1.1.2006
“Tyrkiet” fylder meget i den offentlige debat, for det er “Tyrkiet”s styrke, at man ikke rigtig kan undgå at have en mening om det. Og egentlig kunne det jo også være så godt: med “Tyrkiet” som super symbolsk trigger kunne nødvendige diskussioner om europæisk identitet, om oplysning og modernitet, om perspektiver for EU-projektetsom sådan foregå i en bredere offentlighed. “Tyrkiet” er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i dette tema-nummer.
For når man diskuterer Tyrkiet, berører man jo eksplicit eller implicit en række andre spørgsmål, fx hvordan kan man forestille sig en fredelig sameksistens modernitet og religion imellem, hvordan foregår den europæiske grænsedragning, hvad er fælleseuropæisk, er det liberale demokrati ufejlbarligt, er de vestlige frihedsidealer ufejlbarlige, og hvad består de egentlig præcist i? Mange af disse spørgsmål er således også spørgsmål, vi stiller os selv: vi diskuterer i høj grad os selv, når vi diskuterer Tyrkiet. “Tyrkiet” ryster perspektivet, forskyder vore normale forestillinger – og viser, hvordan de bestandig må revurderes. “Tyrkiet” er af den grund et tema for Turbulens.net.
Men diskussionen om Tyrkiet lægger omvendt ikke kun op til refleksiv granskning af europæiske problemstillinger – den skal efter Turbulens.nets mening også foregå på Tyrkiets præmisser og med øje for det faktum, at Tyrkiet er andet og mere end blot et quasi-europæisk grænseland. Turbulens.net mener, at en del af problemet med diskurser om Tyrkiet netop er, at landet og ordet ofte bliver beskrevet ud fra semantikker, der for det første ikke etableres for Tyrkiets skyld, og for det andet sjældent kommer det til gode. Tyrkiet er et af de lande og ord, som vestlig orientalisme har været hårdest ved.
Skal Tyrkiet så være med i EU eller ej? Dette spørgsmål vil selvfølgelig blive berørt (om ikke endeligt besvaret) på Turbulens.net, for det er jo relevant: et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt må Europas befolkninger i en eller anden repræsentation beslutte, omTyrkiet skal med eller ej. Problemet er blot, at diskussioner om tyrkiske forhold alt for ofte har netop det spørgsmål som hovedformål. Det vigtige spørgsmål om evt. tyrkisk medlemskab af EU bliver så altoverskyggende, at det kvæler mange andre nødvendige diskussioner, hvilket gør det endnu sværere at besvare spørgsmålet.
Dertil kommer, at den offentlige debat om Tyrkiet desværre alt for ofte er præget af ureflekterede eller direkte anakronistiske standardforestillinger om Tyrkiet og Europa: Tyrkiet har som entydigt islamisk land endnu ikke oplevet en reformation eller oplysning, der kunne føre det ud af den mørke Middelalder; i Tyrkiet er det således religionen, der styrer politikken; Tyrkiet er ikke demokratisk, for Islam er entydigt uforenelig med demokrati; Tyrkiet er ikke kapitalistisk og derfor ikke moderniseret, for Islam er uforenelig med kapitalisme; Tyrkiet er en enhedskulturel, monolitisk størrelse uden plads til individualitet og humanisme; der findes derfor ikke tyrkiske filosoffer – højst islamiske tænkere eller mystikere; Tyrkiet er af disse grunde ikke en del af Europa; tyrkisk medlemskab af EU ville være en entydig gevinst for Tyrkiet – men en økonomisk belastning for de europæiske velfærdsstater. Turbulens.net mener, at den slags automatpåstande blokerer den gode, frugtbare refleksion over emnet “Tyrkiet”.
For at kunne føre en relevant debat om et givent emne må man have adækvat viden om dette emne. I Turbulens.nets temanummer om Tyrkiet vil man således kunne læse, at Tyrkiet ikke er et mere islamisk land end Danmark et kristent, og at det i Tyrkiet er staten og dermed politikken, der undertrykker eller i hvert fald definerer religionen, fordi tyrkerne for længst har overtaget europæiske kerneværdier som religionskritik og nationalisme; at kapitalismen på trods af dette indgår i et ganske helligt og frugtbart forbund med religionen; at den tyrkiske kunstscene er et både spændende og dynamisk vækstcenter; at tyrkisk medlemskab af EU muligvis vil være en dårlig forretning for Tyrkiet, hvorfor der findes en vis velbegrundet tyrkisk EU-skepsis; at tyrkisk kultur er en multikultur og derfor under evig forvandling ligesom alle andre kulturer.
GOD LÆSELYST!
