17.10.2012
Silas Harrebye forsvarer sidst på året sin ph.d.-afhandling om kreativ aktivisme på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Afhandlingen bærer titlen ‘CRACKS – Creative activism, priming pump for the political imagination or new compromising form of democratic participation balancing between critique, cooperation, and cooptation on the margin of the repertoire of contention’.
Medarbejdere vil i fremtiden også kunne arbejde, mens de sover. Virksomheder tilbyder snart deres ansatte interne kurser i ‘lucid dreaming’. Disse giver mulighed for, at man i sine drømme bliver bevidst om, at man drømmer og således kan manipulere dem. Det skal nu udnyttes. Management-teknologernes våde drøm. Frihedens sidste bastion, sengens søvn, koloniseres nu af erhvervslivet, og den kognitive kapitalisme planter sit flag i drømmenes bløde muld. Denne tekst er en optegning af dette mulige nært forestående dystopiske skræmmescenario.
Litteraturens og filmens fiktive fortællinger har altid været på forkant med udviklingen. I biograf-blockbusteren Inception infiltrerer Cobb (spillet af Leonardo di Caprio) på bestilling andre menneskers drømme. Her stjæler eller indsætter han minder og idéer for den magtfulde erhvervselite. Denne fiktion er ikke langt fra virkelighedens forskning på området.
Inden længe vil en stor dansk virksomhed antageligvis tilbyde sine mellemledere et kursus i ‘lucid dreaming’ med titlen “Dream your way to a better performance”. Drømmekurserne gør det muligt at bruge nogle timer, mens man sover, på for eksempel at forberede sig på et møde næste dag. Evnen til at agere bevidst i dine drømme giver mange muligheder. Medarbejderne kan også tage teambuilding-dagen om natten, produktudvikle med guldfisk og elefanter på bunden af det døde hav eller afreagere på chefen uden risiko for repressalier. Således sikres en kritikløs og mere effektiv arbejdsplads uden frustrerede medarbejdere.
Drøm eller virkelighed?
Den‘lucide’ eller ‘klare’ drøm er kendetegnet ved, at personen, som har drømmen, er bevidst om, at hun drømmer, og med den rette træning og nogle simple teknikker kan styre sin drøm. Første skridt er at blive bedre til at huske sine drømme. Man kan eksempelvis dyrke fokuseret mantra-meditation før man sover, og føre en logbog når man vågner. Næste skridt er at blive sig bevidst om, at man drømmer, mens man er i drømmen. Produkter som NovaDreamerkan eksempelvis hjælpe til at fokusere din bevidsthed i drømmen ved hjælp af lyd- eller lyssignaler. Hvis man er i tvivl, om man drømmer eller er vågen, er der forskellige måder, man kan teste, hvilken virkelighed man befinder sig i. I drømme matcher dit spejlbillede eksempelvis ikke dit normale udseende. Flere gange hænger filmen Inception altså ikke sammen med forskningen på området. Tekster og digitale ure kan også bruges: Hvis du kigger væk og tilbage igen, vil teksten typisk have ændret indhold og uret ændret klokkeslettet. En stikkontakt kan også bruges, hvis du pludselig skulle være i tvivl, om du drømmer: Hvis belysningen ikke ændrer sig, når du hiver stikket ud, drømmer du. Pæren kan selvfølgelig også bare være sprunget og skal skiftes.
Jo bedre medarbejderne bliver til at begå sig bevidst i deres drømme, jo bedre vil de i løbet af kurset også selv kunne påvirke dem. Nogle af de nævnte teknikker anvendes til at kurere folk med tilbagevendende mareridt. Med psykologisk suggestion og ‘flash reminders’ behøver du ikke at vågne op badet i sved, ligefør du rammer jorden efter at være faldet ud fra Twin Towers. I stedet kan du folde armene ud og svæve som en helt hen over en by i rædsel. Kun fantasien sætter grænser, i en verden hvor fysikkens love ikke gælder. Drøm eller virkelighed?
Foret par år siden kunne man pludselig træne kroppens muskler uden selv at røre en finger. Ved hjælp af elektroniske impulser blev kropsmuskulaturen stimuleret, mens man selv sad og så fjernsyn. Samtidig bruger op imod hver tredje amerikanske studerende Ritalin eller Adderall, der øger koncentrationsevnen og gør det faglige stof mere interessant. Tendenserne peger i samme retning: teknologisk innovation frister den ambitiøse perfektionist i mennesket.
Utilsigtede konsekvenser
I 1899 fik psykoanalysens fader Sigmund Freud udgivet bogen Die Traumdeutung (Drømmetydning). Freud beskrev her, hvordan vores drømme kan forstås som vores ubevidstheds måde at bearbejde uforløste konflikter og udleve undertrykte lyster på. Drømmen bliver således et fristed for det ucensurerede menneske, som få af os i virkeligheden kender, og kun kunsten kan forsøge at formidle. Nu bliver dette fristed vores nye indre hjemmekontor.
