Jorden, billedkunsten og bygningerne – det hele er viklet sammen

Hvordan bidrager billedkunsten til vores moderne naturerkendelse? Ifølge Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, har billedkunsten en særlig ”poetisk licens” til at trække inspiration mange steder fra og inviterer derfor til at skabe forbindelser mellem ting, der holdes adskilte gennem institutionelle barrierer. Billedkunsten viser, hvordan alting er viklet sammen – jorden er ikke blot viklet ind i vores bygninger, men også i vores måde at male og tænke på. At mennesker, naturprocesser og omgivelser er spundet sammen i et komplekst væv sætter en ny præmis for hele diskussionen om, hvad natur, kultur og civilisation overhovedet er.

Naturen i kunsten – den moderne naturfilosofi fødes

Hvordan har billedkunsten bidraget til naturfilosofien gennem tiden? I denne samtale dykker Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst, ned i kunsthistorien og giver eksempler på, hvordan billedkunsten reflekterer menneskers erfaringer med naturen. Som under romantikken, hvor billedkunsten giver åbninger ind i en naturfølelse og billeder af en natur, som mennesker har drømt om at være i kontakt med. For billedkunsten er en fantastisk indikator på, hvordan vi har tænkt om naturen, og selvom den er lige så bredspektret som menneskeheden, har den ikke desto mindre udviklet en særlig følsomhed over for alt det, der risikerer at forsvinde ned mellem sprækkerne og gå tabt – hvad enten det er truede dyrearter, truede tænkemåder eller en truet omverdensrelation.

På sporet af naturfilosofien – hvad er en invasiv art?

Fasan, Canadagås og Japansk pileurt er alle på listen over invasive arter i Danmark. Men hvorfor er det ikke så godt, når den sjældne Amerikanske skarveand parrer sig med den hvidhovede and? Og hvorfor er grågåsen ikke en invasiv art? I tredje del af Turbulens’ serie om naturfilosofien rejser biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche spørgsmålet om, hvad en invasiv art er. 

På sporet af naturfilosofien – ånden i naturen

Hvad er der blevet af ”ånden i naturen”? Meget af den nye klimabevidsthed er båret af videnskabelighed, men er det, at folk krammer træer udtryk for en ny naturspiritualitet? Og hvordan vi udvikler vores forståelse for, at alt i naturen hænger sammen? Er det en åndelig forbindelse eller snarere en praktisk forståelse, der er gået tabt? I anden del af Turbulens’ serie om naturfilosofien taler jeg med studenterpræst ved KU, Nicolai Halvorsen samt nogle af deltagerne på den årlige, filosofiske fugletur som i år foregår ved Vaserne i Holte. 

På sporet af naturfilosofien – udsigten fra Vaserne

I første del af Turbulens artikelserie om naturfilosofien reflekterer biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche over naturfilosofiens rolle i dag. Det handler også om mødet med mærkelige dyr, som vi sjældent møder, når vi går i Netto og fylder indkøbskurven; om, hvordan vi skal indrette skolesystemet og hele det forvaltningsprægede natursyn, der gennemsyrer vores kultur. Og ikke mindst, turens tilbagevendende spørgsmål: Hvad er en invasiv art?

Naturfilosofien 2.0

I løbet af de seneste årtier er en ny sårbarhed i vores forhold til naturen blevet mere åbenbar. Coronapandemien, klimakrisen og biodiversitetsnedgangen blotlægger på forskellig vis vores skrøbelighed i forhold til den natur, der er vores fælles livsgrundlag. Selvom vi forsøger at udnytte vores tekniske og videnskabelige snilde til at holde naturen i en armslængde, afslører det antropocæne landskab, hvor tørke og oversvømmelser mange steder er blevet en ny normaltilstand, at vi også i høj grad er prisgivet naturens luner. Dette åbner for en filosofisk undren i forhold til menneskets rolle i forhold til naturen i dag.