1.10.2006
Det er enfornøjelse at se, hvorledes vægten i denne artikel lægges påargumentet, som grundbetingelse for en frugtbar meningsudvikling. Mendet er egentlig interessant at det overhovedet er nødvendigt at påpegeet sådant faktum(..), specielt i kredse hvor man fx har med politikere,kunstnere, eller generelt bare fagfolk med en vis uddannelse at gøre.Man skulle tro det var selvindlysende, men nej.
Et argument derlegitimeres eller kritiseres med henvisning til egenskaber ved denfremførende part, kendes jo i argumentationsteorien som en adhominem-fejlslutning, og kan alene i kraft af dette betegnes somugyldigt (ikke at forveklse med autoritetsappel-argumenter, der ikkeper definition er ugyldige). En debat/diskussion, der afgøres medhenvisning til “Jeg tror…”, “Jeg mener…” kan næppe karakteriseressom en debat, eller ikke en debat man på nogen måde er forpligtet på atrespektere.
Det er måske ikke ligefrem tydeligt hvorfor, hvisman ikke går dybere ned i emnet, men på overfladen kan man blot anvendeformen til at vise absurditeten. Således har “Vi er omgivet af usynligenisser og alfer, der styrer vores indre mentale liv, fordi jeg tror vier det.” lige så meget rationale, eller gyldighed, som “Man børrespektere andre individer, fordi jeg mener det er den eneste rimeligemåde at behandle mennesker på.”
Sikkert to aldeles respektablemeninger, men før der bliver indført noget mere end henvisning til egenautoritet og alvidenhed, kan man næppe forvente at andre personer skaltage ens udtalelser særligt alvorligt, da det er i direkte modstridmed, hvad jeg antager at være enhver diskussions formål: Gennem endialektisk diskurs at undersøge problemet/emnet, give løsningsmodeller,og, såfremt det er muligt, opnå enighed om hvilken anskuelse afproblemet der kan anses for den bedst begrundede. Er man heldig, kunnedet jo også tænkes at man i processen blev en smule klogere..
Mankan naturligvis være uenig i denne definition af diskussion/debat, mensåfremt man mener formålet afviger alarmerende fra det ovenfor angivne,og at enhver mening bør respekteres, blot fordi det er en mening, viljeg tillade mig at udstikke et instrument til overvindelse af enhvermodstander:
Ҥ1.: Jeg har altid ret.
§2.: Skulle dette undtagelsesvis ikke være tilfældet, henvises til §1.”
(-frit efter indskrift på kop, indkøbt hos Ærlige Bent)