Naturvidenskaben har siden bevist, hvorfor hjernen også behøver den hvile, søvnen giver den, og hvad konsekvenserne er, hvis ikke den får den: I værste fald forskellige former for sindssyge. En målrettet udnyttelse af søvnens drømmetilstand kan altså have både psykologiske og biologiske uoverskuelige bivirkninger for det enkelte menneske og dermed for samfundet som sådan. Gad vide hvordan fagforeningerne vil sikre de nye arbejdsforhold, når selvteknologiernes selvledelse bliver til lucide drømme teknologiers natarbejde?
I1968 kulminerede hippierevolutionens opgør med autoriteterne for mange i eksperimenter med hallucinerende stoffer, der brød grænsen mellem drøm og virkelighed. Samme år udkom Celia Green med Lucid Dreams; det første værk, der videnskabeligt beviste og undersøgte fænomenet systematisk. Et antal universiteter har siden udført eksperimenter og testet flere af de fremsatte teser. Steven LaBerge er en af de mest betydningsfulde forskere på området og leder af The Lucidity Institute. Han opfordrer til udforskning men ikke udnyttelse af ens drømme: “If you must sleep through a third of your life, why should you sleep through your dreams, too?”
Den neurofysiologiske forskning har taget de seneste skridt imod den instrumentaliserede drøm. Som med alle videnskabelige landvindinger bliver spørgsmålet, om den gode anvendelse opvejer den skruppelløse misbrug: Opvejer muligheden for at udleve drømmen om at flyve eller dine vildeste sexfantasier faren ved at miste det eneste sted, du stadig kan være uden at skulle tage stilling? Jeg frygter, at vi netop mister fantasien, hvis vi tvinger den til at makke ret og sælger vores drømme til management Mephistopheles.
Grænserne mellem arbejdsliv og fritid er de seneste år blevet endnu mere utydelige. Det skyldes både overlappende interesser, fleksible arbejdspladser og tider, samt et øget præstationspres kombineret med en stigende usikkerhed på, hvad der egentlig forventes af os. Succes er det eneste, vi er sikre på, at alle vil have. Konsekvensen er en epidemi af stress, angst og depressioner. Med dette nye grænseoverskridende initiativ kryber afdelingslederen helt ind under dynenog dybt ned i vores underbevidsthed. Dette kan de tilsyneladende tillade sig efter devisen “drømme er morgendagens svar på fremtidens spørgsmål”.
Et sandt mareridt
Kapitallogikken er måske indlejret i den menneskelige natur, men dens systematiserede effektivisering blev introduceret på arbejdspladsen, voksede sig mægtig gennem privatlivets etiske fordring og har siden med stigende frekvens givet genklang i den offentlige sfære. Nu får den dimension, som ingen af os endnu har kunnet eje eller overvåge, sit første uvelkomne besøg. Ikke sin første bevidste eventyrer dog. Østens munke dansede allerede ved fuld bevidsthed på drømmelandets skumsprøjtende marker for tusind år siden. Siden da har flere dyrkere af ‘dzogchen’ og ‘dream yoga’ rejst i deres egne drømmes dybder bevidste om, at det var det, de gjorde, uden at bryde drømmens pagt om associationens lethed. På samme måde som dykkere ikke må ødelægge havenes historiske dybe økokulturs balance ved at forurene korallerne, når de dykker, således også med dyk ned i underbevidstheden. Det sker dog nu. Erhvervslivets interesser i søvnens tid og drømmens muligheder respekterer ikke denne pagt. De små grå mænd fra Momo er ikke længere tilfredse med at opspare tid; LEAN-konsulenterne vil nu udvide arbejdsdøgnets domæne og stjæle tiden fra Ole Lukøje, Sandman og Morfeus.
Freud hævdede, at drømmetydningen var kongevejen til kendskabet om det ubevidste. Jeg er bange for, at drømmeudnyttelsen nu bliver genvejen til afskrivningen af de irrationelle lyster. Nu er det ikke nok at få jaget de subsistensløse ud af byen og lukke de alternative fristeder. Nu skal også det store kollektive ubevidstes åndehul cementeres. Det vandhul, vi alle drikker af, når virkelighedens kilde ikke er stor nok til at slukke vores tørst efter fantasi, tabu, længsler, erkendelse, mystik, kreativitet og ro.
Ifølge Henry David Thoreau er drømme “the touchstonesof our character”. Hvis vi accepterer denne præmis, må vi også konkludere, at vi med arbejdets målrettede kolonisering af vores drømme i dag som mennesker er mere krævende, end vi er kreative; vi er mere kyniske, end vi er kollektive; mere bange, end vi er modige; mere frelste, end vi er frie; og mere udnyttede, end vi er værdsat.
Da jeg var lille, var jeg bange for Freddy Krueger. Filmfiguren, der hjemsøgte børnene i deres drømme. Som voksen frygter jeg nu at blive så psyko-reflekteret, arbejdsmoral-internaliseret og erhvervs-socialiseret, at jeg drømmer om mit arbejde. I værste fald må jeg tage et kursus, der gør det muligt for mig at blive bevidst i min drøm for heri at opsige det drømmejob, der blev mit mareridt.
