Det europæiske projekts afslutning

Linjen mellem nord og syd i EU er mere tydelig end nogensinde. Bag ‘hjælpepakkerne’ fra de rige i Nord til de fattige i Syd ligger en imperialistisk og neoliberal dagsorden. Den enes nød bliver den andens brød. Sådan lyder det fra Stathis Kouvelakis, politisk teoretiker og medlem af det græske venstreorienterede parti, SYRIZA. Ønsker man et brud med den neoliberale dagsorden, må landene bryde med euroen og samtidig konfrontere selve EU. Ét er i hvert fald sikkert ifølge Kouvelakis: Det såkaldte ‘europæiske projekt’ er eurokrisens sikre dødsoffer.

Krisen som forestilling

Krisen i Grækenland har været en dramaforestilling med politikerne, økonomer og eksperter på rollelisten, og den nu tidligere premierminister George Papandreou i hovedrollen som Samson Agonistes. I den ulige kamp mod Trojkaen rev han det græske samfund med i sit fald, da han overgav sig. Alt imens denne tragedie er blevet opført, er fokus blevet fjernet fra de sociale og politiske problemer. Turbulens.net bringer her et uddrag fra juraprofessor Costas Douzainas’ seneste bog, \’Philosophy and Resistance in the Crisis\’.

Det apokalyptiske i moderne politisk tænkning

Forestillinger og åbenbaringer om verdens undergang og en efterfølgende installering af en ny verden kan spores i dele af den moderne politiske tænkning. Cand.mag. i Filosofi Philip Martinussen sætter fokus på det apokalyptiske tankegods hos den slovenske filosof Slavoj Žižek, den tyske samfundsdebattør Thilo Sarrazin og den amerikanske historiker og politiske kommentator Robert Kagan, der bl.a. er blevet læst og refereret til af Barack Obama.

Epi-Demos

Vi har altid kendt til sygdomme af forskellig slags og har ligeledes altid prøvet at både overleve og bekæmpe dem. Den moderne medicinske videnskab giver os i høj grad mulighed for at bekæmpe sygdom ved at manipulere biologien. Dog udøves største-delen af epidemi-bekæmpelsen – både tidligere og idag – ikke ved at rokere rundt på naturens byggeklodser. Fortrinsvis består bestræbelser på at imødegå epidemier af ændringer i vores adfærdsmønstre, af forhåndsregler der tages og begrænsninger der sættes for vores færden. Når vi kommer til denne erkendelse er det oplagt at spørge: Er det biologien der manipulerer os? Som den anden tekst i vores tema om kriser, bringer vi her et uddrag fra filosoffen Anders Fogh Jensens bog \”Epidemos\” fra 2012. I teksten analyserer Fogh Jensen de forskellige måder epidemier og den særlige form for trussel de udgør, modellerer de samfund som må håndtere dem.