1.4.2005
Starpeople. Opskriften på succes i arbejdslivet som middelmådigt menneske.
Der var engang hvor det at vide, var det samme som det at kunne. Ved du hvordan man gør, spørger vi, og forudsætter at vedkommende både kan og ved, hvordan man f.eks. malker en ko, slår et søm i en væg eller bager en bolle.
Nu lever vi i et vidensamfund, siger vi. Viden er en afgørende konkurrenceparameter, vi skal videreuddannes og viden skal bygges ind i vores ydelser som merværdi. Vi skal bruge viden til at skabe idéer og være innovative. Men hvad er viden? Og hvad er værdi? Og hvis man ikke har nogen idé om, hvad en idé er, hvordan kan man så bruge viden (som man også sjældent ved, hvad er), til at skabe den så eftertragtede værdi? Hvordan ser det ud, når en vidensarbejder, arbejder med viden? Og hvor kommer viden i det hele taget fra?
Løsningen er gær
Ja, jeg ved det heller ikke, men jeg ved, at det ikke længere er en speciel god strategi at forvente, at tingene kommer af sig selv, bare vi laver nogle gode rammebetingelser. Ingenting kommer ud af ingenting udover rod og nullermænd.
En god indretning af arbejdsmarkedet skaber ikke nødvendigvis hverken de rette arbejdere eller de rette ydelser. Uden en retningsbestemmelse af, hvilken fremtid vi gerne vil skabe, er vi dømt til at leve med fortidens nisser og handle i panik hver gang vi forventer nye forandringer. Når fremtiden er usikker bliver nutiden det også, hvorimod en velkendt fortid kan synes mere betryggende. Små ændringer i fremtiden kan betyde store frustrationer i nuet. Da der for nogle år siden blev varslet storstrejke i Danmark, var det et budskab om noget, der måske ville ske. Fremtiden blev usikker, og dermed blev nutiden det også, og vi blev nødt til at gøre noget – et eller andet. F.eks. hamstre gær og stjæle mælk fra hinandens indkøbskurve. Gær er godt. Man kan simpelthen ikke klare en dag uden gær. Var det det, vi tænkte? Eller købte vi gær, fordi at gøre et eller andet, selv når det er fjollet, i det mindste skaber en lille smule tryghed.
For vi gør det alle sammen lidt hver dag. Udfører overspringshandlinger. Køber gær. Vi holder en konference mere. Skriver en ekstra rapport. Holder et møde. Skændes lidt og bliver enige. Holder et møde mere, nu med powerpoint præsentation. Tager på kursus. En overbygning. Og så et ekstra møde. Er man i tvivl kan man altid holde et møde mere. I vidensamfundet ved vi en masse. Men hvor meget kan vi egentligt? For der er jo altså forskel på at være fodboldspiller og tilskuer. Når man sidder højt hævet på tribunen er det ingen sag at overskue spillet og have stor indsigt i, hvordan spillerne burde løbe, aflevere og sparke, hvilket man så kan formidle med mere eller mindre hjertevarme. Er man derimod på banen, er man som regel travlt optaget af sin egen opgave, og ser ikke altid de oplagte muligheder. Vidensamfundet er ikke pr. automatik en kunnens-samfund. Som en sjov mand fortalte mig engang, er ”praksis når alt fungerer men ingen ved hvorfor. Teori er når intet fungerer og alle ved hvorfor. Og når man forener teori og praksis, fungerer intet og ingen ved hvorfor”.
