Den bedste anger-management coach

En af vor tids mest betydningsfulde filosoffer, Martha Nussbaum, udgav i 2016 bogen Vrede og tilgivelse – harme, storsind og retfærdighed, og nu findes bogen heldigvis også på dansk. Bogen beskæftiger sig med noget af det allermest elementære i den menneskelige tilværelse; følelsen af at blive udsat for uretfærdig behandling, den vrede det afstedkommer, og muligheden for at tilgive og komme videre.

Hvad skoven skjuler

Skoven er underfuld. For at begribe dens komplicitet skal du kigge nærmere. Forbindelser mellem skoven, kolonialisme og samtidens grænseregime ligger umiddelbart skjult. De forbindelser fremskriver antropologistuderende Emma Klöcker-Gatzwiller i sin tekst om forholdet mellem de danske udvisningscentrene og den tætbevoksede skov. I teksten går hun i dialog med en ven og sig selv, og konfronterer rumlige politikker, der isolerer og udstøder.

Besværlige tider, besværlige verdener

Donna Haraways bog “At blive i besværet” er en besværlig bog – lettere usammenhængende, essayistisk og tankeprovokerende. Men det er samtidig alt dette, som gør Haraway interessant at beskæftige sig med. Modsat tidligere værker i samme genre er det imidlertid som om, at Haraway denne gang har glemt sig at tænke sig om en ekstra gang i forhold til, hvad det egentlig er for en klima- og miljøkrise, som vi alle står midt i.

Religionen som forvandlingsmaskine

Forvandlinger giver en grundlæggende introduktion til et religionshistorisk perspektiv på historiske og aktuelle kulturfænomener. Man kan i dagens Danmark nemt glemme, at religionens arv stadig strømmer igennem vores kultur. Men i denne bog bliver vi gjort opmærksomme på, at selv de fænomener vi ellers ville sætte under den sekulære eller verdslige rubrik faktisk har direkte forbindelser til religiøse ritualer og mytologier.

Ligheden kalder!

Thomas Pikettys “En kort historie om lighed” er ikke bare endnu en fremskridtsfortælling om, hvordan verden bliver et mere og mere lige samfund. Som økonom er Piketty særligt opmærksom på historiens svingninger mellem lighed og ulighed, samtidig med at han argumenterer for, at der faktisk er sket mærkbare fremskridt gennem de sidste par århundreder. For Piketty er der således grund til optimisme – men samtidig radikal politisk handling.

Demokratiet er ikke i krise

Det er en ofte gentaget påstand, at demokratiet er i krise. Men det er lidt for tidligt til at skrive demokratiets mindetale, hvis man spørger Jan-Werner Müller. I sin nyeste bog “Demokratiet styrer” fra 2021 inviterer Müller læseren ind i et historisk perspektiv på demokratiet. Gennem anekdoter fra historien og referencer til mange af demokratiets fædre giver Müller et overbevisende argument for det repræsentative demokrati som den bedste styreform.

De Gule Veste som politisk bevægelse

Det franske demokrati befinder sig i en krise. Lav valgdeltagelse, stigende ulighed samt manglende politisk handling på klimaudfordringerne har ledt til fortvivlelse, oprør og protest i den franske befolkning. De Gule Veste legemliggør på mange måder den folkelige protest mod de franske politiske institutioner. Turbulens har sat Anne-Sofie Dichman i stævne, for at tale om De Gule Veste og de demokratiske potentialer som dele af bevægelsen rummer.     

Filosofien i Frankrig – en smagsprøve

“Filosofien i Frankrig” er trods forfatterens antydninger intet filosofisk ‘tag-selv-bord’, hvor værten har helgarderet sig ved i behandlingen af sit emne at forsøge at få alt det mest velkendte med. Og den er bedre for det. I Søren Gosvig Olesens behandling af den franske filosofi præsenteres vi for en række nøje anrettede tænkere, der hver især behandles på forfatterens egne betingelser.

Mæglere mellem borgere og embedsværk

Borgere, politikere og embedsmænd – det er tre forskelligartede roller, som man kan siges at indtage i et demokrati i dag. Men i hvor høj grad kan disse roller overhovedet adskilles fra hinanden, når f.eks. folkevalgte politikere og embedsmænd hele tiden synes at ’blande sig’ i hinandens arbejde? Turbulens har interviewet filosof Tine Hindkjær Madsen om sådanne rollefordelinger i moderne demokratier. Ifølge Madsen, som lige nu arbejder på et forskningsprojekt om særligt politikeres moralske forpligtelser, både kan og bør politikere nemlig fungere som bindeled og dermed mæglere mellem borgere og embedsfolk.

