Hjernen

Den ser måske ikke ud af så meget – en gråhvid, fedtet masse på omkring 13-1400 gram, der skvulper rundt i kraniet som en blævrende budding. Men hjernen er et uhyre komplekst fænomen, hvis væsen eller hovedfunktion det har vist sig svært, hvis ikke umuligt, at afgrænse og definere. I løbet af de seneste årtier har hjernen som forskningsfelt været genstand for en kolossal opmærksomhed – et felt, hvor der står enorme videnskabelige og økonomiske interesser på spil. Men selvom hjernen er et af de fænomener, vi bruger mest energi og flest penge på at udforske, er den samtidig et af de fænomener, vi har vanskeligt ved at forstå i sin helhed. I dette tema sætter Turbulens hjernen under lup – og for at yde den retfærdighed som det komplekse fænomen den er, har vi bestræbt os på at tilgå den fra en række forskellige perspektiver: kunstneriske, sociologiske, neurobiologiske og filosofiske. For eksempel argumenterer Nikolas Rose i seriens første artikel for, at vi ikke bør forstå hjernen som et lukket kredsløb, men snarere som et organ, der gør os i stand til at koble os på vores omgivende miljø. Dette kræver, at vi opgiver tanken om hjernen som et kohærent, diskret organ, der er tydeligt afgrænset fra sin omverden til fordel for en mere sociologisk tilgang, der åbner op for spørgsmålet om, hvordan vi bør indrette urbane miljøer.

Drømme er et besynderligt fænomen - det er de fleste drømmeforskere enige om. I denne artikel præsenterer filosof Melanie Rosen, hvor langt hjerneforskningen er kommet i forhold til at sige noget substantielt om, hvad drømme er, hvordan de fungerer, og om det nogensinde bliver muligt at udlede indholdet af drømme ved at se direkte ind i hjernen - og hvad vi ville kunne bruge det til. Det viser sig, at vi endnu mangler pålidelige måder at studere drømme på, selvom vi har set en række exceptionelle fremskridt de senere år....

Filmkunstens påvirkning på krop og sind er ikke kun blevet et interessefelt for filmskabere, men også neuroforskere. Gennem nye teknologiske målinger af hjerneaktivitet har vi fået indsigt i det neurologiske fundament for menneskers empatiske indlevelse under filmvisninger. Det har ført til etableringen af neurocinematics – et spirende forskningsfelt, som blandt andet omhandler, hvordan filmiske virkemidler kan påvirke og udvide vores æstetiske dømmekraft og oplevelsesevner. I den forbindelse har Turbulens været i dialog med neuroforsker Katrin Heimann, som fra et empirisk og filosofisk grundlag har undersøgt vores naturlige og kulturelle perceptionsformer i relation til specifikke kamerabevægelser. Fra spejlneuroner over Steadicam-teknikker til virtual reality fortæller Heimann, at vi i kraft af moderne filmkunst har indlært særlige redigeringsregler i vores kropsskemaer, som går hinsides vores perceptuelle natur, og som gennem nye æstetiske oplevelser kan mobilisere politiske beslutninger. ...

Digitalisering, befolkningstæthed og -tilvækst i urbane områder er blot få eksempler på, at den daglige tilværelse i storbyen spiller en stor rolle for menneskers stress og mentale sundhed. Det turbulente byliv stiller nye krav til behandlingen af mentale lidelser, hvilket har givet anledning til stiftelsen af det internationale forskningscenter Urban Brain Lab. Ved at kombinere gamle forskningstraditioner fra sociologien og nyeste fund fra neurovidenskaberne undersøger centret, hvorvidt bylivets praksisser og påvirkninger er målelige på hjernens niveau. Men hvordan kan et tværvidenskabeligt blik på hjernen give os nye indsigter i urban sundhed og udviklingen af psykiatriske problemer? Som startskuddet på en ny artikelserie om Hjernen har Turbulens interviewet centerleder Nikolas Rose, som argumenterer for, at en forståelse af hjernen som legemliggjorte ‘stier’ i det stressende miljø er den optimale tankemodel for vores psykiatriske fremtid....

Hjernen er blevet den nye spådomskugle i det 21. århundrede, som vi kigger dybt ind i for at få svar på alverdens mysterier. For tænk, hvis vi omsider kunne finde de ultimative årsager til en lang række psykiske sygdomme, kortlægge drømmenes egentlige funktion, og en gang for alle kunne få afklaret filosofiske grundspørgsmål om bevidsthedens væsen?...