Hvordan skal de udstødte protestere?

Interview med Axel Honneth: Hvordan kan man i dag forandre samfundet, så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Interview med den store tyske socialfilosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas.

En alvorlig spøg

Samtale mellem Jacob Lillemose og Jacob Boeskov: Virkeligheden repræsenterer både et ansvar og et potentiale. Når kunsten intervenerer, skal den derfor både være ydmyg og udfordrende. Når man træder ud af kunstinstitutionen, træder man ikke bare ud i et paradis af et frirum, men ud i et kulturelt, socialt og økonomisk rum fyldt med paradokser og komplekse fortolkningssystemer. Turbulens.net har talt med Jacob Boeskov (Dane for Bush) og kritiker Jacob Lillemose om farbare kritiske strategier i en tid, hvor kapitalen mimer kunsten, ligeså meget som kunsten mimer kapitalen.

Demokrati og protest: Fra Chiapas til Seattle

Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse.
Blandt de vigtigste inspirationskilder for denne bevægelse er de mexicanske zapatister, der satte det demokratiske element i den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse på dagsordenen. Ved at arrangere interkontinentale møder formåede de at sætte deres lokale og nationale aktiviteter ind i et globalt perspektiv.
Men siden den 11. september er den internationale politiske legitimitets vægtning gledet fra det demokratiske over mod et mere sikkerhedspolitisk imperativ. Denne glidning og retfærdighedsbevægelsens diffuse karakter er to af de mest presserende udfordringer den globale protest står overfor i dag.

Kritisk er man jo altid

Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere – altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra – fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge.

Kritisable tendenser

Samtale mellem Lars-Henrik Schmidt og Frederik Stjernfelt: Både Schmidt og Stjernfelt har været i væltet med udgivelser i indeværende år. Begge er fremkommet med væsentlige kritiske indvendinger imod en række fremherskende tendenser i vores samtid. I denne samtale mellem de to uddybes bl.a. kritikken af ligeværdighedsideologien, der hævder, at alle har lige meget at byde på, hvorledes megen kritik idag er reduceret til det rene angreb og ikke mindst hvorledes disse tendenser begrænser den saglige kritiks mulighed og effekt.

Arbejdsliv og Kritik

Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets arbejde blandes og udveksler træk fra hinanden i en sådan grad, at skellet mellem disse to sfærer synes vanskeligt at bestemme og aftegne. En sådan udveksling medfører, at begreber som forandring, autonomi, selvbestemmelse og frigørelse, som vi normalt har forbundet med et kritikbegreb i dag er indlejret, organiseret og sedimenteret i arbejdet, og derved er blevet dagligdag for den moderne medarbejder. Dette frit flydende essay rejser spørgsmålet om, hvordan en kritisk indstiftelse og bestemmelse må se ud i forhold til denne nye sociale orden, og hvilken praksis en sådan kritik som minimum må forpligte sig på for at være på højde med denne orden.

Øjnene lukket: Visuel kulturkamp og postpolitisk spin

Artikel af Anders Michelsen: Kan vi se med øjnene vidt lukket? Eller kan vi, omvendt, lukke øjnene, mens vi ser? Med udgangspunkt i Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut præsenterer Michelsen et kritisk perspektiv på den nutidige visuelle kultur. Kritikken tager afsæt i billedet som et blændværk, som vi ikke længere kan eller vil reflektere over, hvilket blandt andet kan resultere i “diskurspolitikere” af værste grad, som fx Anders Fogh Rasmussen, der skjuler sin politik bag ureflekterende spin.

Mulige virkeligheder

Interview med Anders Fogh Jensen: Kritik er brud med common sense. Det er etablering af nye begreber eller konstellationer af begreber, som kan tjene til at tegne en karikatur af samfundet og til at tænke ud over det. Vi må være åbne for de mulige virkeligheder og ikke bare de virkelige muligheder. Turbulens.net har talt med filosoffen Anders Fogh Jensen, der er aktuel med bogen Mellem ting om Foucaults filosofi. Det blev til en samtale om Foucault, sociofilosofi og kritikkens rolle i dag.

Leder: Kritik

Kritikkens mulighed. Hvordan kan det være et tema for Turbulens.net?
Blev det med kulturkampens implosion af en diskussion ikke øjensynligt for enhver, at kritikkens mulighed havde været død i lang tid?

FLAMING – Kunstens kritiske potentiale?