Klima er idéernes kamp

Den nyeste antologi om et aktuelt emne behandlet med idéhistoriske briller fra forlaget Baggrund handler om det nok mest aktuelle område, som man i 2021 kunne have valgt. “Klimaets idéhistorie” er et overvældende potpourri af historiske perspektiver på klimaet, som ifølge redaktørerne Mikkel Thorup & Jakob Bek-Thomsen er blevet til et afgørende billede på vores tid.

Demokrati for hvem?

Inden for demokratisk teori anses det såkaldte ‘afgrænsningsproblem’ stadig af mange som et uløst problem – et problem omkring hvordan vi egentlig afgør, hvem der bør inkluderes og ekskluderes i demokratiske processer. Turbulens har interviewet Andreas Bengtson, som i sin forskning fokuserer på dette spørgsmål ud fra en idé, at demokrati handler om, at mennesker skal relatere til hinanden som ligeværdige.

Georg Simmel og den moderne livsførelse

Den omfattende antologi “Simmel – sociologiens eventyrer” giver en grundig introduktion til den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) gennem en perlerække af tekster både af og om Simmel. Simmel var ikke systembygger og dannede ikke sociologisk skole – men, som antologien viser undervejs, kunne Simmel ikke desto mindre tænke med en gennemtrængende kraft og skarphed, hvilket gør hans essayistiske analyser af bl.a. penge, selskabsliv og storbyens travlhed overraskende relevante for den nutidige læser.

Racisme og ulighed – nu på dansk

For nylig udkom Informations Forlag med en oversættelse af den amerikanske akademiker og aktivist Cornel Wests “Race Matters” (1993) som led i deres serie Antiracistiske klassikere. Selvom bogen først og fremmest er skrevet i en amerikansk kontekst og kritiserer den diskrimination og fattigdom, som afrikansk-amerikanske borgere er ramt af, lægger læsestoffet bestemt op til eftertanke i vores danske kontekst også.

Den offentlige sfære som politisk semantik

Denne artikel (og Turbulens i det hele taget) kan siges at være offentlig tilgængelig – men hvad betyder dette egentlig? Turbulens har søgt om hjælp til at opklare, hvad en offentlighed er for en størrelse, hos filosof Joachim Wiewiura, som sidste år blev færdig med sin afhandling “The Ground of Legitimacy – An Investigation of the Public Sphere as Political Semantics”. Ifølge Wiewiura er offentlighed ikke bare lig med demokrati eller en gensidig udveksling af de ‘rigtige holdninger’. Men offentlighed handler alligevel om, at der i et fælles rum skabes retfærdiggørelser og opfattelser af, hvad der anses som legitimt og illegitimt – offentlighed er med andre ord enhver legitimitets grund. 

Forvaltningens (af)magt

Med udgivelsen af “Demokratisk forvaltning: Magt, etik og anerkendelse” har de tre politiske teoretikere Simon Laumann Jørgensen, Jacob Dahl Rendtorff og Peter Sørensen sat fingeren på et ømt punkt i vores tid. For der bliver ved med at dukke møgsager op omkring den offentlige forvaltning, men alligevel synes det ikke rigtigt at føre til en ny konsensus i den offentlige debat omkring, hvad god forvaltningsetik og -ansvar bør være. Ifølge de tre forfattere findes svaret i en gennemgribende demokratisering af forvaltningen, der især giver rum til en fælles refleksion på den enkelte arbejdsplads om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

Hvad har Dansk Folkeparti og Nietzsche til fælles?

Hvad er egentlig problemet med populisme? Dette stilles op som hovedspørgsmålet i Andreas Mebus’ ambitiøse bog “Populisme, slavemoral & demokrati” fra 2019. Svaret findes ifølge Mebus især i Friedrich Nietzsches teori om slavemoral, hvilket anvendes på Dansk Folkeparti som et nutidigt eksempel på et populistisk parti. Men selvom Mebus dermed kommer med et relevant bidrag til populismelitteraturen, får bogen ikke argumenteret til ende, hvorfor populisme egentlig er problematisk.

Organdonation – ja tak

Hvert eneste år dør syge mennesker i både Danmark og resten af verden, som står på venteliste til en organtransplantation. Samtidig er det f.eks. i Danmark kun omkring en fjerdel af alle borgere, der faktisk er registrerede som organdonorer. Ifølge filosof Andreas Brøgger Albertsen betyder dette, at vi bør kigge det nuværende system efter i sømmene og kraftigt overveje at indføre andre modeller. Turbulens har taget en snak med Albertsen omkring mulighederne for at organisere organdonation anderledes på baggrund af hans bog “Organdonation – og behovet for en ny model” fra 2020.

