Hjernen

Den ser måske ikke ud af så meget – en gråhvid, fedtet masse på omkring 13-1400 gram, der skvulper rundt i kraniet som en blævrende budding. Men hjernen er et uhyre komplekst fænomen, hvis væsen eller hovedfunktion det har vist sig svært, hvis ikke umuligt, at afgrænse og definere. I løbet af de seneste årtier har hjernen som forskningsfelt været genstand for en kolossal opmærksomhed – et felt, hvor der står enorme videnskabelige og økonomiske interesser på spil. Men selvom hjernen er et af de fænomener, vi bruger mest energi og flest penge på at udforske, er den samtidig et af de fænomener, vi har vanskeligt ved at forstå i sin helhed. I dette tema sætter Turbulens hjernen under lup – og for at yde den retfærdighed som det komplekse fænomen den er, har vi bestræbt os på at tilgå den fra en række forskellige perspektiver: kunstneriske, sociologiske, neurobiologiske og filosofiske. For eksempel argumenterer Nikolas Rose i seriens første artikel for, at vi ikke bør forstå hjernen som et lukket kredsløb, men snarere som et organ, der gør os i stand til at koble os på vores omgivende miljø. Dette kræver, at vi opgiver tanken om hjernen som et kohærent, diskret organ, der er tydeligt afgrænset fra sin omverden til fordel for en mere sociologisk tilgang, der åbner op for spørgsmålet om, hvordan vi bør indrette urbane miljøer.