”Rapporten bekræfter, hvad vi desværre har vidst en del år: At unge og særligt pigerne har det svært”. Sådan udtaler seniorforsker, Katrine Rich Madsen, efter den nyeste trivselsrapport af danske skoleelever er blevet offentliggjort (Rasmussen 2023). Konklusionen er rimelig entydig: Det går mildest talt elendigt for den danske ungdom, når det kommer til mental trivsel og velvære. Mere end halvdelen af alle piger i 9. klasse er på ugentlig basis kede af det (Naldal 2023, Sunesen 2023 og BUPL 2022). Samtidig er de danske medier fyldt med psykologer og andre fagfolk, der påpeger unges stress, angst og modvilje mod at gå i skole. Men hvordan kan det være, at det samfund, der i årtier har toppet ranglisterne som verdens mest lykkelige samfund, leverer bekymrende resultater, når det kommer til den mentale trivsel blandt samfundets yngste? Hvordan har det sunde samfund transformeret sig selv om til et sygt og usundt samfund?
Der er ingen konsensus om, hvordan det bedst forklares. Flere peger dog på en øget brug af sociale medier som en mulig årsag. De unge eksponeres for overdrevne skønhedsidealer og sammenligner i høj grad sig selv med jævnaldrende. Det kan føre til mindreværdsfølelser og utilstrækkelighedskomplekser (Rasmussen 2023). En anden forklaring, som nogle eksperter har peget på, er, at børn i højere grad ”grubler” over livet og samfundets problemer. Når de gør det, og verden samtidig er fyldt med krisefortællinger, død, ødelæggelse og pandemier, er det med til at forværre den mentale trivsel (Astrup 2023).
Fælles for alle eksemplerne synes at være en forståelse af usundheden som en effekt af singulære og kontingente omstændigheder, der blot som et mærkeligt tilfælde genererer mental mistrivsel og usundhed. En diagnose, der udpeger nogle meget konkrete og håndgribelige, men også på sin vis, arbitrære omstændigheder som den udløsende faktor. Den voksende aktuelle mistrivsel bliver på den måde kogt ned til at være en eller anden form for uheldigt biprodukt ved eksempelvis en bestemt teknologisk udvikling, en finanskrise eller en bestemt krig. En usundhed, der forsvinder i takt med disse historiske omstændigheders forsvinden, men som ikke, desværre, kan undgås. Som et savn, der forsvinder med tiden, men som man uundgåeligt må gå igennem.
Men er den mentale mistrivsel blot noget vi skal acceptere som et nødvendigt onde ved det samfund og den verden, vi lever i? Kan vi forstå usundheden som andet og mere end blot et uheldigt biprodukt?
Fromms normative humanisme
Hvis vi spørger den tyske filosof og psykoanalytiker Erich Fromm (1900-1980), der i 1950’erne beskæftigede sig med den voksende mistrivsel i de vestlige samfund, ville vi få et tydeligt svar på ovenstående spørgsmål: et skrålende ja.
I Det sunde samfund fra 1955 fastlægger han en normativ humanisme, hvor mennesket opfattes som et slags dyr, der besidder drifter, følelser og egenskaber, der på en eller anden måde bunder i noget fællesmenneskeligt. Det vil sige, at den menneskelige ”konstitution ikke er et ubeskrevet blad”, men at der iboende i mennesket findes nogle overordnede retningslinjer for dets eksistens (Fromm 1982: 17).
Mennesket er et særligt slags dyr i denne henseende, fordi det både besidder nogle fysiologiske og mentale behov og krav, der skal tilfredsstilles, førend menneskets væsen kan vise sig. Den måde mennesket er på, den måde, det udtrykker sig selv på, er for Fromm et resultat af, hvordan disse ”elementære krav” tilfredsstilles af den verden, mennesket lever i. Akkurat ligesom en bestemt art af frøer udvikler sig på en bestemt måde, hvis grundbetingelserne for udviklingen er til stede (Fromm 1982: 17). Hvis ikke de er det, vil frøerne udtrykke eller ”manifestere” sig på en andenmåde.
