1.4.2005
Spændende, udfordrende og udviklende. Grådigt, grænseløst og stressende. Det moderne arbejdsliv er blevet beskrevet på mange måder. At der er sket og stadig sker store ændringer er der ingen tvivl om.
Forandringerne i arbejdslivet er kommet gradvis i form af ny teknologi, nye organisationsmodeller og nye ledelsesfilosofier. Industrialderens fabrikker besættes af den kreative entrepreneur. Cellekontorer bliver erstattet af åbne kontorlandskaber og organisationerne bliver løsere og mere fleksible. Stemplingsuret er gået på pension og sammen med det den faste arbejdstid.
Konsekvensen er at mange har svært ved at skelne mellem job og fritid.
Når arbejdsgiveren generøst sponsorerer bærbare pc`er og adgang til hjemmekontor, bliver princippet om ”ikke at tage arbejdet med hjem” efterladt i de gamle fabrikshaller.
Samtidig påstår flere at den øgede globalisering har medført en overgang fra materielt til immaterielt arbejde i den vestlige del af verden. Industriarbejdets fysiske slid er blevet afløst af en struktur, hvor det forventes at medarbejderen i højere grad indoptager sin kreativitet i arbejdet, at medarbejderen arbejder med selvudvikling, og er parat til at investere hele sit subjekt i arbejdet. Adskillelsen af person og arbejdskraft er tilsyneladende bragt til ophør, og det ”hele menneske” har fået plads i det moderne arbejde.
Tidligere arbejdede de fleste af nødvendighed for at forsørge sig selv og familien. I dag er arbejdslivet præget af nye belønningsstrukturer, hvor anerkendelse, ansvar og udviklingsmuligheder ofte er lige så vigtige som lønnen. Arbejde er ikke bare arbejde, det er den vigtigste arena for at realisere ambitioner, mål og muligheder. Hvad du gør, hvor du gør det, og hvor godt du gør det, bliver en vigtig del af identiteten. Måske oven i købet den vigtigste.
Eksperterne er i tvivl: Mens nogle hylder gennemsigtigheden, de flade strukturer og ”den hele” selvrealiserede arbejder, længes andre efter industrialderens traditionelle fællesskaber, arbejdsværdier og arbejdsidentiteter.
Et af spørgsmålene lyder: Er al tale om fremmedgørelse og udbytning forældet eller er ”det hele menneske” en vilkårligt formbar og altid effektiv person, der har gjort virksomhedens mission til sin egen og måske netop derfor er endnu mere fremmedgjort og manipulerbar?
Turbulens.net mener det moderne arbejde må betragtes som en åben proces. En proces der både indeholder muligheder og risici. Det kræver åbenhed og kreativitet at forstå, hvilke nye ting der i dag er under opsejling – bag de lukkede fabrikker, den tabte mening, de forældede kompetencer, de opløste værdier, de uddøde fag og den faste arbejdstids endeligt.
Nogle af symptomerne kender vi allerede. Flere end nogen sinde før føler sig nødsaget til at holde kortere eller længere pauser fra arbejdet fordi de føler sig, syge og stressede. Fagorganisationen HK taler ligefrem om en stressepidemi. I denne udgave af Turbulens.net forsøger vi at stille diagnosen.
