordringer.
En grænseoverskridende økonomi
Bataille udforsker en idé om en ‘generel økonomi’, hvor han radikalt omdefinerer den traditionelle forståelse af økonomi. Han argumenterer for, at det, vi oftest betragter som generel økonomi, i virkeligheden slet ikke er generel, men begrænset. Med ‘begrænset økonomi’ henviser Bataille til det konventionelle økonomiske system, der i dag er udbredt over det meste af verden. Denne økonomi bygger på principper om knaphed, nytte og akkumulation, hvilket viser sig i idéen om, at økonomiske aktiviteter skal føre til profit og ophobning af kapital.
Man skal ikke lede længe for at finde eksempler på den begrænsede økonomi i Danmark. På det samfundsøkonomiske niveau prioriteres vækst, målt som stigning i bruttonationalproduktet (BNP). Princippet om knaphed kan tydeligt ses i markedsmekanismer, hvor en vares værdi fastsættes ud fra vareknaphed og afsætningsmuligheder. Inden for markedet opererer virksomheder, der primært vurderes ud fra evnen til at generere profit og øge aktionærernes kapital, til tider på bekostning af bredere sociale eller miljømæssige hensyn. Selv inden for bæredygtighed og økologi kan man få øje på den begrænsede økonomis grundprincipper, når det indrammes i cost-benefit-analyser eller omtales som økonomiske investeringer i ‘grønne’ løsninger – en tilgang, der ofte stadig prioriterer økonomisk rationalitet og sigter mod at afbalancere miljømål og økonomisk vækst snarere end at udfordre vækstens forrang.
“[Ø]konomien forstået som et hele studeres ofte, som om det drejede sig om et system af isolérbare operationer”
S. 70-71
Bataille kritiserer altså den begrænsede økonomis snævre fokus på at adskille, hvormed den gør sig blind over for de bredere energistrømme, der karakteriserer universet og dermed også menneskelig aktivitet. Her påpeger han også et andet problem i forbindelse med den begrænsede økonomi, nemlig det han kalder menneskets indbildte klarsynethed. Bataille kritiserer mennesket for at have en tendens til at reducere materielle ressourcer til “løsningen af umiddelbare vanskeligheder” (s. 73). Menneskets rationalistiske blik på Jorden får den fejlagtigt til at fremstå som noget nyttigt.
Bataille introducerer et alternativt grundsyn: Universet er drevet af en overflod af energi, der transcenderer simpel anvendelighed og som kræver at blive brugt. “Den overskydende energi (rigdommen) kan bruges til væksten af et system (for eksempel af en organisme); hvis systemet ikke kan gro yderligere, eller hvis det overskydende ikke helt kan absorberes i dets vækst, må det nødvendigvis tabes uden profit, det må bruges, frivilligt eller ej, på strålende vis, ellers katastrofalt” (s. 74).
Dette citat af Bataille indeholder kernen i hans kritik af den konventionelle økonomiske tænkning. Med overflod som princip for verden og livet argumenterer han for, at det er uholdbart at gemme og akkumulere den overskydende energi, der er tilbage, når vækstens biologiske grænse er nået. I stedet bliver det afgørende at bruge denne energi “på strålende vis, ellers katastrofalt”. Et billede på dette kunne være, at den energi, kroppen får af det, man spiser, kan bruges på strålende vis ved at tage på Vikingeskibsmuseet eller ved at løfte et tungt dæk i crossfit-klubben. Men hvis man spiser meget, hvis man akkumulerer energi i kroppen uden at bruge den, ender det, når kroppens vækstgrænse er nået, katastrofalt i form af sygdomme og død. Bataille pointe er, kan man sige, at det nuværende økonomiske systems problem netop er, at det spiser for meget og bruger for lidt.
Fra homo economicus til homo excessus
Bataille peger på nødvendigheden af ødsel og gaver. Ifølge Bataille er ødselhed ikke spild, hensynsløshed eller mangel på omtanke; det er en essentiel handling for opretholdelsen af universets balance. Gaven, en form for ødselhed, bliver en måde at distribuere det overskydende på, der skaber forbindelser mellem individer og samfund, uden umiddelbar forventning om gengæld. I praksis kunne det eksempelvis betyde, at et land med meget overskud som Danmark bør give uforpligtende gaver til lande uden overskud. Indenrigs kunne man ødsle sit overskud på uddannelse og religion, kunst og kultur, miljøbeskyttelse og regenerativt landbrug. Som overskudsagtigt individ kunne man ødsle sin energi på velgørende formål eller på at arbejde til gavn for fællesskabet f.eks. i kirken, sportsklubben eller på biblioteket. Det handler i bund og grund om, ikke at bruge sin energi og sit overskud på at erhverve sig mere, på at skabe profit. Men om at ødsle den bort på ikke-materiel luksuriøs manér for at opretholde balancen i universet.
Dette perspektiv udfordrer kapitalismens og andre økonomiske systemers vækst- og akkumulationsdrevne logikker, som er fundamentalt ude af trit med universets virkemåde. Vi må altså gøre op med idéen om det økonomiske menneske, homo economicus, der med sin egeninteresse og rationalistiske tilgang til verden altid handler instrumentelt, rationalistisk og egoistisk. I stedet bør vi med Bataille i tankerne sige, at vi bør erstatte dette misforståede menneskesyn med to nye idealer: homo ecologicus, der anerkender mennesket som en del af en større helhed, og homo excessus, der har forstået at leve i overensstemmelse med den generelle økonomi, der bygger på principper om den unyttige brug af overflod snarere end på akkumulation.
Den generelle økonomis efterladenskaber
Selvom Bataille præsenterer sin teori om den generelle økonomi som en politisk, og derfor praktisk, økonomi, forbliver hans idéer abstrakte. Som læser efterlades man søgende efter håndgribelige løsninger, men her må man nøjes med selv at undersøge de praktiske implikationer eller udførbare forandringer, denne tænkning fordrer. Batailles idéer angriber grundantagelserne bag vores nuværende økonomiske paradigme. Men til trods for denne radikale kritik tilbyder Bataille intet konkret alternativ til de samfundsøkonomiske systemer vi har i dag. Batailles filosofi bliver altså ikke politisk, ikke praktisk eller konkret – men vedbliver at være abstrakt.
Dette efterlader læseren med et savn i form af ubesvarede spørgsmål: Hvordan kan Batailles generelle økonomi være med til at forme vores økonomiske og sociale systemer? At Bataille på intet tidspunkt nævner penge eller deres rolle – hverken i kritikken af det nuværende kapitalistiske system eller i Batailles egen idé om den generelle økonomi – får teorien til at fremstå mangelfuld. Hvilken betydning har penge for den generelle økonomi? Hvis pengene ikke har nogen rolle, hvordan vil Batailles idéer da fungere i en verden som vores, der er så afhængig af penge som et udvekslingsmiddel? Endvidere undlader Bataille at adressere, hvordan hans økonomiske filosofi vil kunne påvirke vores forståelse af individer, fællesskaber, samfund, eller endda koncepter som nationalstater. For læseren er det endnu uvist, hvordan alt dette kan eksistere i homo excessus’ verden.
På trods af disse mangler kan vi med Bataille pege på nødvendigheden af at diskutere og revurdere vores forhold til økonomi, vækst og nyttiggørelse. Omend Bataille ikke selv fremlægger et konkret alternativ til vores nuværende system, finder vi i hans filosofi en opfordring til selv at forestille os en substituerende levevis, der er mere i tråd med de kosmiske og økologiske realiteter, vi står overfor. “At skifte perspektiv fra en begrænset økonomi til en generel økonomi udgør i sandhed en kopernikansk vending” (s. 80), skriver Bataille, og hans teori tjener således som en påmindelse om, at uanset hvor svært det kan være at vende op og ned på de grundlæggende økonomiske og filosofiske strukturer, så er det nødvendigt, især i mødet med de miljømæssige og sociale udfordringer vi står over for i dag.