Både de mentale og fysiologiske behov og krav udgør grundstenen i Fromms forståelse af distinktionen mellem sundhed og usundhed. De fysiologiske er rimelig faste. Mennesket behøver vand og drikke, solskin og andre fysiske omstændigheder for at udvikle sig i overensstemmelse med dets fysiologiske potentiale. Det er ikke tilfældet med de mentale. De ændrer sig og er et resultat af den historiske periode og kultur, som mennesket er kastet ind i.
Det centrale er, at såfremt disse krav og behov ikke tilfredsstilles på en måde, der er ”i overensstemmelse med dets natur”, vil mennesket reagere og udfolde sit væsen og opføre sig på en bestemt måde. Det er den måde, den alternative udfoldelse af mennesket, vi forstår som en bestemt usundhedstilstand. Den opstår, når menneskers potentiale ikke kan komme til udtryk – når deres habitat går imod deres natur. Mennesket vil reagere og gøre modstand. Måske bevidst, men først og fremmest ubevidst, gennem kropslige og psykologiske mekanismer.
Et eksempel på en sådan reaktion synes at være unges aktuelle trivselsproblemer. Den seneste Skolebørnsundersøgelse fastslår, at unge oplever en stigende grad af stress, angst og modvilje mod at gå i skole. En tendens, der kun er blevet værre de sidste par år (Madsen 2023). For Fromm er det et tegn på, at samfundet er blevet usundt. Det er det, der afspejles i de unges mentale velvære: de reagerer.
Den sjælelige sundhed
Det centrale for Fromm er, at de mentale behov eller den ”sjælelige” sundhed, som han kalder det, ikke bestemmes ud fra menneskets evne til at tilpasse sig et bestemt samfund i en bestemt historisk periode. Det er i højere grad et begreb om, hvordan samfundet stemmer overens med menneskets psykiske behov og krav, menneskets sociale karakter (Fromm 1982: 17). Hvis mennesket er usundt, er det fordi samfundet er det. Ikke den anden vej rundt. Der er ikke patologisk noget i vejen med psykiske syge mennesker, men de er syge, fordi samfundet kultiverer en bestemt socialkarakter (Fromm 1982: 57). Den menneskelige væremåde er for Fromm ”altid en manifestation af den menneskelige natur, men i en speciel form, som bestemmes af de samfundsforhold, hvorunder det lever” (Fromm 1982: 17).
Denne sociale karakter er ikke absolut og tidløs, men dynamisk og relativ til bestemte historiske omstændigheder. Den udvikler sig i relation til det materielle og kulturelle samfund, hvorunder den eksisterer. Derfor er det forskelligt, hvad der på et givent tidspunkt i historien, eller i forskellige kulturer, udgør menneskets mentale behov (Fromm 1982: 53-4).
Paulus’ beskrivelse af det menneskelige begær beskriver denne mekanisme ganske fint: Det er forbuddet mod at gøre dette eller hint, der skaber en lyst eller et bestemt behov for at overskride forbuddet. Et behov, man ikke vidste, man havde, før det blev artikuleret negativt gennem et forbud. Begæret er for Paulus ikke en tidløs, ahistorisk naturegenskab, der er givet mennesket ved fødslen, men noget, der skabes af mennesket selv. Det er det samme med den menneskelige sundhed og den sociale karakter: Hvorledes den kan realiseres er ikke givet ved civilisationens fødsel. Det, der skabte mental vel-trivsel i middelalderen, og således tilfredsstillede den sociale karakter, er ikke det samme som det, der skaber mental trivsel i det 21. århundrede. Men det gælder for begge perioder, at sundheden – ligesom begæret – er noget, vi selv er med til at skabe og definere. Det enkelte menneske påvirkes af samfundet, men er også med til at skabe samfundet.
En usund mental karakter skal dermed forstås langt mere strukturelt. Det handler ikke blot om, at verden på nuværende tidspunkt er præget af krig og ødelæggelse, eller at der er et generelt boom i krisefortællinger. I stedet handler det om, at der grundlæggende er noget patologisk med den måde, vi har indrettet samfundet på. At samfundet tillader eller producerer en så stor mængde af mentalt usunde individer, er det, der burde få alarmklokkerne til at ringe. Og det er sådan, problemet ifølge Fromm bør tilgås.
