Hvis innovation optrådte i et cirkus

Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Innovation er ved at blive en af de mest benyttede fraser i det danske sprog. Specielt når det indgår i sammenhæng med andre buzz words som IKT, højteknologi og vidensamfund, danner det en tilsyneladende uovervindelig cocktail af lyse fremtidsudsigter for Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, hvad innovation er, og på hvilke planer Danmarks største innovative ressourcer bør målrettes. Måske er vi i virkeligheden ved at skyde over målet. Ved at sigte en anelse lavere kan vi imidlertid ramme plet og udnytte, at Danmark faktisk altid har været et innovativt samfund. Også inden innovation blev et moderne mantra. Lad os starte med at besøge Japan.

1.6.2005

Innovation er ved at blive en af de mest benyttede fraser i det danske sprog. Specielt når det indgår i sammenhæng med andre buzz words som IKT, højteknologi og vidensamfund, danner det en tilsyneladende uovervindelig cocktail af lyse fremtidsudsigter for Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, hvad innovation er, og på hvilke planer Danmarks største innovative ressourcer bør målrettes. Måske er vi i virkeligheden ved at skyde over målet. Ved at sigte en anelse lavere kan vi imidlertid ramme plet og udnytte, at Danmark faktisk altid har været et innovativt samfund. Også inden innovation blev et moderne mantra. Lad os starte med at besøge Japan.

“Dronningen fik blomster af robot”. Sådan lød en enkelt af utallige medieomtaler af Dronning Margrethes besøg hos bilproducenten Honda i Japan tilbage i november sidste år. Og den var god nok. Robotten Asimo, Honda-ingeniørernes kærlighedsbarn i milliardklassen, fik efter lidt indledende besvær styret blomsterbuketten over i hænderne på den benovede Dronning, der efterfølgende hastede videre for at udnævne nok en håndfuld H. C. Andersen Ambassadører. Dronningen kunne imidlertid fint have udnævnt Asimo til Ambassadør. Asimo repræsenter nemlig på mange måder en teknologisk grim ælling, som med det 21. århundredes IT bygget ind i sin sølvgrå krop er på vej til at opfylde menneskets inderste drøm: Ikke den med svanen, men den med at skabe en fuldbyrdet kopi af et menneske.

Drømmen er oldgammel. Den handler om det ultimative innovationsprojekt, om den første og sidste opfindelse, verden har brug for, nemlig mennesket selv. Derfor er Asimo fascinerende. Den er, med et lån fra en af Hondas konkurrenter, “Teknologi, der bevæger dig”. Og derfor har bilindustrien kastet sin kærlighed på robotter, eksempelvis i form af japanske Asimo eller franske Citroën C4, der i en af årets bedste reklamefilm folder sig ud som en mekanisk Michael Jackson og danser rundt på en parkeringsplads i den bedste sendetid. Bilindustriens reklamefolk ved, at innovation for folket starter med at fascinere. Hvilket er helt ok.

Men er Asimo innovation? Både ja og nej. Ja, fordi der er spenderet tusindvis af timer på programmering af robotten, så den lidt kluntet – men for en robot ganske træfsikkert – kan gå på trapper, vinke, overrække blomster og andet menneskeligt elementært. Nej, fordi Asimo er et symptomatisk eksempel på et stykke digitalt habengut uden formål. Asimo er det, man i innovationskredse kalder et wild card. En klovn badet i farvet lys midt på innovationens cirkusgulv. Den klovn, som alle børnene kommer for at se, så også trapezdanserne og de hvide araberhingste kan få brød på bordet og cirkuset fortsætte sin turné med rimeligt overskud. Hvilket også er helt ok.

Begyndelsen på enden

 

Nu er det unfair at sammenligne innovation med et cirkus. For begge parter. Så lad os med disse indledende og noget kryptiske betragtninger frisk i hukommelse begive os over i den danske virkelighed. Danmark skal jo, som bekendtgjort af statsminister Anders Fogh Rasmussen, blive et før­ende vækst-, viden- og iværksættersam­fund. Det er en stor og rigtig vision, der rækker ud af industrisamfundet og ind i en ny ære, hvor IKT spiller en afgørende rolle. Statsministerens vision indvarsler imidlertid også begyndelsen på enden af alt det velkendte og trygge. Business as usual går bare ikke i en ny verdensorden, hvor især Kina giver ufaglærte arbejdere i Pandrup og resten af Danmark grå hår i hovedet.

Så, hvad skal vi så leve af? Vi skal leve af kreativitet, nye idéer. Innovation simpelthen. Men hvad er det? Lad os starte med, hvad innovation – i det mindste i en dansk kontekst – ikke er. Innovation er ikke Asimo-lignende IT-projekter, hvor selve fascinationen af teknologien spiller hovedrollen. Danske eksempler på ligegyldige pressefremvisninger af digitale dippedutter og dimser er der ellers nok af. Tilsvarende også af vidtløftige og fabulerende rapporter fra såvel private som offentlige råd og nævn om IT-herligheder som intelligente huse, kloge køleskabe og begavede robotter.

For en nation, der ikke engang kan producere en ærlig mekanisk bil af god europæisk kvalitet virker disse indledende strækøvelser til en dansk højteknologisk innovationskultur som tomme floskler. Danskere er sådan set kloge og idérige nok til at skabe den næste sjove robot, lige som det sikkert kunne blive en dansker, der for alvor knækker gåden til den næste teknologiske revolution: bioteknologi. Men det ville være et lucky punch, da Danmark som nation aldrig for alvor vil kunne tage kampen op med nationer, der har lige så mange veluddannede ingeniører som vi har indbyggere. Til gengæld har vi ressourcer, som er særegne for Danmark. Og hvem sagde i øvrigt, at innovation overhovedet har noget at gøre med avanceret højteknologi?

Dansk innovation

 

Lad os sigte en anelse lavere og kigge på det, som vi i Danmark burde inddrage i spørgsmålet om morgendagens innovation: Samarbejde. Trods utallige tæsk og hånlige bemærkninger er den danske folkeskole i vid ustrækning en rummelig og udviklende institution, hvor vi fra barns ben lærer at begås på tværs af social status, interesser, hudfarver og alt mulig andet. Det giver os senere i livet den fordel, at vi kan arbejde idérigt, kritisk og teambaseret. Og denne evne skal vi tage os med ind i IKT-æraen. Bemærk, at der ikke stod IT, men netop IKT. K for kommunikation. Samarbejde starter med kommunikation, og innovation starter med samarbejde. Derfor en anden betydning af forkortelsen IKT: Innovation er Kommunikation med Teknologi.

Hvad vil det så sige? Vores første konkrete eksempel: Uddannelse. Kan vi i Danmark professionalisere vores uddannelser, kan uddannelse blive en stor eksportvare. Og nej, det kommer ikke til at gå ud over dannelseskulturen. For med professionalisering taler vi om at udnytte vores kreative ressourcer og overføre dem til eksempelvis IKT-systemer. Vi har endnu ikke set, hvilke muligheder e-læring indeholder. Hvorfor? Fordi der stadig er for meget fokus på selve teknologien. Innovation handler i høj grad om at kombinere det kendte med det ukendte, for eksempel et kendt behov for uddannelse med en ukendt løsning, altså e-læring. Den norske professor i e-læring Morten Flate Paulsen peger faktisk på, at Danmark og resten af Norden misser en oplagt mulighed for indtjening ved ikke at tilbyde resten af verden online-uddannelser inden for eksempelvis vindteknologi og miljøteknologi.

Vores andet konkrete eksempel: Design. Kan vi i Danmark for en stund glemme alt om Danish Design-traditionen og de store designkonger og i stedet være foregangsmænd for design som business, venter også her et økonomisk guldæg. Hvad er der nu galt med Børge Mogensen? Ingenting, men den moderne forbruger efterspørger produkter og serviceydelser, der rækker hinsides æstetisk nydelse. Den moderne forbruger vil have produkter, der enkelt og intuitivt virker og gør hverdagen lettere, sjovere, anderledes og inspirerende. For at designe den slags produkter har vi brug virkelighedsinddragelse. Vi har brug for kreative, samarbejdende og bredt funderede mennesker, som i designprocessen sikrer, at det endelige produkt rammer plet. Innovativt design handler om at undersøge hele den virkelighed, som et produkt kommer til at befinde sig i, så produktet ikke bare fremstår som en teknisk dippedut, men skaber en oplevelse for brugeren. Og oplevelser designer man ikke bare ved tegnebordet. Man må ud i virkeligheden og undersøge, hvad folk interesserer sig for, hvilke problemer de har, hvad de drømmer om, hvad deres forbrugsmønstre er etc. Og det kan danskere, akkurat fordi vi er en kultur af alsidige kompetencer, hvor tværfaglighed og samarbejde trives.

Det var blot to konkrete eksempler. Konklusionen er enkel: Dansk innovation har internationalt potentiale, hvis vi husker os selv på, at ingen teknologi – heller ikke selv om den er høj – kan være en løsning i sig selv. Næste gang læseren støder på Asimo, så tænk derfor over følgende spørgsmål: Vil Danmark klare sig bedst i den nye verdensorden ved at bygge robotter, der kan gå på trapper og overrække blomster – eller ved at udnytte vores evne til at designe viden, produkter og ydelser gennem en kreativ brug af IKT?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *