Feministisk teori uden feminisme
Ny antologi om nyere feministisk teori tilbyder læseren et væld af interessante tekster inden for alt fra nymaterialisme til affektteori, fra transteori til diskussioner om intersektionalitet, fra kritiske handicapstudier til posthumanistiske gentænkninger af dyr-menneske-relationer. Men hvad feminisme og dens centrale værdier egentlig er i dag, tages ikke eksplicit op undervejs.