Anthony Burgess’ popkulturelle mastodontværk A Clockwork Orange sætter denne pointe i et særligt lys. Her vælger Indenrigsministeren og fængselsinspektøren i et nært fremtidssamfund at sætte en stopper for den voksende kriminalitet ved at underkaste romanens hovedperson, Alex, et behandlingsforløb, der skal gøre ham ude af stand til at udføre voldelige handlinger, fordi han føler et kraftigt kropsligt ubehag ved tanken – et ubehag, der er større end trangen til at begå vold (Burgess 1962). Formålet er således at eliminere al kriminalitet blot ved at ændre på menneskets fysiske konstituering. At det i romanen ikke lykkedes efter hensigten, peger måske netop udover fortællingen selv, og understreger i stedet, at det patologiske problem ikke er mennesket, men det miljø, som mennesket selv har skabt, og som igen er med til at skabe mennesket.
Herhjemme kan vi lige akkurat ane sådan en anskuelse i direktøren for Børns Vilkår Rasmus Kjelldahls forklaring på den generelle psykiske usundhed. Han peger på, at velfærdssamfundets etablering og den nødvendige maksimering af arbejdsudbuddet har presset begge forældre ud på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at samfundets yngste er overladt til institutioner i store dele af deres vågne timer. Det hjælper ikke deres sundhed, at institutioner år efter år forringes og nedprioriteres. Intet land i Europa overlader deres børn til institutionerne i så mange timer, som man i gennemsnit gør i Danmark. Helt præcist er 68 procent af danske børn under tre år ifølge Eurostat mindst 30 timer i institution om ugen. Det gælder kun for 22 procent af børn i hele EU.
Fælles for både Fromm og Kjelldahl er, at årsagen til den mentale mistrivsel ikke er en unik eller partikulær faktor. Den er langt mere generel og systematisk. Det er den fejl, som mange intellektuelle nu såvel som i Fromms samtid begik. Marxister har forklaret den mentale usundhed udelukkende gennem en henvisning til menneskets materielle udbytnings- og undertrykkelsesforhold, freudianere har henvist til begrænsningen af de menneskelige drifter, mens kristendommen har villet redde mennesket gennem en åndelig revolution (Fromm 1982: 196). Alle disse løsninger, påpeger Fromm, har slået fejl fordi ”mennesket er en enhed; vor tænkning, følelse og livsførelse er uadskilleligt sammenknyttet” (Fromm 1982: 197). Det handler om at stille en holistisk samfundsdiagnose, der ikke fremhæver og overbetoner særlige aspekter ved mennesket frem for andre; der ikke reducerer menneskets kamp til proletariatets revolution, libidoens emancipation eller Guds frelse. Det er det, vi skal forstå ved mennesket som en enhed. Som et væsen, hvis indre og ydre ikke kan separeres og analyseres som et fragment af sig selv.
Det er netop i det lys, vi bør anskue sundhedsproblematikken. Den menneskelige sundhed er et resultat af samfundets indretning, der samtidig tager sin form efter de mennesker, der skaber det. Det er altså vores egen skyld, det er vores egen indretning af samfundet, der nu er skyld i, at samfundet er domineret af mentale mistrivselsproblemer.
Et godt eksempel, der sætter Fromms argument i et andet perspektiv, er et, jeg hørte i en podcast: Fremkomsten af chatbotter, altså AI-generede robotter, som man kan chatte med på lige fod med mennesker. De opfører sig sågar uskelneligt fra mennesker. Chatbotten Replicas motto er følgende: ”The AI companion who cares”. Underforstået: Der er ikke andre, eller få, der drager omsorg. At vores samfund bliver nødt til at producere mekanisk og kunstig omsorg, fordi den menneskelige er forsvundet, er måske netop et udtryk for denne enhedstækning af mennesket: den maskinelle sygeplejerske er ikke løsningen på problemet, behandlingen af symptomet, men snarere selve problemets kerne. At vi selv har skabt et samfund, der er med til at degenerere menneskene i det.
