Historien om Europa

Rejsen mod Europa bind 1 er en let læselig og fornøjelig indføring i den europæiske historie fra de første mennesker sætter fod på det europæiske kontinent og op til den franske revolution og de napoleonske krige. Bogen er let fordøjelig, da Danneskiold-Samsøe skriver med både overskud og overblik, og han formår at holde sig til bogens præmis, selvom han også giver sig selv plads til at fortælle sjove anekdoter og interessante sidehistorier.

Jacob Danneskiold-Samsøe
Rejsen mod Europa. De første 10.000 år.
Gads Forlag, 2022

 

 

 

 

 

 

 

14.11.2022

Rejsen mod Europa. De første 10.000 år er en let læselig og fornøjelig indføring i den europæiske historie fra de første mennesker sætter fod på det europæiske kontinent og op til den franske revolution og de napoleonske krige. Bogen, der er det første af to bind, er skrevet med både overskud og overblik, og Jacob Danneskiold-Samsøe formår at holde sig til bogens præmis, selvom han også giver sig selv plads til at fortælle sjove anekdoter og interessante sidehistorier.

Det er ellers en yderst vanskelig opgave, som Jakob Danneskiold-Samsøe har stillet sig selv; at fortælle de første 10.000 år af Europas historie på ca. 500 sider. Ligesom i Tom Hollands Herredømmet og Peter Frankopans Silkevejene, males der med bred pensel, når historien gengives. Det er imponerende formidling, men til tider bliver penselstrøgene for brede og uden dybde. Der er skrevet tykke bøger om de temaer og begivenheder, som bogen behandler, og det kan derfor ikke undgås, at flere af emnerne bliver gennemgået hurtigt. Bogen fungerer derfor som en formidabel appetitvækker, der gør én sulten efter mere, og kan læses som en god og grundlæggende introduktion til europæisk historie og kulturarv.

Spredningen af idéer

Den centrale præmis for bogen er at undersøge Europas fælles historie for at finde frem til, hvad der har gjort Europa til Europa. Dette er imidlertid ikke helt problemfrit, da Europa og den europæiske historie kan fortolkes på et væld af måder alt efter hvilket perspektiv, der anlægges. Danneskiold-Samsøe anlægger således også selv et bestemt (og liberalt) perspektiv ikke ulig Yuval Noah Harari i hans fortolkning af den europæiske historie. Bogen tager sin begyndelse, da de første mennesker finder frem til det europæiske kontinent. Kontinentet i sig selv er, ifølge Danneskiold-Samsøe, formet på en sådan måde, rent geografisk, at der ikke er et naturligt magtcenter. Europa har mange store floder, der løber i forskellige retninger, der er flere forskellige bjergkæder, som afgrænser geografiske områder fra hinanden, der er masser af øer og øgrupper, og så er havet næsten alle vegne omkring Europa. Europa har således ikke et geografisk kerneområde, som Danneskiold-Samsøe skriver. Det gør det svært for en enkelt magt at dominere og herske over Europa, hvilket der heller ikke er nogen, der har formået i modsætning til eksempelvis Mesopotamien, Kina, Indien, Mongoliet og Ægypten. Geografien giver altså mulighed for mange forskellige kultur- og magtcentre, og danner basis for Europas forskelligartethed. Allerede her støder vi på bogens centrale tese; at Europa ikke har et dominerende centrum, hvor magten udgår fra, men derimod består af mange forskellige folk og kulturer, som har nydt godt af at idéudveksle og konkurrere indbyrdes med hinanden.

Idéudveksling med andre dele af verden, bliver hos Danneskiold-Samsøe beskrevet som en anden central del af fortællingen om Europa. Det er udvandrere fra Mellemøsten, der tager landbrugstekniker og husdyrhold med til Europa, og de er afgørende for spredningen af den landbrugskultur, som i mange tusinde år danner ramme om de europæiske samfund. Det er også fra Mellemøsten, at de kristne idéer spredes fra, og netop udbredelsen af kristenheden bliver fuldstændig afgørende for europæisk identitet, kulturhistorie og kulturarv. Ifølge Danneskiold-Samsøe er det først med kristenheden og res publica Christiana, at Europa får en samlende fortælling. Det er selvfølgelig særligt romerne, der kommer til at udbrede kristendommen, som langsomt spredes fra vest mod øst og syd mod nord. Omkring år 900 er det meste af Europa kristent, og selvom der er regionale forskelle på, hvordan kristendommen dyrkes og regionale hedenske guddomme og skikke stadig eksisterer, så får den kristne organisering af samfundet kæmpe indflydelse på skabelsen af en fælles europæisk kulturarv. Kristendommen bruges undertiden til at mobilisere europæiske kræfter over for ydre fjender, og som en identitetsmarkør, der adskiller det kristne Europa fra især muslimerne i Osmannerriget og Arabien. Desuden får kirken stor betydning for indretningen af de europæiske samfund, hvilket stadig kan aflæses i de moderne europæiske nationalstater i dag.

Konflikter og magtkampe

Kristendommen skaber altså et fællesskab mellem forskellige folkeslag herunder frankere, gotere, keltere, romere og grækere, som de ikke tidligere har haft. Undertiden bliver dette fællesskab dog udfordret og sat under pres af blandt andet opsplitningen af den katolske kirke og senere reformationen. Selvom man har en kristen tro til fælles, og også kan finde fælles fodslag mod ydre fjender, så betyder det ikke, at man ikke bekriger hinanden. En stor del af Rejsen mod Europa handler om krige, konflikter og indbyrdes magtkampe mellem Europas forskellige folk og nationer. Denne indbyrdes konkurrence har ligesom udvekslingen af idéer været med til at rykke Europa fremad ifølge Danneskiold-Samsøe. Flere af de europæiske kongedømmer og fyrstendømmer opbygger store flåder, sender opdagelsesrejsende ud i verden, opretter handelsnetværk, udvikler nye militærteknologier og finansierer videnskabsfolk i en indbyrdes konkurrence med hinanden. Det er, ifølge Danneskiold-Samsøe, med til at sætte skub i den videnskabelige og teknologiske udvikling af de europæiske samfund, og det er blandt andet disse bevægelser, der er med til at fremme opbygningen af de moderne nationalstater, kapitalistiske økonomier, imperialisme, det liberale demokrati og meget andet.

Nogle ville måske forholde sig kritisk til sådanne temaer, men Rejsen mod Europa er ikke en kritisk gennemgang af historien, men derimod et forsøg på en lødig skildring af den europæiske historie. Det gør dog ikke bogen til en neutral skildring, da den snarere må læses som en liberal fremskrivning af historiens gang. Er man nysgerrig på et longue-durée indblik i den europæiske historie, så er Rejsen til Europa dog et godt sted at starte, og den kan bestemt også læses, selvom man velbevandret i Europas historie. Man vil blive overrasket, forbavset og oplyst, men bogen udfordrer ikke de almindeligt vedtagne måder at anskue tingene på.