Underskud af etik

Underskud: Om værdien af omsorg
Emma Holten
Politikens Forlag

Det er det indre, der tæller, som der ofte siges i forskellige sammenhænge. Der findes i dag stærke kulturelle fortællinger om, at det mest betydningsfulde i livet er alt det, som ikke er lige så synligt og målbart som, hvordan vi ser ud, og hvad vi kan fremvise på bankkontoen. Det kræver derfor heller ikke meget for Emma Holten i bogen Underskud at overbevise mig og mange andre om, at der er et grundlæggende problem ved, at politik i dag beror sig så meget på det målbare, kvantificerbare og håndterbare i modsætning til sådan noget som kærlighed, venskaber, fritid og naturens værdier. Ifølge Holten er mainstream økonomi, som blandt andet Finansministeriet og De Økonomiske Råd arbejder ud fra, blevet til selve ”politikkens modersmål”. Denne konstante skævvridning i både den offentlige samtale og beslutningstagning bag lukkede døre er også dybt problematisk fra et feministisk perspektiv, fordi der først og fremmest fokuseres på produktion af varer, ydelser og services frem for den reproduktion af arbejdskraft og ressourcer, som danner grundlaget for enhver produktion – en reproduktion, der historisk set er tilfaldet kvinder at stå for i de ’usynlige’ hjem.     

I modsætning hertil står ifølge Holten feministisk økonomi, som grundlæggende set handler om at sætte fokus på reproduktionens samfundsmæssige funktion, der defineres som det ”at holde mennesker sunde, raske, glade og i live”. Fordi alle skal reproduceres på den ene eller anden måde, og fordi intet menneske eksisterer uden andres omsorg, er reproduktion ud fra den feministiske økonomis perspektiv en uundgåelig og undervurderet dimension ved enhver samfundsøkonomi. Dette argumenterer Holten for gennem blandt andet en kritisk gennemgang af økonomiske teoriers historie lige fra 1600-talsfilosofferne Thomas Hobbes og John Locke til den såkaldte marginalistiske revolution i det 20. århundrede med fremvæksten af neoklassisk økonomi og idealet om økonomi som en stringent videnskab. Undertegnede lærte meget af disse idéhistoriske linjer i forhold til, hvad der har formet økonomi som både videnskab og politisk værktøj i dag, men samtidig er det lige så meget de små anekdoter og spidsfindige bemærkninger undervejs, der gør Holtens fortælling så fængende og tankevækkende. Historien om den berømte økonomiske tænker Adam Smiths mor, Margaret Douglas, der tog vare på Smiths husholdning gennem stort set hele hans voksne liv, indtil hans kusine, Janet Douglas, tog over efter Margaret Douglas’ død, står særligt ud. Denne historie handler nemlig ikke bare om at påpege en form for hykleri i, at Adam Smith hyldede egoisme i sin samfundsøkonomiske teori, samtidig med at han livet igennem blev understøttet af familiemedlemmers husarbejde. Det tjener lige så meget som en illustration af, hvordan reproduktiv værdiskabelse ofte foregår lige for næsen af os, mens vi er optagede af andre og ’vigtigere’ ting.

Mennesket som socialt dyr

Med andre ord: Hvis du før læsningen tror, at kvinder virkelig er et økonomisk ’underskud’ for det danske samfund, skal du være særdeles argumentresistent for ikke at lade dig overbevise om det modsatte undervejs. Så langt, så godt. Men som undertitlen om ”værdien af omsorg” peger på, er Holten mere ambitiøs end blot at sætte mainstream økonomi under kritisk lup. Det handler nemlig lige så meget om at fremhæve og argumentere for det værdifulde i særligt omsorgsarbejde, men også andre ting såsom biodiversitet på trods af, at denne værdi er yderst svær at sætte en pris på.

Dette gennemgående tema i værket synes dog ikke at være helt gennemtænkt og mangler en forankring i noget, som går ud over erklæringer af mere intuitiv karakter om, at vi for eksempel alle har brug for kærlighed, og at den frie natur har en eller anden form for værdi. Det viser sig mest tydeligt i hendes erklærede økofeminisme, hvor reproduktivt arbejde og den ikke-menneskelige natur ses som ”lidelsesfæller” i kraft af, at de begge ikke anerkendes inden for mainstream økonomi for den værdi, som de angiveligt har. Men hvorfor mener Holten egentlig, at ikke-menneskelig natur i form af f.eks. heder og fjorde har værdi i første omgang? Det gives der ikke noget svar på, selvom det åbenlyst synes at være én af de primære grunde til, at det politisk er svært at skaffe opbakning til for eksempel lokale naturpolitikker for mere biodiversitet; at vi simpelthen ikke er enige om, hvad det værdifulde ved natur er for noget. For nogle af os, eller i hvert fald for undertegnede, har dette en nærmest mystisk karakter – at jo mere jeg reflekterer over ’naturens værdi’, både for mig og i sig selv, jo mere føles det som at stirre ned i en svimlende afgrund. 

Noget lignende gør sig gældende for Holtens forsvar af værdien af omsorgsarbejde, der ellers synes at være mere ligetil. Ifølge Holten har omsorg nemlig ikke bare instrumentel værdi i kraft af, at det sørger for, at samfundshjulene kører rundt ved for eksempel at børn bliver passet, og at de syge plejes. Omsorg er i sig selv en form for kærlighed og respekt, som vi giver til hinanden på daglig basis, og som har værdi for os i kraft af, at vi er sociale væsener med behov for jævnlig interaktion med og anerkendelse fra andre. Selvom Holten ikke udfolder dette spor i bogen mere, synes hun at følge en slags implicit nærhedsetik eller relationsetik; at sociale bånd, som opretholdes af omsorg, er i sig selv værd at skabe, bevare og udvikle. Men fordi dette ikke ekspliciteres og argumenteres for, står en lang række ubesvarede spørgsmål tilbage af mere etisk karakter. Bliver et socialt bånd for eksempel mere værdifuldt af at være ’tykkere’ eller tættere end andre relationer således, at det principielt set er langt bedre at prioritere tid med en livslang partner end spredte relationer? Sådanne spørgsmål er også vigtige i en økonomisk sammenhæng, da en klassisk problematisering af nærhedsetik går ud på at fremhæve, at vi også er etisk forpligtede over for folk, som vi ikke deler noget socialt bånd med, men hvor vi alligevel kan spille en afgørende for deres liv og levned ved, hvad vi både gør og ikke gør. Hvad vil Holten for eksempel sige til en påstand om, at det sat på spidsen er langt vigtigere at bruge sin tid på at samle penge ind til en sultkatastrofe på den anden side af kloden end at bevare en relation til ens farmor? Eller med andre ord: Hvorfor er det førnævnte ikke også en form for omsorgsarbejde, selvom det kan have en mere ’upersonlig’ og ’asocial’ karakter?

En underliggende problematik er, at denne nærhedsetik synes at bygge på en slags filosofisk antropologi om, at vi mennesker ’inderst inde’ er sociale væsener. Uanset om dette er rigtigt eller ej, er det imidlertid svært at se, at en fortælling om, hvad mennesket er for en størrelse, i sig selv siger noget om, hvad der er værdifuldt for os at efterleve og stræbe efter. Hvis mennesket er fundamentalt ondt, må det værdifulde selvfølgelig bestå i at hæve sig over en sådan alt for menneskelig hang til ondskab i os. På samme vis er der ikke noget selvmodsigende i at acceptere, at mennesket er et socialt dyr, men samtidig at argumentere for, at det værdifulde i virkeligheden består i at hæve sig over dette og i ophøjet ensomhed, hvor anstrengende det end må være som et socialt dyr, opnå dybere spirituelle indsigter – eller hvad der ellers kan være godt ved en asocial tilværelse. Intuitivt er jeg som de fleste andre selvfølgelig overbevist om, at det gode liv på mange måder er det sociale liv. Men det er bemærkelsesværdigt, at Holten næsten synes at efterligne en ultrakonservativ sidestilling mellem, hvad der opfattes som det naturlige, og hvad der er det rigtige eller værdifulde ved positivt at fremhæve det, at menneskets ’natur’ er at være et socialt væsen. 

At bevise tings værdi med ord

Disse ubesvarede spørgsmål om, hvad der egentlig tæller som værdifuldt inden for feministisk økonomi og hvorfor, er ikke blot ubesvarede i Holtens værk. Med risiko for at overgeneralisere er der meget i nutidens samfund, der peger på, at der generelt findes et ’underskud af etik’ i den offentlige samtale og særligt inden for økonomiske og politiske processer; en mangel på et fælles sprog for, hvad værdi(er) er for noget i første gang. Holten stiller midt i bogen et åbent spørgsmål, som også peger i denne retning: ”Hvordan skal vi kæmpe for noget, hvis vi ikke kan bevise dets værdi med tal?”. Problemet er dog ikke bare, at tal og målbarhed dominerer meget af den offentlige samtale i dag, men også at vi ikke har så meget at sætte i stedet for i forhold til at tale om og forstå, hvad der er værdifuldt for os. Vi mangler at kunne bevise tings værdi med ord.       

Forsidefoto: Emma Holten, 2022, Foto: Claudia Vega