1.4.2006
Med denne udgave af Turbulens.net sættes derfokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Denkyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskellenivelleres til den ene: prisforskellen. Og humanismen, derkarakteriserer dels en levemåde, der skal fremme det enkelte menneskesdannelse frem imod det gode, det sande og det skønne, og dels detstudium, hvis emne er videnskaben om det menneskeskabte i form aflitteratur, sprog, retorik og meget andet godt. Kort sagt pengene ellermennesket som altings målestok.
Umiddelbart to vidt forskelligeismer uden forsonende døre eller vinduer til hinanden. Og hvorfor erdet så et tema for Turbulens.net?
Det er det, fordi der deseneste årtier er sket nogle forandringer af så grundlæggende enkarakter at de to størrelser ikke længere med samme ret kan siges atstå i et rent modsætningsforhold. Nogle vil ligefrem sige, atkapitalismen er blevet humaniseret, mens andre omvendt vil hævde at dethumane er blevet kapitaliseret. Under alle omstændigheder er der sketen tilnærmelse de to begreber imellem, hvilket har sit emblematiskeudtryk i den lange række af tidstypiske hybridord såsom humanressource, human og social kapital, virksomhedsetik, etiskeinvesteringer og værdibaseret ledelse. Buzzwords, der tilsyneladendeintegrerer det bedste fra de to verdener.
Denne udvikling kommertil udtryk på en række forskellige men internt relaterede områder, somvi i løbet af denne tematik vil behandle.
Vi hører igen og igen,hvorledes globaliseringen har betydet, at Danmarks fremtid ikke længerehandler om at producere ting, da dette arbejde i stor stil outsources.I stedet skal vi producere socialt liv, viden og ideer. Flere og flerearbejder da også med immaterielle størrelser, som produktion af ideer,viden, sociale relationer, æstetiske udtryk, følelser og distributionaf billeder og lyd. Emner der tidligere hørte under faget humaniora ogomhandlede spørgsmålet om det gode, det sande eller det skønne. Menhvad sker der, når disse emner gøres til genstand for økonomisktænkning?
Arbejdet er ligeledes blevet det primære forum for denenkeltes selvrealisering. En udvikling der fremmes igennem den modernevirksomhedsledelse, der ser det enkelte individ som sin størsteressource. En ressource, der skal bringes til udfoldelse gennem enstrukturering af arbejdet, der kræver personligt initiativ,omstillingsparathed, medansvar og udfoldelse af kreative evner.Begreber, som autonomi, autenticitet og personlig frigørelse ogselvrealisering, der tidligere hørte under den humanistiske kritik afkapitalismen, synes således i dag at være blevet kapitalismenslivsnerve og fornemste vartegn. Idealismens begreb om åndens kraft harfået en revival på Børsen.
På den baggrund kan man hævde atarbejdslivet er blevet humaniseret. Men spørgsmålet følger strakskonstateringen: Er det så også den fuldbyrdede humanisme? Er der taleom en reel forsoning eller er det blot en udvidelse af grænserne forkapitalismens funktionalitet, hvor nye jagtmarker opdyrkes og nye(humane) ressourcer udvindes og gøres omsættelige?
Hvad betyderdet med andre ord for de humanistiske idealer om frigørelse,autenticitet og selvrealisering, når de virkeliggøres i detkapitalistiske system. Har vi med senkapitalismen endelig fundet etsystem, der muliggør at disse idealer kan materialisere sig i voresdaglige liv? Eller er der snarere tale om en kynisk udnyttelse ogreduktion af disse idealers indhold?
Også i kulturproduktioneneller reklameverden har vi set hvorledes kravet om autenticitet,opgøret med hierarkierne og den humane frisættelse er genopstået som engenerel systemkritik og er blevet en væsentlig del af kapitalismensselvlegitimering. Men hvad betyder det for mennesket når den stadigeoverskridelse og revolution gøres funktionelle i kapitalismenstjeneste? Og hvordan er kritikken af kapitalismen også her blevet vitalfor kapitalismens overlevelse?
Et af de klareste udtryk forvæksten af forbindelser mellem Kapitalisme og Humanisme ses i kunsten.Kunsten er i de seneste årtier blevet integreret i erhvervslivetsstrategier som et forsøg på at skille sig ud på markedet i en stadigmere global og oplevelsesorienteret økonomi. Politisk er dette parløbkommet til udtryk i etableringen af en række fora for kultur ogerhvervsliv, hvor der med kultur og erhvervsministerierne somøkonomiske katalysatorer forskes i disse nye forbindelser.Kultursponsorering og typisk kunstrelaterede størrelser som retorik,performativitet og visualitet er trådt ind på erhvervslivets bonedegulve som effektive kommunikationsmidler både internt og eksternt ivirksomheden og kravene til innovation har affødt en stor interesse forkunstens kreative potentialer i jagten på det nyskabende koncept. Mener æstetiseringen af økonomien til gavn for alle parter?
Ererhvervslivets motiver for at invitere kunsten og kunstnere indenforbåret af reelle humane hensigter med organisations ogforandringsvillighed som konsekvens eller er det blot ren garniture ikampen for at tiltrække kunder og ansatte og opnå samfundsmæssiglegitimitet og accept?
I dette nummer af Turbulens.net vil dissespørgsmål blive diskuteret og det vil fremgå næsten som en rød trådgennem hele nummeret, at mødet mellem Kapitalisme og Humanisme ikkelængere entydigt kan skildres ud fra de klassiske oppositionelleskematikker. Det er mere komplekst end som så. Intentionen med dettenummer er da heller ikke entydigt at vurdere hvem der har skoene på iforholdet mellem kapitalisme og humanisme, men mere ud fra enundersøgende og reflekterende modus at kortlægge væksten af nyeforbindelser mellem kapital, samfund, menneske og kunst. For kun pådenne vis kan vi i et mere tidssvarende vokabular begynde at forstå deforandringer der er sket og hvad den række af begrebslige hybrider ogklichéer der knytter sig til denne nye pagt mellem Kapitalisme ogHumanisme egentlig betyder og er svar på både i et historisk ogsamtidsreflekterende perspektiv.
