Visionen om et Pollensamfund

Interview med Yann Moulier-Boutang: Læs et uddrag af Turbulens.nets interview med den franske filosof og økonom, der hører til en af ophavsmændene til begrebet om den kognitive kapitalisme. Interviewet findes i sin fulde længde i den trykte udgave af Turbulens.net

1.5.2009

Af Katja Marie Rønnike og Peder Holm-Pedersen

Der er grund til optimisme, mener den franske økonom og filosof Yann Moulier-Boutang, som er en af ophavsmændene til begrebet kognitiv kapitalisme. I løbet af de seneste årtier har vi bevæget os væk fra den industrielle kapitalisme med dens manuelle og meningsløse arbejde og dens hensynsløse udnyttelse af naturens og menneskets ressourcer. Vi er på vej mod et nyt værdibegreb, hvor eksterne faktorer som miljø, socialt liv, omsorg og kreativitet træder ind i centrum af økonomien. Vi organiserer os i kreative netværk som aldrig før og deler viden og løsninger imellem os. Fremtidens samfund er grønt, bæredygtigt og solidarisk. Hvis vi vil det …

Du har en vision om et samfund, som du kalder Pollensamfundet, og du argumenterer for, at den kognitive kapitalisme og det moderne videnssamfund giver os en række værktøjer til at bevæge os hen mod pollensamfundet. Kan du udpensle denne vision?

Man kan starte med at stille sig selv det helt banale og umiddelbart simple spørgsmål: Hvad laver en bi? Altså, hvori består værdien af biernes aktiviteter? Det traditionelle svar på det spørgsmål er selvsagt honning.

Mit begreb om pollensamfundet refererer til en grundlæggende nyfortolkning af den klassiske bi-metafor, som har været meget brugt i den politiske og økonomiske tænkning. Helt tilbage fra den engelske filosof og digter Bernard Mandeville (1670-1733) og hans fabel Fable of the Bees har bien optrådt som et fetisch-dyr i menneskets forsøg på at forstå sit eget samfunds måde at fungere på. Og hidtil har svaret altid været honning.

Men ud fra en synsvinkel, der er mere tidssvarende, mere global og mere i overensstemmelse med måden økonomien fungerer på i dag, vil svaret derimod være, at det sande udbytte af biernes aktivitet er deres bestøvning.

Og hvorfor er det så væsentligt set ud fra et økonomisk perspektiv? Det er det, fordi den økonomiske, finansielle værdi af bestøvning er af en helt anden orden end udbyttet af honningproduktion. Hvad angår den økonomiske værdi, så er produktionen af honning meget beskeden sammenlignet med den værdi, som biernes bestøvning er med til at skabe i form af de mange afgrøder, der er afhængige af bestøvningen.

Det er selvfølgelig svært at sige helt præcist, hvor mange gange større værdien af biernes bestøvning er. Det anslås i nogle undersøgelser til at være mindst mellem 28 og 40 gange større og i andre helt op til 373 gange større end værdien af honningproduktionen. Lad os overføre argumentet om biernes bestøvning til menneskelige aktiviteter. Den bedst mulige måde at udnytte menneske-biernes aktivitet på er at få fat i udbyttet af deres sociale bestøvning i stedet for bare at fokusere på at omsætte deres produktion af honning.

Bestræbelsen går så på, at gøre selve bestøvningen til fundamentet for nye forretningsmodeller, der tilbyder hele eller delvise gratisydelser i bytte for adgang til bestøvning. Det er præcis det, det er lykkedes for Google. Deres enorme værdi ligger jo i, at de bortsælger og skaber aktiviteter og selvorganiserende netværk. Disse aktiviteter er opstået som et resultat af, at firmaet har givet befolkningen fri adgang til en række gratis services. Gensidig udveksling og interaktion er den bedste måde at skabe rigdom og velfærd på i et komplekst samfund. Og det bliver også, som Google er et godt eksempel på, den bedste form for værdiskabelse.

Co2-handel og grønne virksomheder


Med den kognitive kapitalisme får vi altså et helt nyt perspektiv på, hvad vi skal forstå ved værdi og måden, den skabes på?