Hvad er meningen? – Find din markedsværdi
Jeg har altid været varm fortaler for, at der skal være mening, med det man gør. Kan man se og forstå meningen bliver alting nemmere. Det bliver nemmere at handle og nemmere at tænke selv. Mening handler om at skabe værdi og fremtidens arbejdsmarked skulle gerne være et meningsfuldt og værdifuldt arbejdsmarked, ligesom arbejdslivet og ikke mindst ikke-arbejdslivet gerne skal være værdifuldt og meningsfuldt. Måske arbejder vi mandag til fredag fra otte til fire, måske arbejder vi som frie agenter med glidende overgange eller måske arbejder vi slet ikke i lange perioder. Elvis tjente sidste år 427 millioner kr. Meget godt klaret af en mand, der angiveligt har været død i 27 år. Tid er ikke penge, og fremtidens arbejde, arbejdsmarked og arbejdsliv må være fleksibelt og dynamisk indrettet, for at kunne imødekomme alt det vi endnu ikke ved og ikke kan overskue. Og derfor skal du i fremtiden ikke uddanne dig efter en bestemt job-funktion men efter markedsværdi. Du skal være en søstjerne. Du skal være Star-People.
Starpeople – fremtidens profil
Over en bred kam byder arbejdsmarkedet på tre profiler: I-mennesker, T-mennesker og Stjerne-mennesker. Min morfar var et I-menneske. Han var automekaniker og det han havde lært som 18-årig kunne han forsørge sig selv og sin familie med resten af sit liv, og de levede fint og udmærket. En mekaniker i dag skal stadig kunne reparere en bil. Han skal stadig have den I-formede kompetence, men han skal også kunne noget mere. Noget med kunder og computere f.eks. for de fleste biler i dag repareres ikke under kølerhjelmen men digitalt. Og tænk så bare på, hvordan det bliver, når bilen bestiller tid til syn og selv kører ned til mekanikeren. Mekanikeren får ligesom mange andre fag mulighed for at tilbyde og yde en specifik og proaktiv serviceydelse, som kræver stor indsigt i brugssituationer, og dermed en evne til at kunne håndtere ny teknologi og ukodet data for at kunne følge med kundernes behov.
I dag skal man kunne noget mere for at kunne det samme. Selv det at gøre rent er rykket et kompleksitetsniveau op. Det kræver forståelse for kemikalier, så man ikke bliver kvalt ude i elevatoren fordi man er kommet til at blande nogle forkerte væsker sammen. Derfor bliver I’et til et T. Det får en hat på; en overbygning. Men det er ikke nogen særlig dynamisk profil, for det er ikke sikkert, at man selv forstår hvorfor og kan se meningen med, at tingene skal gøres på en anden måde: Mennesker der bliver videreuddannet oplever jo ofte deres kompetenceløft, som en komplicering, hvad det jo i sagens natur også er. Mange mennesker oplever ikke videreuddannelse som noget, der gør deres arbejde bedre, men som noget der fjerner dem fra deres kollegaer og fra kunderne, og fra de ting vi laver og potentielt set kunne brænde for. Se bare på lægerne, de offentligt ansatte og søens folk. Vidensamfundet producerer mindst ligeså mange samlebåndsmedarbejdere som industrisamfundet gjorde. Den eneste forskel er at de blev slidt ned, mens vi bliver slidt op. Slidt i kroppen versus slidt i hovedet. I det mindste fik de et guldur da de gik på pension. Vi får sandsynligvis en lang næse, hvis ikke man bliver fyret som 45-årig og dermed falder helt udenfor alle sociale sikkerhedsnet.
Så ud med I’er og T’er og ind med en mere dynamisk stjerneprofil, hvor du i centrum har dine basale egenskaber og det, der gør dig til noget særligt, men med arme, der rækker ind i andres stjerneprofiler og ind i ukendte områder. Du skal selvfølgeligt have en arm med know how, med praktisk erfaring. En arm med know what, med uddannelse og løbende opdatering er der også brug for (også med stof, der ikke nødvendigvis relaterer sig til dit aktuelle arbejdsområde). En arm med know why skal der også være plads til, specielt (men ikke kun) fordi det motiverer at vide, hvorfor man gør det, man gør. Og sidst men ikke mindst skal der være plads til en arm med know who – fordi det i vidensamfundet ikke er så afgørende, at der er noget man ved, det er meget mere interessant, at der er noget man ikke ved. Og den hurtigste måde at skaffe sig adgang til viden, man ikke ved, man ikke har, er ved at kende nogen. Know who er afgørende for en god karriere på arbejdsmarkedet, og da ikke-viden er den helt store kilde til innovation, er know who slet ikke til at komme udenom. Interessant nok har vi stadig et skolesystem, hvor det er snyd at kigge efter sidemanden til eksamen. Det burde jo egentligt være en god ting. At vide hvem, der er værd at finde viden hos, er en væsentlig kompetence for en vidensarbejder.