De faktiske forhold i tekstilindustrien

Markus Hatting og Esben Lichts “Vores tøj – verdens ressourcer” burde næsten være obligatorisk læsning for alle, der som det mindste køber nyt tøj engang imellem. Tekstilindustrien er kompleks, men Hatting og Licht formår at give et letforståeligt indblik i alle de problemer, som findes på dette område lige fra overforbrug til dårlige arbejdsforhold, fra farlig kemi til globale drivhusgasudledninger

Kærlighedens apostel

Med de to udgivelser “Hvad er kærlighed?” samt “Lovprisning af kærligheden” fra henholdsvis 2017 og 2019 har forlaget Philosophia givet den danske offentlighed en unik mulighed for at dykke ned i én af de mest radikale og tankevækkende kærlighedsopfattelser, der findes i dag – nemlig den tolkning af kærlighed som en såkaldt sandhedsproduktion, som den franske filosof Alain Badiou abonnerer på. Kærligheden går som bekendt aldrig af mode. Men hvorfor egentlig ikke? Det har Badiou med en vis portion idealisme et seriøst bud på.

Urealistisk kapitalisme?

Den britiske kulturkritiker og filosof Mark Fishers indflydelsesrige værk “Kapitalistisk realisme – findes der ikke noget alternativ?” er nu endelig oversat til dansk. Det er en polemisk, overdreven og deprimerende men fortsat meget relevant fortælling om kapitalismens tag om os – om den ‘realistiske’ men alligevel snævre ramme for vores forestillinger om nutidige samfund, som vi stadig i 2021 finder det nærmest umuligt at tænke os selv ud af.

“Giv mig en kniv, så jeg kan stikke i min tekst”: Om universitetsstuderendes skriftlige engagement

Hvordan erfarer studerende det at skrive? Hvorfor udløser eksamensskrivning ofte negative følelser hos mange studerende? Hvordan skabes der bedre vilkår for mere skriftligt engagement blandt studerende? Turbulens har interviewet Martin Hauberg-Lund Laugesen om den ph.d.-afhandling, han netop har forsvaret ved Syddansk Universitet. I afhandlingen fremstiller han en fænomenologisk undersøgelse af skrivning med afsæt i bachelorstuderendes erfaringer med eksamensskrivning.

Naturen som politisk rettesnor?

Peter Høilunds forsvar for naturret i værket “Naturret som samfundskritik” fra 2016 er et tankeprovokerende bud på, hvordan vi kan basere globale principper for rigtigt og forkert på en idé om, at vi er en del af en meget større natur. Men desværre lykkes det ikke for Høilund at komme med en overbevisende forklaring af, hvorfor vi egentlig skal følge denne tankegang i det 21. århundrede.

Goffmani og mikrosociologi

Michael Hviid Jakobsens introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman er lidt af en anderledes tilføjelse til Djøf Forlags serie om ‘statskundskabens klassikere’. For Goffman arbejdede slet ikke med statskundskab i den traditionelle forståelse af det begreb. Til gengæld blev han med sin mikrosociologiske tilgang én af de mest indflydelsesrige samfundsvidenskabelige forskere fra det 20. århundrede.

Hjemløshedens filosofi

“En lille bog om hjemløshed” af den danske filosof Ole Thyssen er en lille bog om et meget stort emne. Thyssen formår at løfte spørgsmål om hjemløshed ud fra deres vante rammer i den offentlige debat og diskutere dét at være hjemløs som lige så meget en social, politisk og eksistentiel tilstand som blot det at mangle en fysisk bolig. Dette fører dog også til en blandet landhandel med såvel skarpe perspektiver som mere overfladiske refleksioner om emnet.

Et verdenssyn sat i system

Friedrich Wilhelm Joseph Schellings “Den transcendentale idealismes system” fra 1800 er både en kraftpræstation af en purung filosof, et af hovedværkerne inden for den såkaldt ‘tyske idealisme’ samt en labyrint af begreber, dristige teser og indforståede diskussioner. Men jo mere man kaster sig ud i Schellings filosofiske vokabular og argumentrækker, jo mere får man også et interessant indblik i et helt verdenssyn sat i system.

Repræsentation, populisme, demokrati

Hvad er demokrati egentlig for noget i dag? Ifølge en række af politiske teoretikere inden for den brede tradition, der ofte kaldes ’radikalt demokrati’, er både demokrati og repræsentation meget mere end f.eks. folketingsvalg. Turbulens har interviewet Lasse Thomassen fra Københavns Universitet for netop at blive klogere på denne tradition og på, hvordan man kan bruge radikalt demokrati til at forstå sådan noget som populisme i nyere tid.

