Leder: Kognitiv Kapitalisme

Indledende bemærkninger om den kognitive kapitalisme og fremtidens videnssamfund.

To mennesker med hver deres gode ide mødes. De udveksler deres ideer, og har så hver især to gode ideer. Eller måske endda tre, hvis de evner at tænke videre og kombinere de to gode ideer til en tredje. Og sådan kunne de jo i princippet blive ved. Forestil dig nu samme situation, hvor de to personer hver har et æble. Det kommer der ikke meget nyt ud af.
Denne grundlæggende forskel på viden og materielle ting, så banal og grænsende til det platte, som eksemplet nu måtte være, har ikke desto mindre vidtrækkende og principiel betydning for, hvorledes en økonomi og et samfund, der skal leve af viden og den gode ide, indrettes.

Til forskel fra kapitalismen – som vi har kendt den i sine industrielle gevandter med fabrikken, arbejderen, maskinerne og råstofferne som dens traditionelle emblemer – baserer den aktuelle økonomi sig på skabelsen og udvekslingen af viden, kultur, tegn, socialitet og innovation. Immaterielle størrelser, der dels ikke adlyder kapitalismens normale knaphedslogik, da der kun bliver mere af det, når det deles og bruges, og dels sprænger de traditionelle rammer for den økonomiske rationalitet. I princippet inddrages alt fra den enkelte medarbejders personlighed til samfundets generelle sociale og kulturelle kvaliteter og dynamikker i værdiskabelsen. Arbejderen har følgelig forladt fabrikken og er blevet medarbejder. Den selvledende vidensarbejder, der realiserer sig selv igennem arbejdet. Og fabrikkerne er enten nedlagte eller blevet indtaget af den kreative klasse, disse højtbesungne frontiers ud i udforskningen af de nyeste livsstilsudtryk, der skal kastes på markedet.

I mellemtiden er den meste snak om kapitalismen og dens iboende problemstillinger forstummet, som var det et fænomen, der forsvandt med industrisamfundet. Men hvis ikke før så har i hvert fald den aktuelle finanskrise gjort, at man igen er begyndt at tage det gode gamle begreb op til et analytisk og kritisk eftersyn, hvad vi i indeværende udgivelse også vil forsøge med begrebet om den kognitive kapitalisme som teoretisk ledetråd.
I dette perspektiv er det dog ikke den finansielle krise på makroniveau, som vi i øjeblikket er vidne til, der er vores genstand for udgivelsen. Det er i højere grad, hvad man kunne kalde kapitalismens indre kriser og ubesvarede spørgsmål. I takt med ovennævnte afsked med flere af de grundlæggende karakteristika ved den industrielle kapitalisme, er der nemlig opstået lidt rod i maskineriet og usikkerhed i vores vante kategorier. For hvordan omsættes disse immaterielle overflodsfænomener, som er den kognitive kapitalismes primære ressourcer, til økonomisk værdi? Hvordan skal vi opgøre værdien af uhåndgribelige størrelser som brand value, den gode ide eller et godt socialt netværk?
For ikke at tale om, hvad der skal gælde og anerkendes som værdiskabende arbejde i den socialt vidtforgrenede cirkulation og produktion af kultur og viden?

Ligeledes rejser der sig en række principielle spørgsmål i forhold  til, hvorledes vi indretter vores samfund og dets institutioner. Det er nemlig ikke kun kapitalismen, der ændrer karakter med vidensøkonomiens indtog. Når kapitalismen, som vi bevidner den i dag,i sin natur er grænseoverskridende, betyder det, at stort set alle elementer af vores samfundsindretning er interessante for den som potentielt værdiskabende. Spørgsmålet er derfor, dels om vi til fulde har forstået, hvorledes et videnssamfund, der er på højde med den aktuelle økonomi, ser ud. Og dels om vi i så fald vil lade sådanne indsigter diktere indretningen af vores samfund i sin helhed.Vil vi med andre ord fuldende den igangværende overgang fra velfærdsstaten til konkurrencestaten Danmark A/S?

Et konkret eksempel: Hvilken funktion skal fremtidens universiteter og den viden, der produceres der, have? Den aktuelle politik på området synes at indikere, at viden er blevet for vigtig til at overlade til universiteterne. Samme vigtighed har også betydet, at forsøgene på at tage patent på, eje og kontrollere viden og kulturelle udtryk er blevet intensiveret de seneste år. Eller med oliemilliardæren Gettys barnebarn, Mark Gettys ord: ”Intellectuel property is the oil of the 21. century” Men spørgsmålet er, om den private ejendomsret, som vi kender den fra de materielle genstande, altid er den bedste måde at varetage og administrere disse størrelser på?

Vi synes med andre ord, at befinde os i en overgangsfase, hvor en række nye sammenhænge og strukturer er ved at sætte sig igennem. Med denne udgivelse håber vi at kunne bidrage til en tidssvarende refleksion og diskussion af disse forhold og de spørgsmål, vi stilles overfor, og som får afgørende betydning for, hvordan fremtidens samfund kommer til at se ud.

Rigtig god læselyst
Turbulens.net

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *