Bæredygtighed

Kan det blive ved? Det er efterhånden mange år siden, at advarslerne om, at hverken kloden, økonomien eller os selv kunne klare det tempo, vi har sat for materiel produktion og økonomisk udvikling i det moderne samfund. Siden da har begrebet ‘bæredygtighed’ udviklet sig til et allestedsnærværende, bredt, plastisk og yderst nødvendigt ideal, i forsøget på at holde sammen på ‘det hele’. Turbulens undersøger balancen mellem udvikling og opretholdelse, eller manglen på samme. Vi forsøger at stille skarpt på nødvendigheden af, og forskellige forestillinger om, bæredygtighed.

Der er brug for en helt ny tænkning

I vores interview med Steen Hildebrandt, fortæller han om hvordan vi skal væk fra fastlåst statscentrisme og krigerisk konkurrencetænkning. Det næste store spring mod bæredygtighed sker ikke før private firmaer indser, at det er i deres interesse at vi ikke belaster mennesker og natur mere end godt er.

Bæredygtighed som den nye metafysik?

Bæredygtighed er et bud på den store fortælling Men de ontologiske faldgruber er mange, når det kommer til at definere og diskutere bæredygtighedsbegrebet. Det forklarer ph.d.-studerende i anvendt filosofi, Lisa Rygaard Frost Kristensen og lektor ved Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet, Kristian Høyer Toft, i dette interview.

Interviewet er lavet på baggrund af Kristensens og Tofts essay ”Questioning the ethical core of sustainability” i antologien Critical Narrative Inquiry – Storytelling, Sustainability and Power

Social bæredygtighed i byplanlægning og arkitektur – et interview med Niels Bjørn

Niels Bjørn er ph.d. i urban kompleksitet. Turbulens har mødt ham til en snak om begrebet social bæredygtighed i forhold til arkitektur og byplanlægning. Vi kommer omkring behovet for en bedre definition af begrebet social bæredygtighed som sådan, eksempler på fejlsagen byplanlægning i nye kinesiske megabyer og de fremtidige perspektiver og udfordringer for social bæredygtighed i dansk byplanlægning og arkitektur.

En bæredygtig udvikling på det ene ben?

Begrebet bæredygtighed er efterhånden blevet temmelig bredtfavnende og dækker over mange forskellige – og ofte indbyrdes modstridende – fænomener som f.eks. ”grøn vækst”, at købe genbrugstøj og at dyrke sine egne grøntsager på toppen af et højhus. Men hvor stammer disse forestillinger fra – og kan vi forme en bæredygtig fremtid på baggrund af disse? Turbulens har interviewet Bo Fritzbøger for at få svar på hvordan begrebet har udviklet sig i en historisk horisont og udfordre de forestillinger,der knytter sig til vores moderne opfattelse af bæredygtighed.

Klimafiktion og kulturkritik

Gregers Andersen har skrevet ph.d. om klimafiktion og er for nylig påbegyndt en 2-årig post.doc med arbejdstitlen ”Theorizing the Antropocene” ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Sideløbende arbejder han på at skrive en overordnet kulturkritik om klimaforandringskulturen i Danmark.

Dette interview tager sit udgangspunkt i Gregers Andersens indsigt i klimafiktionens diskursiver og hans kulturkritiske overvejelser omkring klimaforandringer og bæredygtighed som begreb.

Klimaforandringer: Et humanistisk forskningsfelt!

For mange er forskning i klimaforandringer lig med naturvidenskabelige undersøgelser af, hvordan mennesket påvirker jordens mangfoldige biologiske liv og delikate meteorologiske kredsløb. Men en stigende interesse for klimaet inden for humanvidenskaberne kan udvide vores perspektiv. I artiklen sporer Mikkel Fugl Eskjær denne udvikling på humaniora, som kan give os en anden indgangsvinkel til menneskenes forhold til klimaet.

Livsverdener, Abstraktion og Horisont – Diskurser om natur, miljø og klimaforandringer på stillehavsøen Rarotonga

Cecilie Rubow er lektor i antropologi ved Københavns Universitet. Dette interview er lavet på baggrund af Cecilie Rubows antropologiske feltarbejde om klimaforandringer på øen Rarotonga, hovedøen i Cook Islands i Stillehavet. Her fortæller hun blandt andet om de lokale forforståelser af miljø og natur, og hvorledes klimaforandringerne handles på og forstås på Rarotonga, et samfund der er bygget på diskurser formet af et vestligt, naturvidenskabeligt verdensbillede såvel som lokale traditioner for en topografisk forankret, brugsorienteret historiefortælling.