Jeg kan godt lide stjerneprofilen. Søstjernen er måske ikke havets hurtigste dyr, men den når det, den skal nå og klipper man en arm af en søstjerne vokser den hurtigt ud igen.
De fire former for viden – know how, what, why og who – er fundamentale for fremtidens medarbejder. Og har man mod og engagement oveni, kan man sagtens kompensere for en faglig middelmådighed. Ja, selvfølgeligt er det godt at være klog som Niels Bohr, indsigtsfuld som Umberto Eco og kreativ som Walt Disney med grammatisk forståelse som Karen Blixen. Den går nok bare ikke for os alle sammen. I Danmark behøver vi ikke være verdensmestre til noget som helst, hvis vi kan være rigtig gode til at udnytte vores middelmådighed. Danmark som verdens førende ditten og datten er måske den sang, der ligger øverst på den politiske top 10-liste, men det ligger altså bare ikke til den danske mentalitet at udskille sig og føre sig frem. I hvert fald ikke for det store flertal. Vi sætter os ikke gerne på første række, og vi kan bedst lide, hvis vi også kan få dem med, der sidder bagerst i bussen. Men derfor kan man klare sig rigtig godt alligevel.
De små snyderpingviner
Det er stadig de bedst tilpassede, der overlever, men veltilpasset kan man være på mange måder. Og der er mange andre måder, man kan få succes i tilværelsen på, end ved at gøre som alle andre. I flokke af pingviner ser man f.eks. i parringssæsonen, de store hanner føre sig frem for hunnerne. De truer, trutter og pruster af hinanden og har brugt en masse krudt på fjerdragt, farlige lyde og flotte farver (læs markedsføring, reklame og branding). I ly af hele dette scenario, mens alle er optaget af det der tilsyneladende er omdrejningspunktet, lykkes det dog for nogle få undseelige hanner af få dusket en hel del hunner, og dermed producere afkom, hvilket jo er definitionen på succes i naturen.
Disse ”små snydere” udnytter spillet til deres fordel uden nødvendigvis at få megen hæder og ære ud af det, men de lever fint, og vil altid have deres plads i evolutionen. Lavprisflyselskaberne og MetroXpress (som på bare fire år er blevet en af verdens største aviser) er virksomheder, der indenfor to brancher har stjålet markedsandele ved at opføre sig som de små snydere. Mens de store var optaget af at kæmpe om kernekunderne, løb de små med alle pengene blot ved at ændre perspektivet på et klassisk produkt. På det individuelle plan behøver du som snyderpingvin ikke at stræbe efter gode karakterer, selvom det selvfølgeligt er fint nok at få. I sig selv sikrer gode karakterer dig dog ikke mod en karriere som buschauffør, hvilket kan være en udmærket beskæftigelse, men måske var det ikke lige det, man havde tænkt sig, da man valgte at skrive speciale om ”Strandkultur på Copacabana” eller ”Placeringen af kommaet i spansk grammatik”. Know what er ikke længere tilstrækkeligt for succes, og kan ikke kompensere for manglende why, how og who.
I Danmark kunne vi med fordel lade os inspirere af den lille snyderstrategi. Hvorfor spise kirsebær med de store, når der er masser af andre retter på bordet? Vi skal vænne os til at gøre tingene anderledes, ændre vores traditionelle perspektiv og stå fast på de ting, der gør os unikke: f.eks. at have tillid til hinanden, talent for samhandel, lysten og evnen til at producere gode gedigne varer og stoltheden ved at gå på arbejde og tage del i noget større.
Hvem vil du være?
Selvfølgeligt er det godt med et par Elvis’er, to-tre Leonardo da Vinci’er, en håndfuld H. C. Andersen og et drys Karen Blixen. Men vi kommer altså ikke alle sammen til at skille os ud som noget ganske særligt, for virkeligheden er ikke et popstars-program. Vi skal som bekendt gøre det, vi er bedst til; problemet er bare at vi ikke ved, hvad det er, før vi står i det. Derfor er mod, mål og mening så afgørende for dig som fremtidens arbejdskraft. Kast dig ud i det. Prøv noget nyt og sørg altid for at gøre dit bedste, om det så er at pakke piller, være tropsfører, undervise, passe børn derhjemme, tømme skraldespande eller lede en virksomhed. Der findes ikke noget underlødigt arbejde, hvis du selv betragter det du gør, som noget der hele tiden udvikler dig som stjerne-menneske. Det kan godt være, at du ikke ved, hvad du vil, men der kan være ligeså stor værdi i at vide, hvad du ikke vil. Og derfor er du nødt til at prøve forskellige typer af arbejde – også det du ikke lige umiddelbart er kvalificeret til. Find det som hjertet banker for, og sørg for at få de arbejdsopgaver du tænder på. Og selvom du måske selv synes, at du er middelmådig og egentlig ikke særligt speciel, kan det hurtigt vise sig, at det lige præcist er den selverkendelse, som er din største force.
Vidensamfundets ikoner
Madonna er et godt eksempel på et stjerne-menneske. Madonna har flere gange sagt om sig selv, at ”jeg er jo ikke noget særligt. Jeg er ikke den bedste til at synge, til at danse, eller til at skrive. Jeg ser ikke engang speciel godt ud og jeg er ikke noget kæmpetalent”. Men hun kunne alligevel et eller andet. Madonna var drevet af et mål. Hun ville være den kendeste kvinde i verden. Og så brugte hun sine middelmådige talenter til det, hun var bedst til – at føre sig frem. Om man kan lide hende eller ej, kan ingen være uenige i, at hun har ikke alene har klaret sig godt, men også har været med til at opfinde sin egen genre utallige gange. Er man mere til Jazz, er Miles Davis en oplagt parallel. Princippet er det samme. Adskilt kan man finde ethvert af hans talenter bedre hos andre mennesker, men Miles Davis forstod at forene stor alsidighed i sin person, han spillede sammen med mennesker som provokerede ham til ikke at sidde fast i fortidens succeser, og han har været ophavsmand til musisk nyskabelse både indenfor og udenfor sit eget felt.
Både Miles og Madonna har ikke ladet deres mangler udi know what afholde dem fra succes i arbejdslivet. Og de har med al sandsynlighed ikke været på kompetenceudviklings-kursus, men har betragtet fremtiden som en mulighed for at skabe ny værdi. Fremtiden er ikke farlig – specielt ikke når man selv er med til at skabe den.
Skal jeg så være en Madonna eller en Miles Davis, spørger du nok. Og svaret er ja – men det skal være på din egen måde. Det er ligegyldigt om du er pladesmed, svagstrømsingeniør, butiksindehaver, lærer på barsel, lokalpolitiker, organist, skoleelev, kontorassistent, sygeplejerske, jægersoldat eller shippingelev. Stjernemennesker kan man finde alle steder, for i bund og grund handler det om at være glad for det man beskæftiger sig med, og ikke blot følge med udviklingen, men også skabe og forandre sin egen virkelighed til det bedre. Det kan man ikke uden indsigt i sit eget fagfelt, uden at kende nogen (gerne også nogen, der kender nogen), vide hvorfor og hvor man vil hen, og ikke mindst kunne omsætte ord og viden til handling.
Og fortvivl nu ikke, hvis du ikke ved, hvad du brænder for, eller hvad du gerne vil være. Columbus blev også overrasket over, hvor han endte henne, og man siger, at havde han vidst hvor langt der var, ville han aldrig være taget af sted. Uvidenhed kan være et rigtig godt udgangspunkt for folk med drømme, håb og entusiasme.