Jeg kan igen illustrere det med bi-metaforen. I USA gik man på et tidspunkt i gang med at fremavle en bi, der var endnu mere effektiv til at producere honning. Og det gik også helt fint. Problemet var bare, at den ikke var særlig god til at bestøve, hvilket jo i et større perspektiv betød et enormt tab af værdi i forbindelse med de mange afgrøder, der ikke blev bestøvet. Så ja, værdiskabelsen i et pollensamfund kræver et nyt perspektiv. For virksomheder såvel som for samfundet i sin helhed. Det afgørende er de såkaldte eksternaliteters betydning. Eksternaliteter er et andet ord for en lang række faktorer og effekter, som oprindeligt stod uden for kapitalismens produktion. Kapitalismen har jo altid haft en række indirekte effekter på den omgivende verden, dvs. eksterne effekter. Den har skabt både positive og negative eksternaliteter. Biernes bestøvning er et eksempel på en positiv eksternalitet. Til gengæld må man sige, at den industrielle kapitalisme i alt for høj grad har påført omgivelserne negative eksternaliteter såsom: Co2-udslip, forurening, fysisk belastning, sygdomme, social ulighed m.m. Den kognitive kapitalisme er netop kendetegnet ved dens forsøg på få disse eksternaliteter ind i produktionen, ind i den økonomiske sfære. De positive eksternaliteter gøres i stigende grad til genstand for nye forretningsområder. Dvs. at virksomheders værdi bliver afhængig af deres evne til at skabe positive eksternaliteter som fx grønne tiltag, sociale investeringer eller sygdoms- og fattigdomsbekæmpelse. Og vi kan se, at offentlighedens forventninger til virksomhedens fremtidige muligheder for at skabe disse, tydeligt kan aflæses i finansmarkedernes bevægelser. Pengene flyder simpelthen derhen, hvor man har forventning om, at de positive eksternaliteter vil blive skabt. Det var i høj grad det, som drev udviklingen inden for it-virksomhederne i 90´erne og skabte it-boblen og det man kalder web 2.0. It-virksomhedernes primære værdi bestod jo i disse teknologiers evne til at skabe nye former for socialt liv og kommunikation. Det er det samme, der gør sig gældende med den grønne boble, som er ved at tage form. Grøn teknologi ser ud til at blive det helt store investeringsområde i fremtiden. Man kan jo ligefrem handle med eksternaliteter i dag, som vi ser det med CO2-kvoterne.

Vi ser også, hvordan eksternaliteter er blevet helt uomgængelige i selve produktionen af værdi. Faktorer som personlighed, smag, kreativitet og ideer er blevet nye afgørende produktivkræfter. Ordet kognitiv er afledt af det franske ord connaissance, der har at gøre med kundskab, viden, information, skønsomhed, dømmekraft, fornuft og bevidsthed. Den kognitive kapitalisme har med andre ord opdaget terrain cognita, dvs. intelligensens og bevidsthedens felt, og har set hvor produktive de kognitive ressourcer er. Derfor er eksternaliteter, hvad enten de er positive eller negative, ikke længere marginale fænomener. De er rykket ind i centrum af økonomien og blevet bestemmende for de generelle betingelser for vækst og investeringer. Skabelsen og inddragelsen af positive eksternaliteter er blevet afgørende for de enkelte virksomheder, hvilket selvsagt betyder, at der også er sket en stor forandring inden for organiseringen af arbejdet.

Netværket er den nye virksomhed


Så den kognitive kapitalisme betyder også ændringer i måden, vi producerer på og i måden, vi samarbejder og organiserer arbejdet på?

Udviklingen fra den industrielle kapitalisme og frem mod det vi som arbejdshypotese kalder den kognitive kapitalisme, er en udvikling, der finder sted på mange planer samtidig. Én type udvikling ser vi inden for organiseringen af arbejdet, der i stigende grad går i retning af teamwork, netværksdannelse og peer-to-peer-produktion. Arbejde i dag kan defineres som et samarbejde mellem tænkende hjerner, der er forbundet via netværk på internettet og primært arbejder på computere.

Det vil sige, at der skabes nye arbejdsmodeller, der udgør alternativer til den industrielle kapitalisme. Produktionen inden for netværk bliver et organisatorisk alternativ – en form for ny arbejdsdeling, der er revolutionerende og langt mere effektiv. Mellem hierarkiet og markedet, forekommer netværket at være selve formen par excellence for den kognitive arbejdsdeling. Netop fordi netværket synes at være den mest effektive måde at indfange og skabe positive eksternaliteter på.

Det er netværkets størrelse, der gør det muligt hurtigst at lokalisere og sammensætte ressourcer. Det kan være netværk af kunder, leverandører, abonnenter eller, hvad ved jeg. Des mere specialiseret rent problemorienteringsmæssigt, din liste er, og des mere omfangsrig antallet af deltagere i netværket er, des større er chancen for, at du hurtigt finder et svar på din problemstilling.

Åndsevnernes teknik


Du definerer og adskiller den kognitive kapitalisme fra den tidligere industrielle kapitalisme gennem den måde, akkumulationen foregår på. Du taler om en ny form for akkumulation?

Med begrebet akkumulation må vi forstå de investeringer, der iværksættes i et samfund. Både af de offentlige autoriteter og af de private agenter. Hvis den industrielle kapitalisme kan karakteriseres ved det faktum, at akkumulationen primært hvilede på maskinernes arbejde, så udgør den kognitive kapitalisme en anden type …

Læs resten af interviewet i det trykte magasin

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *