Fortløbende brevveksling mellem Peter Laugesen og Marianne Ping Huang.
Kritik
Kritikkens mulighed. Hvordan kan det være et tema for Turbulens.net? Blev det med kulturkampens implosion af en diskussion ikke øjensynligt for enhver, at kritikkens mulighed havde været død i lang tid?
Hvordan skal de udstødte protestere?
Interview med Axel Honneth: Hvordan kan man i dag forandre samfundet, så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Interview med den store tyske socialfilosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas.
Kritisable tendenser 2
Kommentar af Emil Schuldt-Jensen til Schmidt og Stjernfelts samtale
En alvorlig spøg
Samtale mellem Jacob Lillemose og Jacob Boeskov: Virkeligheden repræsenterer både et ansvar og et potentiale. Når kunsten intervenerer, skal den derfor både være ydmyg og udfordrende. Når man træder ud af kunstinstitutionen, træder man ikke bare ud i et paradis af et frirum, men ud i et kulturelt, socialt og økonomisk rum fyldt med paradokser og komplekse fortolkningssystemer. Turbulens.net har talt med Jacob Boeskov (Dane for Bush) og kritiker Jacob Lillemose om farbare kritiske strategier i en tid, hvor kapitalen mimer kunsten, ligeså meget som kunsten mimer kapitalen.
Demokrati og protest: Fra Chiapas til Seattle
Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse.
Blandt de vigtigste inspirationskilder for denne bevægelse er de mexicanske zapatister, der satte det demokratiske element i den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse på dagsordenen. Ved at arrangere interkontinentale møder formåede de at sætte deres lokale og nationale aktiviteter ind i et globalt perspektiv.
Men siden den 11. september er den internationale politiske legitimitets vægtning gledet fra det demokratiske over mod et mere sikkerhedspolitisk imperativ. Denne glidning og retfærdighedsbevægelsens diffuse karakter er to af de mest presserende udfordringer den globale protest står overfor i dag.
Krise og kritik
Af forfatterkollektivet www.undtagelsestilstand.dk
Kritisk er man jo altid
Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere – altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra – fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge.
Kritisable tendenser
Samtale mellem Lars-Henrik Schmidt og Frederik Stjernfelt: Både Schmidt og Stjernfelt har været i væltet med udgivelser i indeværende år. Begge er fremkommet med væsentlige kritiske indvendinger imod en række fremherskende tendenser i vores samtid. I denne samtale mellem de to uddybes bl.a. kritikken af ligeværdighedsideologien, der hævder, at alle har lige meget at byde på, hvorledes megen kritik idag er reduceret til det rene angreb og ikke mindst hvorledes disse tendenser begrænser den saglige kritiks mulighed og effekt.
Arbejdsliv og Kritik
Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets arbejde blandes og udveksler træk fra hinanden i en sådan grad, at skellet mellem disse to sfærer synes vanskeligt at bestemme og aftegne. En sådan udveksling medfører, at begreber som forandring, autonomi, selvbestemmelse og frigørelse, som vi normalt har forbundet med et kritikbegreb i dag er indlejret, organiseret og sedimenteret i arbejdet, og derved er blevet dagligdag for den moderne medarbejder. Dette frit flydende essay rejser spørgsmålet om, hvordan en kritisk indstiftelse og bestemmelse må se ud i forhold til denne nye sociale orden, og hvilken praksis en sådan kritik som minimum må forpligte sig på for at være på højde med denne orden.