Som inspiration følger her fire ikoner, fire billeder på stjerneprofiler i vidensamfundet. Find selv på flere (og er de gode så husk at sende dem til mig på asn@f212.dk).
Vidensamfundets stjerneprofiler
Vidensamfundets Madonna – styrke i know who
Er du drevet af anerkendelse og kan du godt lide opmærksomhed? Så er Madonna en god inspirationskilde. Du er lidt af en ener, en særling, måske en paria eller en ensom ulv, som har det godt i dit eget selskab, og ikke er meget for holdsport. Du kan egentlig godt lide andre mennesker, men du er ikke speciel loyal og kan sagtens finde på at droppe dem, som troede de var dine venner, så snart du ikke længere føler, du kan bruge dem til noget. Du er en stor strateg, meget målorienteret og springer ikke over gærdet, hvor det er lavest, hvis det bedre kan betale sig at gå udenom. Målet helliger gerne midlet og manipulation er en kunst, det er værd at mestre. Livet er et spil, som man skal lære, men det sjoveste er at lave reglerne om. Det er en livsfilosofi, der koster, men lykken er ikke nødvendigvis en tilstand, hvor rosenbladene daler ned fra himlen. Den hurtigste vej til succes går gennem hjælp og støtte fra andre mennesker. Et godt netværk er derfor alfa og omega.
Du kunne trives som: politiker, virksomhedsleder, grønt bud og operasanger.
Vidensamfundets Dr. Phil – styrke i know what
Den berygtede bankrøver Willie Sutton blev engang spurgt om hvorfor han røvede banker, hvortil han svarede, at det var der pengene var. Dr. Phil er den rare problemløser, som placerer sig der, hvor problemerne er. Han har overblik og er god til at få ting til at ske. Han er en suppesten, et enzym hvis største lykke er, at få andre til at se deres problemer i øjnene, droppe al politisk korrekthed, være ærlige og i fællesskab finde løsninger og få tingene til at gå op i en højere enhed. Han kan finde og definere problemerne der, hvor de har rod, se tingene i deres helhed og kan gøre det komplicerede enkelt. Han kigger f.eks. på trafikken i storbyer og får andre til at opfinde et system, så man kan stå ud af sin bil på Kgs. Nytorv, og så kører bilen selv hen og finder en parkeringsplads. Eller ser at lærere gerne vil, men ikke kan finde ud af at evaluere sig selv og deres elever, så den klarer han også lige.
Succes er hjemme, hvis du bliver: Ingeniør, skolelærer, arkitekt, teaterinstruktør eller jyde.
Vidensamfundets Dalai Lama – styrke i know why
Alle går rundt og forstresser sig. Stress er en demokratisk og udbredt folkesygdom, og det bliver kun værre. Hvordan kan man overhovedet blive glad og tilfreds med noget som helst eller bidrage til samfundet som helhed, hvis ikke man har en eller anden balance i sin tilværelse, spørger vidensamfundets Dalai Lama. Spørger man til gengæld Dalai Lama, hvad han laver, vil han sikkert svare ikke noget særligt, men i virkeligheden blander han sig i alt muligt. Er du en Dalai Lama, har du aldrig helt sluppet drømmen om at gøre verden til et bedre sted. Det klør lidt i dig, hver gang du ser billeder af katastroferamte mennesker. Why, spørger du tit. Du har et højt energiniveau, og har gerne gang i alt muligt ved siden af dit arbejde eller studie. Du er engageret i andre menneskers liv, og selvom du sikkert tit bliver misforstået, er intentionen altid god. Vækst er ikke noget legitimt mål for dig. Det er derimod glæde, lykke, udvikling og god service.
Egner sig godt som: ekspedient, frisør, konsulent, omsorgsarbejder, økologisk landmand og alle dem, der er så heldige at de kan gå på barsel.
