Hvad skal det moderne menneske – og fremtidens studerende – egentlig bruge litteraturhistorien til? Hvordan puster vi støvet af de gamle klassikere og gør dem tilgængelige for fremtidens generationer? Turbulens.net bringer i dette temanummer oplæggene fra seminaret ‘Litteraturhistoriens fremtid i det danske undervisningssystem’ – her omskrevet til artikler og forsynet med en introducerende leder.
- Leder 17/02/2014Litteraturhistorien er trængt i det danske undervisningssystem. Læsningen af historiske litterære værker fylder mindre og mindre på skoleskemaet på alle klassetrin – lige fra folkeskolen til det, der burde være litteraturens ubetingede højborg, nemlig danskstudiet på landets universiteter. Også her går udviklingen i én retning. Færre og færre studerende vælger i dag at skrive ...
- At gentænke litteraturhistorien uden facitlister og fine fornemmelser 17/02/2014Er undervisningen i litteraturhistorie blandt gymnasieelever ved at forfalde til et afkrydsningssystem, en ydre staffage og en kedsommelig dogmatik? Og hvordan forholder vi os til, at der på universiteternes danskstudier i dag kun skrives få specialer om emner, der ligger før det moderne gennembrud, ja, endda før 1980? Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet Anne-Marie ...
- Litteraturhistoriens krise sort på hvidt – nogle tal fra de danske universiteter 17/02/2014Den historiske læsning af litteratur er trængt i det danske undervisningssystem. Professor i Nordisk Litteratur ved Københavns Universitet Johnny Kondrup er en af initiativtagerne bag ’Projekt Ny Litteraturhistorie’. Han fremlægger her nogle nedslående nøgletal fra det sted, der skulle være litteraturhistoriens stærkeste bastion: danskuddannelserne på de danske universiteter. I forlængelse af tallene peger han på ...
- Da filmen knækkede. Nykritisk dogmatisme, historietab og uundværlig historie 17/02/2014Siden 60’erne er indtruffet en accelererende af-historisering af de litterære fag og af danskundervisningen på alle niveauer: tab af historisk bevidsthed, også som symbolsk fællesgods, og af kronologisk sans for kulturhistoriens epoker. Klassedelingen mellem en højtuddannet mandarinklasse og flertallet af ’kulturelle analfabeter’ er både et undervisnings- og et samfundsproblem. Professor i nordisk litteratur ved Københavns ...
- Litteraturhistoriens sørgelige historie i gymnasiet og kompetencebegrebets himmelflugt 17/02/2014Hvilken kurs udstikker de gennem tiderne talrige bekendtgørelser for danskundervisningen i gymnasiet? Lektor og dr. phil Peter Michael Lauritzen tager her et vue hen over bekendtgørelserne for danskfaget i gymnasiet fra 1961-2013 og viser os i hvor høj grad de politiske klimaskifte har påvirket danskfagets udformning, fra 70ernes marxisme og emancipering af subjektet, over Schlüters ...
- Bærbar dansk litteraturs historie 17/02/2014Forfatteren Ole Dalgaard, der bl.a. har gendigtet litterære sværvægtere som Shakespeare, Cervantes og Goethe for nutidens mere utålmodige læsere, står bag projektet ’Bærbar dansk litteraturs historie’. Her kaster han et nyt blik på værker, der på den ene side hviler på og forholder sig til eksisterende litteratur og på den anden tilføjer den gamle litteratur ...
- Litteraturhistorie – mellem fagkritik og dannelse 17/02/2014I dag er litteraturhistorien faldet i kurs – og det både samfundsmæssigt og som paradigme i danskfaget. En gentænkning af litteraturhistorien må derfor både kunne svare på, hvad samfundet skal med litteraturhistorien – og hvad der skal få de studerende til at engagere sig i den. Inspireret af 70ernes fagkritik plæderer dr. phil og lektor i nordisk litteratur på ...
- Kronik: Brug den litteraturhistoriske kikkert 17/02/2014Indtil for få år siden var litteraturhistorien rygraden i universiteterenes undervisning i dansk litteratur. Det var den bl.a., fordi universiteterne uddannede de dansklærere, som skulle ud i gymnasiet – hvor de skulle undervise i dansk litteraturhistorie. Helt så enkelt er det ikke længere.
- Kanonføde eller levende værker? – Om litteraturhistoriens fremtidsmuligheder i folkeskolen 17/02/2014Folkeskolen er for alle – og folkeskolens litteraturhistorie er for alle! Men hvis teksterne ikke blot skal ende som Kanonføde – gælder det også om at finde nye og utraditionelle veje, der letter adgangen til den ældre litteratur. Sådan lyder det fra formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge, der kaster et blik på de barrierer, ...
- Kronik: Forsvar for litteraturhistorien 17/02/2014I de gamle arabiske 1001 nats eventyr fortæller den smukke Scheherazade hver nat et nyt eventyr til underholdning for den grusomme sultan. Han har nemlig den usympatiske vane at lade sine koner halshugge, én for én, efter først at have tilbragt bryllupsnatten med dem. Men da turen kommer til Scheherazade, begynder hun at digte; nat ...