Interview med Mikkel Søndergaard: Følgende samtale med kunstneren Mikkel Søndergaard tager sit udgangspunkt i et indledende møde, hvor frustrationerne over kunstens rolle og funktion i dagens visuelle kultur viste sig at være et fælles mødested. Diskussionen om kunstens rolle har altid været omdrejningspunkt for kunstnere og kunstformidlere og skal til stadighed være et fortløbende indlæg i den offentlige debat – i dag måske mere end nogensinde? Men lykkes det kunsten at skabe debatten? Og lykkes det for kunsten at indtage en afgørende position i dagens samfund? Og ikke mindst, hvordan forholder det sig med kunstens kritiske potentiale i dag? For at nærme os svarene på blandt andet disse spørgsmål besluttede vi at tage udgangspunkt i et konkret værk – Mikkel Søndergaards Flaming – og føre en fortløbende diskussion af kunst over de næste tre måneder. Nedenstående korrespondance vil således løbende udbygges.

Korrektioner

Interview med Andy Bichlbaum: Turbulens.net har i samarbejde med Jacob Lillemose korresponderet med Andy Bichlbaum, den ene halvdel af kunstnerduoen The Yes Men, om reaktioner, ansvar og potentialer i forbindelse med deres aktioner samt duoens til dato største problem: ikke at kunne få folk til at mistro dem.

Kontra-intellektuelle

Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse – til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne – kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads.

Skal krisen negeres eller fordobles? To ulovlige kombattanter svarer Stjernfelt og Thomsen

Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i historien (stat, menneskerettigheder, etc), men heller ikke er en flanerende, postmoderne bajads på barrikaderne. Hans aktivitet må både være båret af en vrede mod det som sker og samtidig en entusiastisk skabende glæde. Carnera og Meier Sørensen svarer Stjernfelt og Thomsen.

Den negative opbyggelighed – kritik af kritikken

Artikel af Lars Qvortrup: Kritisk diskussion af Frederik Stjernfelts og Søren Ulrik Thomsens bog Kritik af den negative opbyggelighed, der ved udgivelsen i begyndelsen af 2005 vakte megen debat og afstedkom en massiv kritik fra flere fronter. Lars Qvortrup er delvis enig i kritikken af negativismen, men han mener, at Stjernfelts og Thomsens kritik slet ikke går dybt nok, bliver for bred og mangler præcision. Især Stjernfelts essays er problematiske, da de ikke går til roden af problemerne ved negationstænkningen, men mere tager sig ud som et aversionskatalog, der føjer uholdbare karikaturer sammen i en besynderlig sammensværgelsestænkning, hvor alle dårligdomme kan tilskrives én stor Satan: Negativismen. Men hvad går kritikken af negationstænkningen egentlig ud på, hvis man ser bort fra hele det aversions-katalog, som den desværre kobles sammen med?

Feminisme som kritisk virkemiddel – at portrættere feminisme i dag.

Artikel af Karin Hindsbo: I lederen til nærværende udgave af Turbulens.net, der har kritikkens mulighed på dagsorden stilles spørgsmålet: “hvilke kunstneriske strategier og praksisser kan give kunsten af i dag kritisk bid?” Med dette bidrag vil jeg vove forsøget på at skildre samtidskunstens kritiske potentiale, som man ligeledes undres over, for at give et bud på dette spørgsmål.

Kritikkens fødsel

Artikel af Anders Fogh Jensen: Filosoffen Anders Fogh Jensen tegner gennem otte teser et historisk rids af systemkritikkens udviklingshistorie fra dens spæde begyndelse blandt senmiddelalderens tænkere over Kant, Pascal og Nietzsche og frem til i dag. Hvor tidligere tiders kritik rettede sig mod systemernes grad af styring af befolkningen, har systemet i dag indbygget en høj grad af frihed og selvforvaltning for den enkelte borger. Er der, som visse kritikere hævder, tale om en skjult styring forklædt som frihed, eller rummer denne udvidelse af råderummet en reel mulighed for indflydelse og forandring?

For en udvidelse af kampzonen: Kunstkritik som kulturkamp

Artikel af Mikkel Bogh: Hvorfor formår kunst og kunstkritik ikke at skabe en afgørende position i den offentlige debat? Det er ét af de spørgsmål, som optager Mikkel Bogh, når han vender opmærksomheden mod et kulturpolitisk tilsyneladende marginalt fænomen, nemlig kunstkritikken. Læs her Mikkel Boghs forsvar for kunstkritikken som en reel kulturpolitisk og -kritisk faktor baseret på den særlige rolle billedkunsten indtager i forhold til andre kulturelle praksisformer.