Det er også det, den britiske filosof Mark Fisher forsøgte at påpege i sin kritik af kapitalismen. Den voksende mentale usundhed er ikke blot et område for neuro-farmacien og psykoanalysen. Løsningen er ikke hypermedicinering af unge mennesker, når de oplever mentale udfordringer – det er stadig blot blind symptombehandling. I stedet har det ifølge Fisher at gøre med samfundets overordnede strukturer, som disse unge mennesker vokser op i og lever under. Eksempelvis arbejdsløshed, følelse af personlig afmagt og politisk magtesløshed i kraft af neoliberalismens hegemoni (Fisher 2009).
Disse eksempler viser, at vi som samfund også er i stand til at ændre noget. Diagnostikken af den sjælelige usundhed hos mennesket må ikke kun overlades eller forklares ud fra enkelte, unikke faktorer, men skal tilgås langt mere strukturelt og holistisk. Det betyder ikke, at eksperternes forklaring er forkerte, men blot, at de ikke er tilstrækkelige – at der er mere til den menneskelige (u)sundhed end som så.
Ifølge Fromm bør det motivere os til at stille skarpt på nogle af de domæner af samfundet, der ikke altid er genstand for kritik i forbindelse med spørgsmålet om sundhed. Vi bør rejse mere fundamentale og grundlæggende spørgsmål om den verden, vi lever i – skal vi ændre arbejdsmarkedet, familien, skolen, vores forståelse af økonomisk vækst eller naturen? Ingen domæner for Fromm er fredet i forsøget på at forstå det paradoks, jeg indledte med: Hvordan kan det være, at vi som civilisation teknologisk og velfærdsmæssigt befinder os sted, vi aldrig har været før, men at vores mentale sundhed samtidig halter gevaldigt efter?
Bibliografi
Astrup, E. (18. august 2023): Psykolog: Den stigende mistrivsel hænger sammen med især to overbevisninger, som fylder hos børn og unge. Lokaliseret 28-10-23 på: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9469554/Den-stigende-mistrivsel-h%C3%A6nger-sammen-med-is%C3%A6r-to-overbevisninger-som-fylder-hos-b%C3%B8rn-og-unge.
BUPL. (22. September 2022). 10 fakta om mistrivsel blandt børn og unge. Lokaliseret 31-10-23 på: https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/10-fakta-om-mistrivsel-blandt-boern-og-unge.
Burgess, A. (1962). A Clockwork Orange. London: Heinemann.
Fisher, M. (2009). Capitalist Realism: Is There No Alternative? Winchester: Collective Ink.
Fromm, E. (1982). Det Sunde Samfund. København: Hans Reitzels forlag.
Karkov, Rasmussen (15. oktober 2023): Hans fornemmeste opgave er at være på børnenes side, og han er ikke i tvivl om, hvorfor vi står lige midt i en trivselskrise. Lokaliseret d. 26-10-23 på: https://www.berlingske.dk/samfund/hans-fornemmeste-opgave-er-at-vaere-paa-boernenes-side-og-han-er-ikke-i.
Madsen, K. T (15. august 2023): Skolebørnsundersøgelsen 2022. Lokaliseret d. 25-10-23 på: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022.
Naldal, E. (24. oktober 2023). HER ER STATISTIKKERNE OVER STUDERENDES TRIVSEL, TIDSFORBRUG, INDTÆGTER OG KARAKTERER. Lokaliseret 24-10-23 på: https://uniavisen.dk/her-er-statistikkerne-over-studerendes-trivsel-tidsforbrug-indtaegter-og-karakterer/.
Rasmussen, L.G. (15. august 2023). 15-årige piger har det skidt på stort set alle parametre – aldrig har så mange haft det så dårligt mentalt. Lokaliseret d. 29/10-23 på: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9468913/15-%C3%A5rige-piger-har-det-skidt-p%C3%A5-stort-set-alle-parametre-%E2%80%93-aldrig-har-s%C3%A5-mange-haft-det-s%C3%A5-d%C3%A5rligt-mentalt.
Sunesen, T. C. (19. oktober 2023): Børn og unges mistrivsel kommer til at koste både den enkelte og samfundet dyrt. Lokaliseret 23-10-23 på:https://www.berlingske.dk/laesere/boern-og-unges-mistrivsel-kommer-til-at-koste-baade-den-enkelte-og.
Baggrundsbillede: Christiaan Tonnis, Female Warrior # 17 “Cutting Edge of Will”, 1992. Flickr