Konfucianismens bibel

Med “Konfucius – samlede samtaler” er én af verdenshistoriens mest læste og indflydelsesrige tekster på linje med Bibelen og Koranen endelig oversat til dansk. Oversætter Bent Nielsen har dermed givet os detaljeret adgang til ikke blot et afgørende værk i forhold til at forstå kinesisk kultur men også til et radikalt anderledes perspektiv på moral og politik, der ikke kan undgå at vække til eftertanke for enhver vestlig læser.

Samtidighedens historie

Samtidsidéhistorie og samtidens idéhistorie – for mange vil det sandsynligvis være fremmede og lidt mystiske udtryk. Dette råder den nye antologi “Samtidens idéhistorie” til gengæld bod på ved både at give en udførlig introduktion til samtidsidéhistorie som faglig tilgang og dernæst i 15 korte kapitler at levere eksempel på eksempel i forhold til, hvad denne tilgang kan fortælle os om sådan noget som samtidsdiagnostik, tidsåndsfænomener og nutidens historie.

De nye studenterbevægelser

Som modsvar til alt lige fra budgetnedskæringer, fremdriftsreformer, ensidige pensumplaner samt etnisk og seksuel diskrimination, har vi på tværs af klodens kontinenter kunne bevidne en opblomstring af kritiske studenterbevægelser i løbet af det seneste årti. I et nyt etnografisk forskningsprojekt, med titlen “Fighting for e/quality: Comparative Ethnographies of New Student Movements”, undersøger en række forskere denne opblomstring i Danmark, Storbritannien og USA. Turbulens har talt med antropolog Gritt B. Nielsen, som leder forskningsprojektet, om de aktivistiske studerendes bevæggrunde.

Invitation til en åben strukturalisme

Claude Lévi-Strauss anses nogle gange som en rigid strukturalist af ‘den gamle skole’. Den nye oversættelse af et af Lévi-Strauss’ tidligste og mest banebrydende tekster, et slags manifest for strukturalismen som sådan, viser imidlertid en anden side af tingene. Introduktion til Marcel Mauss’ værk fra 1950 er nemlig både en diskussion af den franske sociolog og antropolog Marcel Mauss og et ambitiøst forsøg på at indkredse den konstante vekslen mellem orden og uorden, det bevidste og det ubevidste, det faste og det flydende, som synes at karakterisere sociale forhold.

Arbejdsdelingens ‘uskyld’

Hvornår tænkte du sidst over, at vi lever i et arbejdsdelt samfund? For mange af os er det en selvfølgelighed, ja nærmest lig med et samfund som sådan, at det økonomiske liv er delt op. Men for en sociolog er dette værd at undres over, og af den grund er Émile Durkheims “Om den sociale arbejdsdeling” fra 1893 stadig yderst relevant som ikke blot en væsentlig brik i grundlæggelsen af den moderne sociologi men også som en fortolkningsnøgle til dét, at vi lever i et mere og mere globalt og differentieret samfund.

Hjernen er en hund, der måske er en robot

Filmfestivalen CPH:DOX 2021 er i fuld gang. En af de film, som har international premiere på dette års festival, udforsker hjernens mysterier i en fremtidssøgende film om biologisk og kunstig intelligens, etiske dilemmaer og den tavse krig mellem feltets førende forskere. Turbulens bringer her en kritisk anmeldelse, skrevet af hjerne- og kognitionsforsker Mikkel Wallentin, af The Brain.

Om det at gå i hundene

“Forbundne arters manifest” er en velkommen tilføjelse til en række af nyere oversættelser på dansk af den amerikanske køns-, teknologi- og biologiteoretiker Donna Haraway. Første gang udgivet i 2003 som “The Companion Species Manifesto” er teksten egentlig ikke så meget et klart struktureret eller politisk orienteret ’manifest’ som en række refleksioner over forbindelserne mellem arter såsom især hunde og mennesker, der på godt og ondt er forbundne til hinanden i dag.

Mennesket bag murstenen

Dokumentarfilmen ”The Healing” fra årets CPH:DOX, instrueret af Natalia Ciepel og Hannah Elbke, går bag om Lundtoftegades kreative forsøg på at undgå den hårde ghettoliste. Gennem sanselige og æstetiske billeder skildres beboernes kollektive ”fjernhealing” af boligområdet. Derved giver filmen også et indblik i det fællesskab og de følelser, som ghettoloven frembringer hos dem, den rammer.

