1.5.2006
De intellektuelle og den offentlige debat
I 1898 udgav Emile Zola sit berømte anklageskrift J`Accuse, hvori han tog parti for den jødiske officer Dreyfus, som det franske etablissement fejlagtigt havde anklaget for højforræderi.
Dette blev startskuddet for de intellektuelle, som med henvisning til samvittighed eller fornuft så sig kaldet til at afsløre og kritisere magten. I dag synes de intellektuelle at have udspillet deres rolle som sandhedens bannerførere og talerør, men debatten om de intellektuelles ansvar og engagement fortsætter – også her på Turbulens.net, der i maj måned har valgt at fokusere på de intellektuelles rolle og den offentlige debat.
Når Turbulens.net tager spørgsmålet om de intellektuelle op skyldes det en række samfundsmæssige udviklinger. Især udviklingen indenfor medierne har været medvirkende til at forholdet mellem de intellektuelle og deres publikum er forandret. Levner vor tids mediebillede overhovedet plads til de intellektuelle kunne man spørge.
Samtidig er offentligheden, hvor borgerne mødes med fælles referencer, skrumpet ind, alt imens politikken i stigende grad privatiseres. Demokratiet er således ved at miste det grundlag, der skaber sammenhæng mellem interesseområderne og meningsoverensstemmelse mellem borgerne. Der synes således stadig at være en rolle at spille for de intellektuelle i den borgerlige offentlighed. Men hvor denne offentlighed burde være en arena for almen refleksion præges den i høj grad af intellektuelle fejder, faglig positionering og personlige angreb. Spørgsmålet er om denne form for intellektuelle udgydelser altid er funktionelle i forhold til den offentlige debats økologi. Hvordan bliver de intellektuelle produktive snarere end blot polemiske? Forvalter samtidens intellektuelle deres forpligtelser optimalt når de melder sig i den offentlige debat? Hvilke krav kan man stille til de intellektuelle og i hvilket omfang lever de op til det medfølgende ansvar?
Zola skriver ”Min pligt er at tale, jeg vil ikke være medskyldig”.
Hvis det er Zolas pligt at tale, er det så ikke vores pligt at lytte? Og hvis det er Zolas pligt at tale er det så alles pligt at tale?
Der er masser af spørgsmål at tage fat på.
På Turbulens.net mener vi det er på tide at stille dem hvis ikke samfundets eneste vismænd skal være de økonomiske.
God fornøjelse!