Vidensamfundets Miles Davis – styrke i know how
Nogle mennesker har det bare allerbedst, når omverden er et stort rygende krater. For dem er lediggang roden til alt ondt, og de kan ikke sidde stille mere end 5 minutter uden at falde i søvn, kede sig eller få det dårligt. De bliver tit syge, når de holder ferie og lider i udpræget grad af COD (Compulsive On-line Disorder, de skal altid liiige tjekke, om der er kommet ny mail). Lykken er at have nogle problemer at gå op i, og travlhed er en god ting, for ellers går man hurtigt helt i stå. Når alle andre taber tråden, mister overblikket eller henter en kasse mere med legoklodser, forstår du at skære igennem og få tingene gjort. For udenforstående ligner jazz måske kaos, men det er et kaos, hvor alting er helt i orden. Du overholder altid en deadline, og kan træffe dynamiske beslutninger i frit fald og uden faldskærm. Har du ikke nok at lave, beder du om at få flere arbejdsopgaver. Du forstår dig bedst på praksis, er handlingsorienteret og bruger begrebet akademisk som et skældsord. Du er ikke drevet af personlig anerkendelse og vil helst lade resultaterne tale for sig. Det kan godt være at Edmund Hillary var den første på toppen af Mt. Everest, men han var ikke kommet derop uden Tensing Norgay (sherpaen, der slæbte Hillary op på toppen af jordens højeste bjerg). Historien har altid haft en tilbøjelighed til at overdramatisere strategen og underspille den praktiske gris. Men det er ok, for succes funderes i handling og ikke i smarte ord, og succes taler som regel for sig selv.
Anbefalet arbejdsliv: shipping, planner, taxachauffør, hotel- og restaurationsbranchen og journalistik.
Flid, fedt og snyd?
I Ulrik Haagerups bog ”En god idé – fik du den?” (som for øvrigt er rigtig god) fortæller han om sangeren Lars Lilholt, der ude på sit køleskab har en lille seddel hængende, hvorpå der står ”Lars skal gå på arbejde ligesom alle andre mennesker”. Lars mener i øvrigt ikke, at han synger særligt godt, så derfor er han nødt til at skrive sine egne sange. Han er ikke helt dum ham Lars…
Hører du til dem, der heller ikke har noget udpræget sangtalent, så lad være med at synge andres sange. Syng din egen, og skidt med at det lyder af h.. til i starten. Man kommer stadig langt med flid og hårdt arbejde, selvom det ikke er moderne. Når du står op om morgenen og nogen spørger dig, hvad meningen er med det du gør, og om det skaber værdi, så skal du kunne svare og blive glad for det, du hører dig selv sige. Og sidst men ikke mindst, skal du ikke være bange for at gøre tingene på en anden måde, ændre perspektiv og fremstå som den lille frække pingvin. Derfor – summa summarum – er flid, fedt og snyd de tre grundlæggende kompetencer på et fremtidssikret arbejdsmarked, for alle os middelmådige medarbejdere.
Og lad os slutte med en sang – en rigtig lejlighedssang:
I Am Unwritten, Can’t Read My Mind, I’m Undefined
I’m Just Beginning, The Pen’s In My Hand, Ending Unplanned
I Break Tradition, Sometimes My Tries, Are Outside The Lines
We’ve Been Conditioned To Not Make Mistakes, But I Can’t Live That Way
Staring At The Blank Page Before You, Open Up The Dirty Window
Let The Sun Illuminate The Words That You Could Not Find
Reaching For Something In The Distance
So Close You Can Almost Taste It
Release Your Inhibitions
Feel The Rain On Your Skin
No One Else Can Feel It For You
Only You Can Let It In
No One Else, No One Else
Can Speak The Words On Your Lips
Drench Yourself In Words Unspoken
Live Your Life With Arms Wide Open
Today Is Where Your Book Begins
The Rest Is Still Unwritten
Oh, Yeah, Yeah
Natasha Bedingfield: Unwritten