Exhibition / The Nordic Forest Farmers

Hvad ville der være sket med vores verden, hvis ikke europæisk kolonialisme var indtruffet — eller ikke var indtruffet på den måde, den nu engang indtraf? Nogenlunde sådan lyder det spørgsmål, som Det Fragmentariske Institut for Komparative Tidslinjer (FIKT) kollektivt har arbejdet på at undersøge over de seneste godt tre-fire måneder, i vinter og det tidlige forår 2021. Det konkrete resultat af disse undersøgelser tager form som et museum for nordiske skov-bønder med en udstilling af artefakter, der giver indsigt i betydningen af lokale stridigheder, såvel som brændenælder og deres bredere skovomgivelser, for bøndernes levevilkår.

Den politiske filosofis ‘missing link’

Virksomheders samfundsansvar er i en mere og mere globaliseret verden blevet et både kompliceret og forvirrende spørgsmål. For giver det egentlig teoretisk mening at tale om virksomheders samfundsansvar – og hvis ja, i hvilken forstand? Turbulens har interviewet Kristian Høyer Toft i anledning af hans nyudgivne bog ”Corporate Responsibility and Political Philosophy: Exploring the Social Liberal Corporation” (Routledge, 2020) omkring virksomheders politiske rolle i samfundet.

At leve i en foranderlig verden: Om fantasiens fremtidsperspektiverede potentialer i skolen

Skolens socialiserende og opdragende funktion søger at forberede elever til at kunne indgå som demokratisk engagerede borgere, når de engang skal ud i samfundet. Et fremtidsperspektiv, som f.eks. findes i statsdefinerede læringsmålstyrede tiltag. Denne artikel identificerer og udfordrer en problematik i en nuværende pædagogisk og didaktisk diskurs: At undervisning arbejder i umiddelbart kort- og middelsigtede rationaler, som relaterer sig til elevens aktuelle situation.

‘Jeg ville gøre alt for loven’ (og det er et problem)

Forholdet mellem lovgivning og moral er i dag ikke ligetil og har formodentlig aldrig været det. For hvis vi ikke bare som udgangspunkt bør lovgive én til én i forhold til, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, hvordan bør lovgivningen i et givent samfund så være i forhold til vores moralske standarder? Turbulens har sat filosof Jens Damgaard Thaysen i stævne til en snak om de normative perspektiver på forholdet mellem lov og moral.

Republikanisme og massepolitikkens fødsel

Den franske revolution siges nogle gange at være revolutionen over alle revolutioner, men alligevel er der meget af den politiske tænkning fra denne turbulente periode, som stadig mangler at blive udforsket nærmere. For hvad er egentlig den franske revolutions ’arv’ til os i dag med hensyn til idéer og forestillinger om moderne politik og særligt republikanisme? Dette arbejder idéhistoriker Nicolai von Eggers med at belyse i et bogprojekt om fransk revolutionær tænkning og de måder, hvorpå republikanisme blev udtænkt og diskuteret på i disse år. Turbulens har mødt von Eggers til en samtale om den franske revolutions politiske idéer – idéer, der stadig er yderst relevante for nutidens diskussioner om f.eks. repræsentation, borgerskab og demokrati

Om moralens indre og ydre dynamikker

Selv hvis vi ikke selv bruger udtrykket, har de fleste af os en vis idé om, hvad et ’moralsk fremskridt’ går ud på. Det kunne f.eks. være afskaffelsen af slaveriet eller indførelsen af stemmeret til kvinder. Men er enhver forandring i vores moralske kompas over tid en god forandring, som mange ellers vil mene, at førnævnte eksempler peger på? Og hvad sker der egentlig, når selve vores moral forandrer sig? I anledning af hendes nyudgivne bog ”Moral Change – Dynamics, Structure, and Normativity”, der handler om sådanne spørgsmål, har Turbulens taget en snak med filosof Cecilie Eriksen om det nogle gange forstyrrende og andre gange befriende faktum, at vores moralske idéer, idealer og principper har forandret sig – og stadig gør det den dag i dag

Mod en langt mere kontekstuel etik

Ifølge de fleste er etikkens rolle og ambition hovedsageligt at give os teoretisk velbegrundede svar på, hvordan vi bør handle. Alligevel synes de ’svar’, som moralfilosofien gennem tiderne har leveret, at være svære at omsætte til konkret handling og forstå ud fra de forskellige kontekster, som vi hver især lever i. Dette stiller derfor et overordnet spørgsmål: Hvad skal vi med etik i dag? Turbulens har i anledning af en nyudgivet artikel, hvori hun argumenterer for en mere kontekstuel tilgang til etik, snakket med filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen om etikkens relevans og fremtid.